Kommunerne spiller med farlige franc

Kommuner har tabt over 400 millioner på godt et halvt år ved at låne i schweizerfranc. Og der er ingen garanti for, at tabene stopper nu.

valuta

Af Redaktionen | [email protected]

Det ligner en åbenlyst god ide at låne sine penge der, hvor de er billigst.
Men når renten i Schweiz er lav, er det et tydeligt signal om, at landets valuta er stærk. Og det kan 33 kommuner mærke på pengepungen.
Da 2009 randt ud, skyldte de knap 2,9 milliarder kroner. Men så drog kursen på schweizerfranc på himmelfart og steg med 14,1 procent på bare otte måneder. Og kommunernes gæld fulgte med.
I dag skylder de 404 millioner kroner mere – fraregnet eventuelle afdrag i 2010 – og den samlede gæld i schweizerfranc udgør nu næsten 3,3 milliarder kroner.
”Generelt er det en dårlig ide at optage lån i en af verdens stærkeste valutaer. Det er yderst farligt,” siger Søren Plesner, som er partner i det finansielle rådgivningsfirma Basispoint.
”Islændingene tog jo lån i euro, japanske yen og schweizerfranc. Nu får de selvfølgelig tæsk, fordi alle flygter over i schweizerfranc på grund af krisen,” siger han.

En umulig disciplin

Schweizerfrancen er det, man kalder en ’safe haven’ valuta. Det er der, investorerne flygter hen, når de andre investeringsobjekter braser sammen.  Og når alle vil have den schweiziske valuta, stiger den i værdi - til glæde for dem, der har, og til ulempe for dem, der har lånt.
Den schweiziske centralbank prøvede i foråret at sælge schweizerfranc for at holde kursen nede af hensyn til eksporten, men banken måtte kapitulere. Markedet var for stærkt. Og siden er francen fortsat opad.
”Der var mange, der ringede til mig privat og sagde, at deres bank anbefalede dem at låne penge i schweizerfranc, fordi den var steget så meget, at den kun kunne falde. Og hvad skete der bagefter? Schweizerfrancen blev ved med at stige,” siger Søren Plesner.
”Og der er ingen, der siger, at det er slut. Hvis vi får en ny udvikling af finanskrisen, vil folk flygte over til schweizerfrancen igen.”
Han advarer stærkt kommunerne mod at forsøge at gætte sig frem til, hvordan valutaen vil udvikle sig.
”At forudsige valutakurser er en umulig excercits. Jeg har prøvet, og hvergang har jeg tabt penge på det,” siger han.
Og ekspert i finansiering, professor Finn Østrup fra CBS, er enig.
”Alle undersøgelser viser, at det er umuligt at forudsige valutakurser. Det er ren spekulation,” siger han.
Og vel at mærke et område, hvor kommunerne er oppe mod professionelle spekulanter.  Valutaspekulation er karakteriseret ved, at den ikke bidrager med nogen øget værdi til samfundet. Det er, hvad man kalder et nulsumsspil – hvor deltagerne kun kan tjene, hvis andre taber. Og Finn Østrup er ikke parat til at sætte sine penge på kommunerne.
”Det ville jo være underligt, hvis kommunerne skulle være klogere end alle de andre aktører på verdens finansmarked,” siger Finn Østrup.
Derfor har han kun et råd til kommuner, der kigger langt efter den lave rente i Schweiz.
”Lad være. De bør ikke gøre det overhovedet.”

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet