Himlen er lyst op uden en stjerne at få øje på. Til gengæld lyser et orange skær fra byer i horisonten, men det er ikke noget sundhedstegn. Tværtimod. Øget brug af kunstigt lys fører til voksende lysforurening, der frarøver os nattemørket og udsynet til stjernerne.

Lysforurening er et overset problem, der ikke begrænser sig til byerne. Hele 99 pct. af europæerne lever i det, og det gælder også herhjemme.

Det har ikke blot konsekvenser for nattehimlen, men alt liv omkring os. Lysforurening forstyrrer dyr og planters naturlige adfærd og levevilkår. For insekter kan det føre til død og problemer med parring. Men mennesker slipper heller ikke, for lysforureningen fører til både velfærdssygdomme og hjertekarsygdomme.

Lys sættes ofte op af hensyn til sikkerhed, tryghed og æstetik. Men i løbet af de seneste 20 år er man blevet klogere på konsekvenserne af kunstigt lys som bl.a. øget risiko for kræft. Om der er en direkte sammenhæng, er ikke sikkert, men det er der med andre sygdomme.

- På sigt kan det føre til velfærdssygdomme, som at folk bliver overvægtige, får sukkersyge og/eller forhøjet blodtryk, siger professor og ledende overlæge ved Region Hovedstaden Jens Hannibal og tilføjer, at det er forstadier til hjertekarsygdomme.

Kroppens biologiske ur reguleres af lys og fortæller, hvornår man skal være vågen, sove og spise. Kunstigt lys påvirker dette ur, vores søvnrytme, hjerne og helbred. Det kan ifølge Jens Hannibal sammenlignes med at tage et tandhjul ud af et gammelt ur. Enten går det i stå eller ændrer rytme.

- Opfindelsen af det kunstige lys har været smart, da man kan bruge større dele af dagen. Men det sætter vores biologiske ur under pres, og den moderne livsstil gør det ikke nemmere, siger han.

Især blåligt lys med høj farvetemperatur er skidt for hjernen. De fleste ved efterhånden, at lyset fra en computer eller telefon kan være uhensigtsmæssigt før sengetid, men det gælder ikke kun digitale redskaber.

På sygehuse har man allerede udskiftet lamper til mere rødligt lys af hensyn til patienterne. Den udskiftning er dog ikke sket for alle gadelamper. Det går også ud over insekter, mens kommunerne ellers har fokus på biodiversitet og kæmper om at være landets vildeste.

- Det er primært de nataktive insekter, der bliver distraheret af lyset, når de skal finde en partner til parring eller finde føde. De bliver tiltrukket af lyset og risikerer at blive overstimuleret og kommer ikke hen til hunnen. Alternativt bliver de brændt af på lyskilderne. Det er med til at forstyrre den naturlige adfærd, siger Christian Kjær, seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Insekternes ændrede adfærd påvirker træer og planter, men de oplever også selv konsekvenser fra lyset. Et træ under en lygtepæl kan stå med blade i længere tid, fordi det ikke mærker, at det bliver vinter. I værste fald kan både træer og insekter dø af lyset.

Kommunerne glemmer

På trods af konsekvenserne er der ingen samlet indsats for at mindske lysforureningen.

Per Tybjerg Aldrich har beskæftiget sig med emnet og står bag lysforurening.dk. Ifølge ham handler det om at bruge lyset intelligent. Kommunerne har redskaberne, men han oplever en vis berøringsangst og større fokus på energibesparelse.

- Enkelte kommuner skriver i belysningsplaner om at bevare mørket, stjernehimlen og adresserer problematikken. Men de er ikke konsekvente og glemmer, at gadebelysningen skal være fuldt afskærmet, og at stille krav til, at lysniveauer og farvetemperaturer ikke bliver for høje. Der kan være gode hensigter, men de efterleves ikke altid, siger han.

Det handler om at målrette lyset, så det fx ikke lyser mod himlen. Mange kommuner har i de senere år udskiftet gadelamper til LED, som giver bedre mulighed for at indstille lyset, men ifølge Aldrich er styrken ofte for høj, lygterne for mange, eller de har en forkert farve.

Udover hensyn til trafiksikkerhed sætter lovgivningen ikke store krav til belysning. Kommuner skal dog udarbejde belysningsplaner, og Vejdirektoratet har i en håndbog en række anbefalinger. Lyset bør bruges klogt, afskærmes, indstilles rigtigt og dæmpes i bestemte tidsrum. Derudover kan der laves retningslinjer for privat belysning som fra reklamer og forretninger. Langt fra alle gør dette.

- Kommunerne har redskaberne. Der er kommuneplaner, hvor man siger, at alle huse skal have rødt tegltag, så der bør være redskaber, der kunne pålægge restriktioner for lys, siger Per Tybjerg Aldrich og tilføjer, at der er eksempler på enkelte kommuner, som har lokalplaner med krav til belysning.

Der er redskaber i lokalplanerne, men det kræver en planlægningsmæssig begrundelse. Det kan tages i brug ved lysreklamer og spotlys ved fodboldbaner, havne og lignende. Det samme gælder gartnerier, hvor fx Odense Kommune krævede 90 pct. dæmpning af belysningen mod omgivelserne i en lokalplan ved opførelse af væksthuse.

Danmark halter efter

Hos KL er lysforurening ikke noget, man har beskæftiget sig med. Organisationen oplyser, at man “har ikke umiddelbart kendskab til, hvordan kommunerne evt. arbejder med det”. Heller ikke hos Miljøministeriet eller Miljøstyrelsen findes der noget om regulering af lys.

- I København er der truffet beslutning om, at der skal være relativt mørkt i forhold til andre store byer. Derfor er der også relativt strikse krav til at lyse bygninger op, og det er noget, vi drøfter med bygherrer og tager med i lokalplaner, siger stadsarkitekten.

Arbejdet med lys er dog ikke altid nemt, da det er fordelt på flere afdelinger i kommunen. Derfor har man nedsat et belysningsteam, der skal være høringspart og kommentere alle sager med lys for at skabe en koordineret indsats. Men det er stadig ikke uden udfordringer.

- Der kan nogle gange mangle viden om, hvordan mængden af lys samlet bliver påvirket. Der er både det lys, der vil blive tilført, lys fra forbipasserende billygter og lyset fra de andre omgivelser. Det er den samlede mængde, hvor vi forholder os til den konkrete sag og ikke nødvendigvis det omkringliggende. Derfor siger vi nogle gange, at vi skal ud og vurdere det på stedet, siger Camilla van Deurs.