I de seneste ugers debat om konkurrenceudsættelse og udlicitering får man ofte den fornemmelse, at disse emner er dybt ideologiske, og at venstre- og højrefløjen er krøbet langt op i kronerne på hvert sit træ, hvor de sidder og råber ad hinanden. For mig og Radikale Venstre handler det slet ikke om ideologi, men om at finde pragmatiske løsninger, som passer til den enkelte kommune og dens borgere.

Konkurrence er en grundlæggende drivkraft for produktivitet og effektivitet. Gennem udbudsprocessen opnås ofte større overblik over kerneopgaven, og konkurrence giver de private og offentlige leverandører tilskyndelse til at innovere og effektivisere. Det er den enkelte kommune eller region, som indenfor de lovgivningsmæssige rammer selv tilrettelægger opgavevaretagelsen, herunder samarbejdet med private aktører.

I praksis vil det være vanskeligt at skabe konkurrence om samtlige opgaver, der kan konkurrenceudsættes, blandt andet fordi visse opgaver er særlig vanskelige at konkurrenceudsætte, og fordi der for visse opgaver ikke vil være et marked, der kan løse opgaverne.

Kommunerne udbyder oftest tekniske serviceydelser som for eksempel veje, parker, dagrenovation, forsyning, rengøring og transport. På disse områder har kommunerne generelt opnået økonomiske besparelser, uden at kvaliteten er blevet ringere. Kommunerne udbyder i mindre omfang de mere borgerrettede serviceydelser som for eksempel den aktive beskæftigelsesindsats, hjemmeplejen og dagtilbuddene. På disse områder er erfaringerne generelt mere blandede, og der efterlyses fra flere sider en udbygget dokumentation af, hvad der sker med kvaliteten.

Den kommune, jeg selv kommer fra, Kolding Kommune, var en af landets første til at udlicitere plejehjemsdrift. Det var en socialdemokratisk borgmester, som gjorde det, fordi han var præget af pragmatisme og viljen til løsning. Og man må sige, at det overordnet har været en succes. Ikke så alle parametre udelukkende er positive, men kvaliteten og tilfredsheden blandt både personale, brugere og pårørende kan sagtens matche de kommunale tilbud samtidig med, at kommunen har fået en besparelse på 16 procent.

Jeg tror hverken på, at rigide regler eller stramme tøjler er vejen frem. Derfor skal vi ikke på Christiansborg vedtage et bestemt mål for konkurrenceudsættelse af opgaverne. Vi skal derimod fra centralt hold gøre det nemt og attraktivt at konkurrenceudsætte, så vi hele tiden afprøver, om opgaverne kan løses enten bedre eller billigere. I sidste ende er det ikke afgørende for mig, om det er en privat virksomhed eller kommunen, der for eksempel hjælper de ældre med personlig pleje. Det afgørende er, at borgeren får den hjælp, han eller hun har brug for, på en måde, så det koster skatteborgeren så lidt som muligt.