De kommunale budgetter er en (af flere) møllesten om VK-regeringens hals. Hvis ikke der snart kommer styr på kommunernes budgetter, så ryger bunden ud af den hårdt pressede regerings troværdighed, når det gælder den økonomiske politik.

Længe har iagttagere grinet af regeringens vedvarende forsikringer om, at den økonomiske ramme, som man hvert år før sommerferien aftaler med KL, nu for første gang vil blive overholdt. For den centrale rammeaftale har vist sig ikke at holde. Det er sket, fordi for mange kommuner - af den ene eller den anden grund - ikke har overholdt deres budgetter. I 2009 var overskridelsen for landets kommuner samlet på 5 mia. kr., og når 2010-regnskabet er gjort op, kan det vise et tilsvarende stort ”rødt” beløb.

Der er imidlertid kommet nye og andre boller på suppen efter, at regeringens aftale med KL i fjor opstillede nye spilleregler og incitamenter til styring af kommunernes økonomi.

Fra 2011 skal samtlige kommuner præsentere ”halvårsregnskaber”. Dvs. der i august skal foreligge en halvårsstatus over, hvor meget de enkelte kommuner har brugt af deres budgetter fordelt på de enkelte udgiftstunge poster, så man inden budgetåret er omme kan nå at ændre kurs. Dernæst tilgår der kommunerne samlet en gulerod på 3 mia. kr. i bloktilskud, hvis de, når året er omme, har overholdt budgetterne. Endelig skal kommunerne i højere grad individuelt straffes økonomisk end man gjorde tidligere, hvor kommuner hver især kunne tillade sig at køre budgetmæssigt på frihjul uden at det for alvor kunne mærkes.

Set i lyset af de nye opstillede spilleregler har kommunerne derfor selv aftalt, at de vedtagne budgetter for 2011 har indlagt en buffer, der samlet beløber sig til 1,2 mia. kr. Landets 98 kommuner budgetterer i øvrigt med at bruge 232 mia. kr. på kommunale serviceområder og forventningen er, at dette beløb inklusive bufferen ikke overskrides. Derved kan finansministeren formentlig sove lidt roligere, uden at han senere på året bliver præsenteret for pludselige overraskelser. Derved undgår regeringen måske at blive udstillet, som nogle, der heller ikke har styr på kommunernes økonomi.

Hvis kommunerne af politikerne på Christiansborg bliver pålagt yderligere udgifter, så lover regeringen, at ”det udvidede totalbalanceprincip” (DUT) fortsat gælder. Dvs. nye påhit fra Slotsholmens lovfabrik, der giver kommunerne nye opgaver, skal ledsages af en pose penge fra staten.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men måske kan regeringen til næste år, når regnskabet er gjort op se tilbage på 2011, som det første år i mands minde, hvor kommuneaftalens udgiftsramme rent faktisk viser sig at holde? Det vil nærmest være en sensation.

Spørgsmålet er dog om det ikke er for sent, hvis regeringen overfor vælgerne skal kunne bryste sig af denne unikke præstation med kommunale budgetter, der holder. VK-regeringens folk vil – som det ser ud lige nu – formentlig til den tid være at finde på oppositionsbænkene.

Men som skatteborger har man da lov at håbe, at tiden med budgetoverskridelser i kommunerne nu endegyldigt er fortid.