Kommunikationsfolk har sejret sig ihjel

Halve vinde blæser gennem medierne, og kvarte sandheder fyger omkring ørerne på modtagerne. 

Sådan ser billedet ud, når man betragter det fra en kommunal kommunikationsafdeling. 

”Nogle medier vil simpelthen vinkle negativt. Og der kan det være meget svært at få journalisterne til at tale med for eksempel fagpersoner, der kan nuancere sagerne. De har ikke tiden, og de ønsker måske at sætte tingene på spidsen,” siger kommunikationschef i Helsingør, Mikkel Hedegaard. 

Han mener, tendensen til uhensigtsmæssig travlhed kan findes i lokale og landsdækkende medier, hvor faktuelle oplysninger kan slå gevaldige saltomortaler, og småting kan ende som sensationer. 

Det billede kan Lars Elmsted godt genkende. Han er formand for kommunikationsgruppen i Dansk Journalistforbund og kommunika­tionskonsulent i Roskilde Kommune. I særdeleshed når det gælder landsmediers dækning af de lokale sager. 

”Tingene bliver forenklet og skåret til, og der er sjældent meget substans i sagerne,” siger Lars Elmsted: ”Det er sådan noget som en borgmesterkæde, der bliver stjålet. Der er ikke noget på det overordnede niveau.”

Ifølge Lars Elmsted forsøger kommunikationsafdelingerne at levere de relevante fakta. Alligevel spurter de landsdækkende medier jævnligt afsted med historier, der ikke helt har bund i virkeligheden. 

”Som hovedregel lægger vi altid vores version af historierne på kommunens hjemmeside, så de, der har interesse, kan se, hvordan vi opfatter sagerne. Det sker også, vi prøver at få de landsdækkende medier til at korrigere historierne. Og så kan vi finde på at give historien til de lokale medier, som vi har et tæt samspil med. Det betyder ikke så meget for os, hvad en nordjyde mener om noget, der foregår i Roskilde,” siger Lars Elmsted. 

Tag hånd om konflikter

I et studie fra 2010 slår medieprofessor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School fast, at 80 procent af historierne i lokale medier er styret af kommunerne selv. Det er typisk artikler af den type, han kalder hurra-historier. Derfor kan det føles voldsomt frustrerende, når en kommune pludselig kommer under beskydning.

”I virkeligheden har kommunikationsfolkene i kommunerne sejret sig ihjel. De fodrer journalisterne med halvfabrikata og pressemeddelelser, som bringes stort set ukritisk. Og journalister er jo beslægtede med lemminger. Så engang imellem får de behov for at gøre oprør mod håndfodringen, og så jager hele flokken ukritisk kritisk efter en enkeltsag, hvor det karakteristiske er, at vinklingen er skarp, og at alle løber med den samme vinkel,” ­siger Anker Brink Lund.  

Han mener, kommunerne kan tage brodden af kritikken – og samtidig opfylde demokratiske forpligtelser – ved også at tage hånd om konflikter i deres egen kommunikation med borgerne. 

”Det handler om at få dækket de besværlige historier – også i pressemeddelelserne,” siger Anker Brink Lund: 

”Du får selvfølgelig aldrig indrømmelser af fejl og mangler i en pressemeddelelse. Men man kan i langt højere grad kommunikere om det modsætningsforhold, der er for øjeblikket – for eksempel at staten pålægger kommunerne langt flere opgaver, end der overhovedet er realistisk skatteborgerfinansiering til. Det er en type historier, som jeg synes, kommunerne kan tematisere meget mere,” siger han.