Kommunen.dk
MENU

Der er brug for specialisering snarere end holdepladser i socialpsykiatrien

Psykiatriplans krav om kommunale afklaringspladser gør det ikke nemmere for kommuner at hjælpe borgere, der udskrives fra psykiatrien.

Der er brug for specialisering snarere end holdepladser i socialpsykiatrien

Psykiatriplans krav om kommunale afklaringspladser gør det ikke nemmere for kommuner at hjælpe borgere, der udskrives fra psykiatrien.
Generalsekretær i Bedre Psykiatri Jane Alrø Sørensen er bekymret for, at kommunale afklaringspladser ikke får den nødvendige kvalitet. - Jeg kan godt frygte, at man for at få pengene til at strække længst muligt afsætter bostedspladser, hvor borgerne kan være i nogle måneder, men hvor der ikke er tilstrækkelig faglighed til at underbygge det, de har behov for, siger hun.
Generalsekretær i Bedre Psykiatri Jane Alrø Sørensen er bekymret for, at kommunale afklaringspladser ikke får den nødvendige kvalitet. - Jeg kan godt frygte, at man for at få pengene til at strække længst muligt afsætter bostedspladser, hvor borgerne kan være i nogle måneder, men hvor der ikke er tilstrækkelig faglighed til at underbygge det, de har behov for, siger hun.
Foto: Bedre Psykiatri

KL glæder sig over, at regeringen vil sætte penge af til at etablere såkaldte afklaringspladser i kommunerne, hvor de kan modtage borgere, der efter udskrivelse fra psykiatrien ikke uden videre kan flytte hjem.

Ifølge generalsekretær i Bedre Psykiatri Jane Alrø Sørensen løser det bare ikke det egentlige problem:

- Det er fint at tænke i holdeplads, men den rigtig store opgave er at opbygge en specialisering i socialpsykiatrien, så man har passende tilbud til borgerne. 

Skal frigive sengepladser i psykiatrien

Det er helt legitimt, at man forpligter kommuner til at hjemtage deres borgere, fastslår Jane Alrø Sørensen. Det nytter ikke noget, at patienter bliver hængende på sygehuset, fordi kommunerne ikke har noget tilbud. 

Men i betragtning af, at der typisk er tale om mennesker med komplekse sociale problemstillinger udover psykisk sygdom - f.eks. prostitution, fattigdom, misbrug, svagt socialt netværk eller hjemløshed - har de ofte brug for mere, end kommunerne kan tilbyde.

- De her borgere er vanskelige at tage imod i kommunerne, fordi de ikke har den specialisering, der skal til for at bygge ovenpå den behandling, borgerne har fået i psykiatrien. Det løser afklaringspladserne ikke, siger Jane Alrø Sørensen. 

Samtidig er hun bekymret for, at afklaringspladserne ikke får den nødvendige kvalitet.

- Jeg kan godt frygte, at man for at få pengene til at strække længst muligt afsætter bostedspladser, hvor borgerne kan være i nogle måneder, men hvor der ikke er tilstrækkelig faglighed til at underbygge det, de har behov for, siger hun.

- Man risikerer at komme ud i en light-socialpsykiatri.

Det hun frygter mest er, at man ender med at lave afklaringspladsernes med udgangspunkt i civilsamfundet. 

- Jeg håber, at man bruger afklaringspladserne til at lave noget specialisering. Når man er så syg og er blevet stabiliseret, har man brug for en specialiseret indsats, siger hun.

Efterlyser det store løft

I det hele taget savner hun det store løft af socialpsykiatrien, der ifølge hende i den grad er behov for. Blandt andet i form af flere bosteder med højere kvalitet og bedre forebyggelse og opbygning af en socialpsykiatri på børneområdet.  

Desværre afspejler regeringens udspil ikke, hvor vigtig en rolle socialpsykiatrien spiller i den samlede psykiatri.

- Man kan slet ikke overvurdere socialpsykiatriens betydning. Kun 10-11 pct. er i forbindelse med behandlingspsykiatrien, resten er afhængige af den hjælp, de kan få i deres hjemkommune, siger hun. 

Og skal kommunerne nå hele vejen rundt, har de brug for hjælp. Men i stedet for at hjælpe dem med at opbygge en specialiseret socialpsykiatri, lader man dem i stikken.

