COK har netop gennemført undersøgelsen ”Politiker-undersøgelse 2017 – udfordringer og kompetencebehov”. Undersøgelsen viser, at der skal langt mere end én valgperiode til at ”færdiguddanne” landets kommunalpolitikere. Det centrale spørgsmål er, om kommunalpolitikerne nogensinde bliver - eller skal blive – ”færdiguddannet”?

Lidt over halvdelen af de kommunalpolitikere, som medvirker i undersøgelsen, svarer, at deres største udfordring som kommunalpolitiker er at håndtere komplekse problemstillinger på tværs af fagudvalg og -områder.

I landets 98 kommuner er både den politiske og administrative organisation bygget op omkring fagområderne. Det giver god mening i forhold til solid faglig specialisering, overblik over løsning af opgaverne og entydig placering af det økonomiske ansvar. En organisering, der traditionelt er blevet kaldt silotænkning. Et eksempel er beskæftigelsesområdet, som politisk er placeret i arbejdsmarked- og beskæftigelsesudvalget og administrativt i arbejdsmarkedsforvaltningen eller -centret.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

I den kommunale opgaveløsning er der bred enighed om, at borgerne og virksomhederne skal være i centrum. Uafhængigt af, hvor mange år kommunalpolitikerne har på bagen, viser COKs undersøgelse, at det er en permanent udfordring for kommunalpolitikerne at håndtere virkelighedens komplekse problemer – hvor borgerne og virksomhederne er i centrum – indenfor siloorganiseringen.

Alle kommuner arbejder ihærdigt med at imødegå udfordringen, så helhedssynet fremmes samtidig med, at specialiseringen ikke går fløjten.

På det politiske niveau bliver der for eksempel arbejdet med færre udvalg, flere fællesmøder mellem fagudvalgene, flere fælles sager i fagudvalgene og nedsættelse af §17, stk. 4-udvalg.

Og på det administrative niveau organiserer kommunerne sig ud af udfordringen ved at forsøge at lægge så mange opgaver som muligt indenfor det samme fagcenter – og ved at reducere antallet af centre.

Som noget relativt nyt er nogle kommuner også begyndt at organisere sig i forhold til den enkelte borger eller familie. Det ser vi eksempler på i forhold til socialt udsatte familier, hvor problemerne typisk spænder fra børnenes problemer i børnehaven og skolen – til forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, som måske skyldes manglende uddannelse, misbrug eller en psykisk diagnose. Alle udfordringer, som traditionelt er blevet løst i forskellige politiske, administrative og specialiserede siloer.

Store mængder materiale

COKs undersøgelse viser også, at kommunalpolitikerne er udfordret af at skulle håndtere store mængder materiale. 40 procent af de nyvalgte kommunalpolitikere svarer, at mængden af materiale er en udfordring, mens andelen falder til 30 procent for de kommunalpolitikere, som har været med i to eller flere valgperioder.

Der eksisterer mange forklaringer på netop denne udfordring. Dog er det et faktum, at kommunerne – med undtagelse af det specialiserede sygehusvæsen – står for alle de borger- og virksomhedsnære områder, at kommunerne er større i dag end for 10 år siden, at fagligheden hele tiden udvikles, og at forventningerne fra borgerne og virksomhederne ikke bliver mindre.

Lidt frækt kunne man sige, at de sidste reminiscenser af sognekommunerne fra den sidste strukturreform nu er helt væk. Professionalismen er steget i alle kommuner, hvilket igen medfører en øget sagsmængde.

Gennem mine mange år i flere kommuner og KL har jeg været med til arbejde for, at vi som embedsmænd skal forstå at dosere den rette mængde materiale til vores kommunalpolitikere, men uden at forholde dem vigtig viden for at kunne træffe de rigtige politiske beslutninger. Igennem tiden er min erfaring, at vi langt henad vejen har formået at finde den rigtige balance mellem de forskellige hensyn i betjeningen af kommunalpolitikerne.

I samarbejde med Aalborg, Kolding og Københavns Kommune har COK udviklet forløbet ”Fremtidens politikerbetjening”, hvor fokus netop er på at træne embedsværket i politisk sekretariatsbetjening. På baggrund af eksisterende praksis og konkret viden fra de tre kommuner bliver medarbejdernes kendskab til det politiske håndværk og rollen som embedsmand understøttet.

Erfaringer fremfor uddannelse

Overordnet viser COKs undersøgelse, at politikerne har brug for konkrete værktøjer, når arbejdet i kommunalbestyrelsen skal passes – og politikerrollen styrkes. Med de rigtige værktøjer bliver kommunalpolitikerne bedre i stand til at løse udfordringerne, og de får bedre vilkår for at udvikle politik.

Som ansvarlig for COK's Politiker-akademi er jeg af den overbevisning, at vi ikke kan eller skal uddanne vores kommunalpolitikere – så de bliver lige så ”gode” som eller kan ”matche” embedsværket. Politikerne er valgt til at føre politik og skal efter min mening ikke være faglige specialister.

Et eksempel på, hvordan vi i COK arbejder med at give politikerne konkrete værktøjer og nogle trædesten til at føre politik, er de tilbagevendende Kattegatkurser for nyvalgte kommunalpolitikere.

Hovedformålet med Kattegatkurserne er at bidrage til, at de nyvalgte kommunalpolitikere kommer godt fra start og bliver introduceret til, hvad det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen går ud på – hvordan man kan arbejde med sin politik, og hvilke ”spilleregler” man som politiker skal kende.

COK uddanner ikke kommunalpolitikere. Vores forløb for kommunalpolitikere er ikke uddannelse, men praksisnær erfaringsudveksling og -opbygning, hvor vi tager afsæt i cases, der til forveksling ligner arbejdet ude i landets kommunalbestyrelser. COK's fornemste opgave er at understøtte det lokale demokrati gennem udveksling af eksisterende praksis og nye tendenser.

Med de konstante forandringer, der sker i vores velfærdssamfund, og som undersøgelsen viser, vil selv den mest garvede kommunalpolitiker med mange års erfaring aldrig kunne undgå de nuværende og kommende udfordringer ved at uddanne sig som politiker. Og det er godt for lokaldemokratiet.