Når du her på siderne eller andre steder læser en nyhed om, at en kommune har bestilt en advokatundersøgelse, er valget ofte faldet på Horten.

Men hvem er Horten, og hvor dan blev advokatfirmaet kom munernes foretrukne? For ca. 70 år siden varetog firmaet sin første opgave for Københavns Kommune og opnåede på den måde ekspertise med offentlig regulering. Og offentlig regulering kan være en jungle, hvis man ikke er ekspert, så det blev Horten.

Københavns Kommune vendte tilbage, og flere og flere fulgte trop. Hortens specialeområder blev flere, men afdelingen for offentlig regulering er størst. Herunder ligger bl.a. udbud, miljø og forvaltnings - og kommunalret.

- Kommunerne kender os, fordi vi kender dem. Vores historik med at bistå det offentlige gør, at vi er gode på de områder, hvor der er meget regulering.

- Det offentlige har kernekompetencerne og laver som hovedregel deres juridiske arbejde selv. Men de skal jo ikke vedligeholde kompetencer, de bruger hvert syvende år, bemærker partneren.

Derfor foreslår hun ofte sidemandsoplæring, for, som hun forklarer, skal kommunerne selv kunne varetage en aktindsigtsanmodning hver dag, men det er ikke hver dag, at fx Tour de France kommer til byen, og konsortiet bag har brug for juridisk rådgivning.

- Vi hjælper kommunerne til at kunne hjælpe sig selv. Det er en læringsproces, som de også kan bruge os til.

Regelfortolkning eller sagens fakta

En advokatundersøgelse kommer i spil, når der er brug for eksterne øjne på en sag, som kan være meget stor eller kompleks. Men baggrundene kan være meget forskellige.

- Nogle gange ser vi på fortolkning af regler, andre gange undersøger vi, hvad der er sket hvornår i et sagsforløb. Det er vi som advokater dygtige til. Hvem sagde hvad, og hvilken bevisværdi kan man tillægge det? Vi er gode til at strukturere faktuelle oplysninger, og ting kan vise sig at være fuldstændig anderledes, end de oprindeligt så ud til. Vi kan se et mønster og spørge, hvad der ligger mellem. Vi sætter det i en retlig ramme, for de regler kender vi, siger Rikke Søgaard Berth.

- Det er vigtigt at få de relevante kompetencer i spil og ikke kun stille med en advokat, der kan det, man tror, det handler om, siger Rikke Søgaard Berth.

I Aalborg Kommune undersøger firmaet lige nu, om private grundejere har betalt for offentlig infrastruktur i strid med planlovens regler. Derfor har by og landskabsudvalget bedt Horten undersøge forvaltningens praksis, da kritikerne mener, at kommunen har foreslået udbygningsaftaler, selvom den slags opfordringer ifølge loven skal komme fra grundejeren.

Rikke Søgaard Berth har siddet med i begge sager i år, og de faktuelle oplysninger har taget tid at finde. Derfor er afleveringen af undersøgelsen i Aalborg udskudt.

- Ingen jura er noget værd uden korrekt fakta. Det tager noget tid at finde dokumenterne frem, og vi kender ikke omfanget på forhånd, forklarer hun og tilføjer, at det kan være svært at finde ledige hænder i en kommune, som i forvejen har travlt.

Skal ikke i udbud

Udbudsreglerne er specielle for advokatundersøgelser og skal kun bruges, hvis den estimerede værdi af undersøgelsen overskrider 5,6 mio. kr. - hvilket sjældent sker i praksis. Derfor kan en kommunaldirektør, evt. med hjælp fra kommunens jurist, frit kontakte det antal advokatfirmaer, man ønsker, for tilbud. Dog skal det sikres, at man ikke køber ind til over markedsprisen.

Herefter kan det gå hurtigt, hvilket det også ofte skal med advokatundersøgelser. I Fredericia Kommune gik der få dage, fra Rikke Søgaard Berth første gang talte med kommunen, til økonomiudvalget havde godkendt, og man var i gang.

- Kommunerne er blevet langt bedre indkøbere og til at bruge os, hvor det giver mening og merværdi. Når man bliver en større arbejdsplads, stiger forventningerne også. Derfor drejer henvendelserne sig fx om komplekse ting som byudvikling, kommunale selskaber, komplicerede aktindsigter, den slags, siger hun.

Partneren har på den baggrund svært ved at se, hvor offentlige myndigheder skal spare på konsulentforbruget, som det blev besluttet i økonomiaftalen, der blev indgået sidste år. Her skal kommunerne spare en halv mia. kr. og regionerne 100 mio. kr. årligt.

- Man skal tænke sig godt om, hvor tingene ligger bedst. Det handler ikke om, hvor mange penge der bliver brugt, men at de bliver brugt rigtigt.