- Jeg oplever ikke, at der er modstand i kommunerne mod at hjælpe, men mere, at man ikke ved, hvad man skal stille op, og hvilke indsatser, der er hjælpsomme, siger hun og understreger, at det vil være enormt dyrt hvis 98 kommuner skal have de samme “hjælpestilladser”. 

Hun betragter derfor udspillet som psykiatriplan nummer et i forventning om, at der kommer en nummer to. 

- Jeg håber, man vil give hinanden håndslag på at løfte psykiatrien i 2030 og hjælpe kommuner med at løfte deres opgaver. De kommer aldrig til at kunne løfte dem, hvis ikke også socialpsykiatrien styrkes, siger hun.

Behov for klare linjer

Ifølge regeringen skal stærkere økonomiske incitamenter sikre bedre rammer for, at kommunerne hjælper de borgere, der har brug for det, videre til et nyt tilbud efter behandling i sygehuspsykiatrien.

De nye afklaringspladser skal bidrage til at sikre mere sammenhængende forløb, og skal samarbejdet fungere, kræver det klare linjer, mener borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved (K). 

- Det er vigtigt, at vi får et rent snit på, hvornår det er regionens opgave, og hvornår det er kommunens. Hvis nogen bliver udskrevet fra regionen til en afklaringsplads, skal vi vide, hvilken behandling de skal have, og så skal der være penge med til det, siger han. 

Selve opgave- og ansvarsfordelingen skal nye forløbsbeskrivelser skabe synlighed omkring, og det bliver op til de kommende sundhedsråd at omsætte forløbsbeskrivelserne lokalt. 

Regeringens samlede tiårsplan for psykiatrien

Der tilføres 4,6 mia. kr. til området fra 2020 til 2030. Det svarer ifølge regeringen til et løft på 35 pct.

Fire områder skal sikre, at færre ender i sygehuspsykiatrien:

Tidlig indsats og forebyggelse:
- Man vil blandt andet oprette nye ADHD- og autismeklinikker og indføre en ny patientret for unge mellem 18 og 24 år til hurtig behandling for angst og depression uden egenbetaling.

- Unge får nu ret til at vælge en praktiserende psykolog, hvis regionerne ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage.

- En ekspertgruppe skal nedsættes og undersøge årsagerne til det stigende antal af diagnoser blandt børn og unge


Bedre behandling og kortere ventetider:
- Patienter, der henvises til psykiatrien, skal opleve hurtigere udredning og god behandling.

- Derfor indfører man en samlet patientrettighed for børn og unge, der skal sikre sammenhængende udredning og behandling inden for 60 dage. Det kan både foregå i det offentlige eller i det private, hvis tidsfristen ikke kan overholdes.

- Man vil desuden øge den støtte og hjælp, der er for forældre og andre pårørende til patienter i psykiatrien, med et nyt landsdækkende tilbud.


Helhedsorienterede indsatser og sammenhæng i forløb:
- Kommunerne og sundhedsvæsenet skal arbejde sammen for at give den bedst mulige behandling og støtte.

- Man vil blandt andet indføre et nyt dobbeltdiagnosetilbud for børn og unge under 18 år med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Behandlingen af de to udfordringer skal hænge sammen frem for at forløbe adskilt.

- Der skal desuden oprettes flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser i kommunerne, hvis behovet for støtte efter udskrivning skal afklares.


Attraktive arbejdspladser, viden og tryghed:
- Man vil gøre psykiatrien til en mere attraktiv arbejdsplads ved at ansætte flere speciallæger og ved at sikre bedre rammer for sikkerhed og tryghed.

- Det faglige miljø skal desuden styrkes, og der sættes midler af til kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejderne i socialpsykiatrien.

- Der skal være bedre mulighed for at skifte spor undervejs eller tage en anden sundhedsuddannelse. Den faglærte social- og sundhedsassistent skal kunne uddanne sig til sygeplejerske hurtigere.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

Historien kort

  • Regeringen lægger op til at pålægge kommuner at oprette afklaringspladser til patienter, der udskrives fra sygehuspsykiatrien, men som ikke umiddelbart kan bo hjemme.
  • Den form for "holdepladser" løser ikke problemer med, at kommuner mangler passende tilbud til borgerne.
  • Pladserne risikerer at blive til en utilstrækkelig "light-socialpsykiatri", mener generalsekretær i Bedre Psykiatri, der hellere så, at kommunerne fik mere hjælp til at opbygge en specialiseret socialpsykiatri.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR