Christiansborg udfolder sig i stigende grad som politisk spil fremfor som forum for radikal politikudvikling, der giver svar på samfundets store problemer. Til gengæld opstår der for tiden nye steder i samfundet med energi, bevægelse og innovationskraft. Der er inspiration at hente i de kraftfulde bevægelser, som præger dele af civilsamfundet. Vi ser dem titte frem i form af Venligboere, lokaludvalg og pop-up-bevægelser. Dette engagement blandt borgerne opfanges i disse år af de fremmeste kommuner.

Modsat staten er mange af de danske kommuner i færd med at række ud og forbinde sig til bysamfund, foreninger og borgere for at indgå nye alliancer om at forny velfærd, skabe vækst og bedre livsvilkår.

Kommunerne synes i færd med at teste sig frem til bud på løsninger, der kan inspirere til løsninger på samfundsniveau og reelt pege på nye veje for Danmark. Der kan gemme sig stor indsigt i at angribe de komplekse problemer, som de udfolder sig lokalt.

Vi tror, at en sådan „descaling-tilgang“ til problemløsning på vigtige samfundsområder også i en dansk kontekst kan vise vejen for velfærdssamfundets nye fase.

’Descaling’ som ny strategi for udvikling

Mens staten er fanget i en styringsfilosofi, der handler om at finde den rette blanding af incitamenter og tvang, så rykker de danske kommuner med en styringsfilosofi, der er baseret på dialog, alliancer og udvikling.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Den storsælgende forfatter Benjamin Barber har i sin bog If Mayors Ruled the World beskrevet og uddybet, hvordan regioner, byer og borgmestre har en særlig mulighed for at løse komplekse problemer og i disse år sætter en ny politisk dagsorden. Barber viser, hvordan kommunerne er bedre løsningsagenter, fordi de er pragmatiske, begrænset ideologiske og innovative. De står med problemerne på dørtrinnet og er tvunget til at handle – også når staten ikke er klar eller i splid med sig selv om ideologiske markeringer af, hvad der er korrekte løsninger.

I Danmark er der en bevidsthed om, at væsentlige problemer og deres løsninger ligger i kommunerne. Det er i København, trængslen er, det er i Aarhus, Grimhøjmoskeen ligger, og det er Roskilde, som bliver oversvømmet, når vandstanden stiger på grund af klimaforandringer.

Lokalt er der en direkte og konkret relation mellem borgere, myndigheder og politikere, og det fordrer en hurtig og innovativ respons uanset politiske dogmer. Derfor er kommunerne kommet i fokus, og konkrete handlingsorienterede løsninger tiltrækker sig opmærksomhed.

Faglige fællesskaber om frivillighed

Byer og kommuner er ved at udvikle sig til nye powerhouses, hvor den egentlige forandringskraft befinder sig. I de nye fora mødes de for sammen at finde de løsninger, som stater ikke magter at finde.

De danske kommuner er i færd med en gigantisk øvelse i at omstille vores samfund. Kommunerne skaber et driftsmaskineri og løser nye komplekse problemer med flygtningestrømme, oversvømmelser og velfærd for de mange. Vi er vidne til en storstilet forandring af Danmark dirigeret af de danske byråd, administrationer og faglige medarbejdere – og udviklingen går henover hovedet på nationale politikere, administrationer og medier.

Det er en gammel historie, at plejecentre organiserer pårørende og andre - oftest ældre - medborgere som frivillige. De hjælper til ved eftermiddagskagen, arrangerer onsdagssang eller hygger om de gamle i dagligdagen. Det er velkendt, at ældre pårørende, mens de besøger deres ægtefælle, langsomt sluses ind i et fællesskab med de andre frivillige og bliver hængende i fællesskabet, også efter at ægtefællen er død: Et nyt fællesskab er skabt. Nogle steder er det Ældre Sagen, der driver grupperne. Men mange steder er det plejecentrenes medarbejdere og ledere, der selv organiserer og leder det frivillige arbejde. Rekruttering af frivillige til sangaftener, spil og hygge er blevet en fast del af et plejecenters servicekoncept.

Læseonkler og trivselstanter

Denne tendens har de senere år bredt sig til andre offentlige institutioner. Folkeskolerne var i årene op til folkeskolereformen mål for en ny form for borgerengagement. Læseonkler, trivselstanter og skolevenner blev et fænomen flere steder i landet. Især pensionerede medborgere meldte sig til at hjælpe børn med læsevanskeligheder. Børn, der måske modtager ekstra hjælp af lærere i løbet af skoledagen, kan i klubben eller SFO’en mødes med trivselstanten og hyggelæse i et hjørne. På nogle af skolerne i Hedensted er ældre medborgere gået sammen om at være gårdvagter i små grupper, der både hygger sig sammen og med børnene: De terper også staveord, løser konflikter, sætter et plaster på og er bare der, hvor børnene er.

De seneste år har jobcentre været ramme om nye borgeraktiviteter. Frivillige mentorer er på få år blevet en integreret del af beskæftigelsesindsatserne. Den lokale bankbestyrer, brugsuddeler, slagter eller ejendomsmægler melder sig som erfaren voksen, der påtager sig at være én, man kan stole på, lære af og støtte sig til for unge – ofte lidt utilpassede drenge – som har svært ved at holde fast i deres uddannelse eller komme godt ind på arbejdsmarkedet. De voksne åbner deres netværk, giver gode råd eller er bare dem, der ringer og minder om, at det er mandag og tid til at stå op. Roskilde, Esbjerg og Middelfart er nogle af de byer, hvor kommunale medarbejdere har udviklet modeller for, hvordan især unge borgere kan få en frivillig mentor, der kan være en støtte på vejen til job eller uddannelse. I Roskilde har byens mentorer formaliseret mentorskabet i en egentlig forening, der nu samarbejder med jobcenteret.

Grib engagementet!

I daginstitutionerne har man længe debatteret, hvordan forældre og frivillige kan blive en del af dagligdagen. Mange forældre vånder sig over kravet om at bidrage til den årlige oprydning eller legepladsforbedring, som alt andet lige kunne klares langt mere effektivt af en håndværker. Men der er andre måder at gribe involveringen an på. I Sønderborg har en af daginstitutionslederne en fast aftale med en ældre mand, der står bålvagt, når der skal laves mad over bål. Andre steder eksperimenteres med ældre, der inviteres indenfor for at læse historier eller bage med børnene.

Historierne viser, at borgere engagerer sig på en arena, som ellers tidligere kun har været for offentligt ansatte.

Borgerne er optaget af at være aktive medskabere af den service og de muligheder, der tilbydes lokalt. De myldrer ind i de kommunale institutioner og bidrager til at skabe velfærd for sig selv og for andre. De fremmeste byer griber engagementet og skaber nye alliancer med borgerne om fremtidens byer og kommuner.

I det omfang, kommunerne formår på én og samme tid at træde et skridt tilbage for at give plads til fælles udvikling og samtidig træder et skridt frem for at påtage sig politisk ledelse,  giver det rum for at skabe lige præcis den platform, som Danmark har brug for, hvis problemer med klima, integration, social arv og så videre skal løses.

[wpv-post-body view_template="faktaboks"]