Har du først vundet et valg, så stiger dine muligheder for at vinde det næste gevaldigt.

For med borgmesterkæden – eller pladsen for bordenden ved udvalgsmøderne – har du sikret dig en kommunikationsafdeling, som hjælper med at profilere dig forud for næste valg.

For de kommunalt ansatte kommunikatører bestræber sig på at trække den politiske polemik ud af kommunikationen med borgerne. I stedet kommunikerer de om vedtagne beslutninger og profilerer kommunale tiltag. Det vil til hver en tid være til fordel for flertallet – og især til gavn for borgmestre og udvalgsformænd, hvis navne og ansigter kommer i medierne, hver gang der skal klippes snore eller informeres om etablering af et nyt vejkryds.

”Det er klart, at det styrker magtbasen, men det er sådan set en konsekvens af demokratiet,” siger Lars Elmsted, som er kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune og formand for kommunikationsgruppen under Dansk Journalistforbund. Han har ikke oplevet, at der bliver sat spørgsmålstegn ved det.

”Alle accepterer, at det er et gode ved magten,” siger Lars Elmsted.

Der er dog undtagelser. SF’s kommunalordfører på Christiansborg, Meta Fuglsang, mener, der kan blive for stor forskel på at være inden for og uden for en flertalsgruppe i et byråd.

”Det lyder umiddelbart sympatisk, at kommunikationsafdelingerne prøver at fremstille det, man gør, sagligt og ikke partipolitisk. Men jeg mener, at man skal overveje adgangen til kommunikationsressourcerne,” siger hun.

Balancen sikres

I sidste uge fortalte Kommunen, hvordan den kommunale informationsavis i Vallensbæk beskyldes for at være konservativ propaganda. Og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, kan godt genkende billedet af en til tider lidt ensidig kommunikation.

”Der er jo kommuner, hvor et parti eller en fløj sidder tungt på magten. Og der vil man altså kunne løbe ind i den situation, at kommunikationen bliver meget ensidig – at den beskriver borgmesterens og det politiske flertals politik i et forholdvist rosenrødt skær,” siger Roger Buch.

Han minder dog om, at der findes mekanismer, som i de fleste tilfælde sikrer den politiske balance i kommunikationen. Dels er der nogle grundlæggende demokratiske værdier og normer i samfundet, og dels vil en borgmester typisk ved konstitueringen forsøge at sikre sig mod kritik.

”For at få et godt samarbejdsklima – og for at mindske oppositionens muligheder for at kritisere en i valgkampen – vil borgmestre ofte lukke oppositionen ind i varmen og give dem nogle poster af taktiske årsager. Og dermed får de også positioner, hvor de kan få kommunikationshjælp,” siger Roger Buch.

Adjunkt Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet kalder kommunikationsafdelingerne for flertallets operationelle arm – der på linje med resten af forvaltningen loyalt skal arbejde for flertallet. Og det må i sagens natur blive systembevarende. Christian Elmelund-Præstekær kalder det kontraintuitivt, hvis systemet skulle nedbryde sig selv.

”Det er ikke bureaukratiets rolle at være opposition. Den rolle må oppositionen selv løfte,” siger han.

Om oppositionen lokalt har ressourcerne til det, er en helt anden diskussion. Og den hører til et helt andet sted på disse sider.

Kommunikation er magtens gode

Kommunikation er magtens gode

Interesseret i et abonnement? – klik her

Prøv Kommunen.dk gratis i 14 dage.