På den første forårsdag står der stadig masser af vand på vejene omkring Silkeborg, som her på ringvejen hvor Silkeborg søerne bliver inddæmmet af oppustelige spærringer, men hvor vandet nogen steder ikke kan holdes tilbage. I Silkeborg håber man, at for enden af regnbuen er der et håb om at vandet vil trække sig tilbage. Silkeborg søndag 1 marts 2020.
På den første forårsdag står der stadig masser af vand på vejene omkring Silkeborg, som her på ringvejen hvor Silkeborg søerne bliver inddæmmet af oppustelige spærringer, men hvor vandet nogen steder ikke kan holdes tilbage. I Silkeborg håber man, at for enden af regnbuen er der et håb om at vandet vil trække sig tilbage. Silkeborg søndag 1 marts 2020.
Ernst Van Norde, Ritzau Scanpix

Kommunerne går amok i nye klimatiltag

Et pilotprojekt med 20 kommuner som klimafrontløbere vokser nu med yderligere 46 kommuner landet over. Klimaet er blevet et kommunalt hovedtema.

klimatilpasning

Af Ritzau | [email protected]

Danske kommuner er klimafrontløbere i verdensklasse, når det gælder om at gøre en lokal forskel.

Når de internationale skåltaler i champagne om klimaet bobler af, handler klimaet i sidste ende om varme, affald og trafik i verdens byer. Det har danske kommuner for længst forstået. I ét hug stiger antallet af danske frontløberkommuner på klimaområdet fra 20 til 66.

Ballerup, Odense og Hjørring er nogle af de 46 nye kommuner, der sætter turbo på den lokale klimaindsats. Gennem projektet DK2020 skal de alle 46 lave klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalen. Parterne bag – Realdania, Kommunernes Landsforening (KL) og regionerne – kalder interessen for overvældende.

- Kommunerne har en afgørende rolle, når vi snakker busdrift, varmeforsyning, infrastruktur og affald. De sidder med en kæmpenøgle til at skrue op eller ned for vores daglige udledninger af drivhusgas. Derfor er deres indsats helt afgørende, siger administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård.

20 kommuner er allerede igang

Foreningen var først med til at skubbe projektet i gang. Med inspiration fra de 40 største byer i verden skulle danske kommuner lave tilsvarende lokale planer for at redde verdens klima.

20 kommuner har derfor allerede været i gang siden sidste år i det såkaldte DK2020-samarbejde. De er alle på trapperne med ambitiøse klimaplaner, som lever op til den internationale Paris-aftale.

Det har for Samsø betyder fokus på grøn biogas til færgerne og i Sønderborg en havmøllepark, der skal balancere landbrugets CO2-udledninger. Med KL og Danske Regioner som nye partnere har projektet fået ny luft.

De 46 nye klimakommuner, som blev godkendt torsdag, vil bringe Danmark gradvist i front internationalt, når det gælder den afgørende lokale indsats mod klimaforandringer og mindre CO2-udledning.

  Vi ville gerne have været med allerede sidste år, så vi er rigtigt glade for at komme med nu. 

- Mit håb er ved næste ansøgningsrunde i 2021, at alle de sidste kommuner vælger at gå med. I så fald vil vi være det første land i verden, der har en "Paris-aftale" for samtlige landets kommuner, siger Jesper Nygård.

Ringkøbing/Skjern vil være selvforsynende

De i alt 66 kommuner skal inden 2050 være nul-udledende af drivhusgasser.

En af de nye i klassen er Ringkøbing-Skjern, som i forvejen havde ambitiøse klimamål.

- Vi ville gerne have været med allerede sidste år, så vi er rigtigt glade for at komme med nu, siger borgmester Hans Østergaard (V).

Selv om kommunen allerede er langt fremme på klima.

- Vi vil være selvforsynende med grøn energi i 2023. Vi går efter at være fossilfri allerede i 2040 - ti år før regeringens målsætning, siger borgmesteren.

Jacob Bundsgaard (S) er som borgmester i Aarhus en af de første klimabyer - og som KL-formand dobbelt involveret.

- Kommunerne har en særlig rolle, fordi de er så tæt på borgernes hverdag. Lokalt kan man lettere samle mange forskellige kræfter på tværs af alle skel og interesser, siger han.

I Aarhus har den tidlige klimaindsats især sat fokus på omstillingen af varmeforsyningen fra kul til biomasse. Dertil kommer kommunalt genbrug af skole- og kontormøbler fremfor nyt samt en klimafond med over 100 millioner kroner til gode ideer til at gøre noget godt for klimaet.

Klimaplaner for alle kommuner

  • Alle landets kommuner har indtil 21. oktober kunnet søge om at blive en af de nye klimakommuner ud over de hidtil 20 danske frontløbere.
  • 46 kommuner er blevet valgt.
  • Realdania, Kommunernes Landsforening og regionerne bidrager hver med 15 millioner kroner til projektet.
  • I 2021 bliver der endnu en ansøgningsrunde for de resterende kommuner.
  • Realdania etablerede i 2019 projektet DK2020, hvor 20 danske pilotkommuner blev rustet til at optimere deres klimaindsats og udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens mål om en temperaturstigning på højst 1,5 procent.
  • Den danske indsats bygger på erfaringerne fra det globale bynetværk C40, hvor oprindeligt 40 og nu snart 100 megabyer forsøger at gøre en markant klimaforskel.

Kilde: Realdania

 

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet