Står det til fagforeningen Djøf Offentlig skal endnu flere embedsmænd blande sig i den offentlige debat, fordi de sidder inde med viden, som er vigtig for samfundet.

- Embedsmænd, der blander sig i den offentlige debat, er et gode, siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

Samme holdning har nogle af de kommuner, der har svaret på spørgsmål om regler for medarbejdernes kontakt med pressen.

I landets tredjestørste kommune, Aalborg, kan medarbejderne frit udtale sig til pressen uden bagefter at skulle rapportere til deres chefer, hvad de har sagt.

Lederen af Kommunikation og udvikling i Aalborg Kommune, Kirja Holland Thomsen, forklarer det med, at kommunen gerne vil have så mange stemmer som muligt til at fortælle om kommunen.

Chefer skal orienteres

Sådan er det ikke i alle kommuner. En undersøgelse, som Kommunen.dk har foretaget, viser, at et stort antal kommuner har opstillet meget detaljerede retningslinjer med krav til medarbejderne om at orientere en række chefer, når de har talt med journalisten.

I undersøgelsen har 59 kommuner svaret, og halvdelen af dem har regler, som betyder, at medarbejderne skal orientere deres chefer. 

I 15 af disse kommuner er det formuleret som et decideret krav, at medarbejderne orienterer opad i systemet, mens andre har blødere formuleringer som “det henstilles”, “det forventes” og “bør”.

Pressehistorier undervejs

En af de kommuner, hvor der står “skal”, er Aarhus. Her er der forskellige fremgangsmåder i forskellige forvaltninger, men i teknik- og miljøforvaltningen skal medarbejderne skriftligt orientere en række chefer, når de har udtalt sig til en journalist.

Her er et uddrag fra de interne retningslinjer i forvaltningen: “Når du har udtalt dig til en journalist, skal du altid give en række personer besked om, hvad henvendelsen drejede sig om, hvad du sagde og evt. udleverede. Rækken af personer, du skal informere, er rådmanden, direktøren, lederen af rådmands-sekretariatet, kommunikationsafdelingen og dine nærmeste ledere. For nemhedens skyld er der lavet en mailgruppe.”

Direktør for Teknik og Miljø i Aarhus, Henrik Seiding, forklarer i en mail, hvorfor det er nødvendigt:

“Vi ønsker altid at komme med sammenhængende budskaber, der ikke tager udgangspunkt i misforståelser. Derfor er det altid en fordel, at ledende medarbejdere eller vores rådmand kan kende til vores egne fagfolks udtalelser i en pressesag. Samtidig er det nyttigt for ledelsen i vores virksomhed at være klar over, hvilke pressehistorier der er undervejs: Hvilke temaer hos os, som interesserer offentligheden, og som vi selv skal have opdateret viden om.” 

Lignende regler findes i Børn og ungeforvaltningen i Aarhus Kommune. Af reglerne fremgår det blandt andet, at medarbejderen skal sende en mail til en bestemt gruppe modtagere: “I mailen orienterer du om pressehenvendelsen. Mailens modtagere er rådmand, direktør, forvaltnings- og kontorchefer samt Kommunikation og Sekretariatet. Du skal kort beskrive: Hvem har du talt med? (journalistens navn og medie), hvad var journalistens ærinde, hvad svarede du, andet, der kan være relevant? (hvornår bliver det bragt, er andre blevet spurgt, etc.)”

Hernings skema

Også i Herning Kommune er det nøje beskrevet, at medarbejderne skal orientere borgmesteren, kommunaldirektøren og en række chefer, når de har udtalt sig til medier. Her er rapporteringen sat så meget i system, at kommunen har et skema, som medarbejderen kan udfylde og sende opad.

Skemaet indeholder flg. spørgsmål: Hvem har du talt med (medie, journalist), hvad har du sagt,  hvilken sammenhæng kommer din udtalelse til at indgå i, hvornår forventes den bragt?

Ifølge kommunikationschef Ole Hansen har Herning Kommune haft disse skemaer i 10-11 år. Han vurderer, at der sendes en-to skemaer hver uge, og han har gemt alle skemaerne fra den tid, han har været i kommunen.

Tryghed for medarbejdere

I Djøf Offentlig er formand Johanne Nordmann ikke bekymret over, at kommuner kræver afrapportering fra medarbejdere, hvis de har udtalt sig til journalister. At der er regler for, hvem der udtaler sig, ser hun ikke som et problem.

- Jeg betragter det som arbejdspladsens beskyttelse af medarbejderne.

Hun fortæller, at hun selv har en fortid som embedsmand i Skat og der oplevede det som trygt, at medarbejderne skulle henvise henvendelser fra journalister til kommunikationsafdelingen. 

Janne Nordmann understreger, at det er vigtigt, at medarbejderne har deres grundlovssikrede ytringsfrihed. 

- Men det ligger inden for arbejdsgivernes ledelsesret at have retningslinjer for, hvordan de udtaler sig fagligt på kommunens vegne.

Ytringsfrihed

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen forklarer, at der er forskel på, om ansatte udtaler sig på kommunens vegne eller på egne vegne.

 - Hvis medarbejderen udtaler sig på kommunens vegne, kan kommunens ledelse stille krav om at blive orienteret. Ved udtalelser på egne vegne kan kommunen ikke forlange, at ansatte indberetter, at de har udtalt sig til pressen. Man kan dog godt opfordre til orientering, men det er klart frivilligt ved udtalelser på egne vegne, siger han.

Det fremgår af svarene på vores undersøgelse, at mange kommuner ikke har regler, der pålægger medarbejderne at orientere chefer eller andre, hvis de har udtalt sig på kommunens vegne til medier. Det gælder omtrent halvdelen af de 60, der har svaret.

En af dem er Ringkøbing-Skjern Kommune. Her forklarer afdelingsleder for HR og kommunikation Jesper Lemming:

 - Vi har  et princip om, at alle må fortælle medierne den gode historie. Og at vi stoler på, at den enkelte medarbejder ved, hvornår der skal henvises til en leder, chef eller til kommunikationsafdelingen.

Et godt eksempel

Som nævnt i indledningen til artiklen har Aalborg Kommune en lignende tillidsbaseret indgang til håndtering af pressemeddelelser.

Leder af Kommunikation og udvikling i Aalborg, Kirja Holland Thomsen, siger, at den tilgang bygger meget på tillid.

- Vi tror også på, at så mange som muligt skal fortælle om opgaverne i kommunen, ikke kun chefer. Vi har også respekt for, at medier gerne vil tale med dem, der har fingrene i jorden.

Kan det give problemer, at medarbejderne ikke har pligt til at orientere cheferne?

- Det kan være en fare, men det er sjældent, det sker.

For Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig, er  Aalborg et godt eksempel, som, hun håber, kan inspirere andre kommuner.

- Det kunne være fantastisk, hvis embedsmænd havde mere mod til at blande sig i den offentlige debat, for de sidder med vigtig viden om, hvordan den offentlige sektor fungerer, og kan blive endnu bedre. Den nød vil vi gerne være med til at knække.

- Det er vigtigt, at kommunernes regler  ikke får som konsekvens,  at medarbejderne oplever, det bliver farligt at blande sig i den offentlige debat, at det er noget, de skal holde sig fra. For embedsmænd, der blander sig i den offentlige debat, mener jeg, er et gode.