Kommunerne skal også undgå Blockbuster-fælden
Kommunerne skal også undgå Blockbuster-fælden
Disruption! Det begreb bliver ofte nævnt blandt private virksomheder, hvor frygten er, at ny teknologi hurtigt river forretningen i stykker. Virksomhederne skal for alt i verden undgå ”Blockbuster-fælden”, som er blevet opkaldt efter videoudlejningskæden Blockbuster, der blev jævnet med jorden af streamingtjenesten Netflix. Netflix udnyttede hurtigt den nye bredbåndsteknologi i sin forretningsmodel, hvor Blockbuster fortsatte med at optimere den eksisterende model. Det blev dens endeligt.
Men hvorfor taler vi ikke om disruption i kommunerne? Skal de ikke også undgå Blockbuster-fælden? For hvad sker der med sosu-assistenten, rengøringshjælpen og integrationskonsulentens arbejde, når ny velfærdsteknologi og digitalisering i stigende grad vinder indpas? Når digitale processer overtager store dele af borgerkontakten, robotterne støvsuger og ny teknologi hjælper de ældre med medicinen?
Det kræver dog, at vi tænker uddannelse på en helt anden måde end i dag. Vi må forlade forestillingen om, at uddannelse kun sker i en bestemt årrække i starten af vores liv, at uddannelse og arbejdsmarked er adskilte størrelser og, at uddannelse kun sker inden for bestemte institutioners mure.
Vi skal kort sagt genopfinde uddannelse. Så vi sikrer uddannelse til alle, gennem hele livet, i en vekselvirkning med det nuværende job og i langt mere fleksible formater, end vi kender i dag.
Vi radikale har været i tænkeboks for at strikke en løsning sammen. En løsning, der sikrer, at uddannelse giver alle mennesker nye muligheder i livet. Hele livet. Derfor foreslår vi nu, at alle på arbejdsmarkedet får en personlig uddannelseskonto. Kontoen er din og kun din. Og den kan bruges, uanset om du savner opkvalificering, længes efter et sporskifte eller først sent i livet finder dit kald. Med din personlige uddannelseskonto sparer du hvert år op til uddannelse. Du bestemmer selv, hvilke nye muligheder i livet, den skal give dig.
Vi tror på, at kontoen kan skabe flere muligheder for alle danskere og samtidig være med til at ruste kommunerne til fremtiden. Så vi undgår Blockbuster-fælden. :
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.