Normalt svinger jeg pisken over det danske samfund. Det er sjælden svært at finde et emne at harcelere over. Jeg griber i blinde i posen, og op dukker en justitsminister, der har ristet sig en rune som pinligt tavs eller sorttalende, når problemer kalder på hurtig løsning, eller statens omsiggribende hemmelighedskræmmeri skal have en skrue mere.
Et enligt fremskridt i den nye offentlighedslov, der ellers mørklægger væsentlige områder, er et afsnit om de offentligt ejede selskaber. Dem er der mange af, og de opererer med rigtig mange offentlige penge. Så dem skulle der nu kastes lys over – borgere og presse skulle kunne søge aktindsigt – sagde Bødskov, og vi troede ham næsten. Men det var naivt. Ikke færre end 58 af disse selskaber ønsker han nu – på ministerkollegers og embedsmænds vegne – undtaget fra loven.