Kommuner raser over byggestatistik

Energistyrelsens statistik over kommunernes byggesagsbehandlingstid er misvisende, lyder kritikken. KL ser frem mod et nyt teknisk værktøj  

byggeri

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Energistyrelsen tegner et fejlagtigt billede af kommunernes sagsbehandlingstid i byggesager. Sådan lyder kritikken fra flere kommuner, KL og KTC, Kommunalteknisk Chefforening.

- Den viser alt for lange sagsbehandlingstider i forhold til virkeligheden, og så kan en enkelt sag, der trækker ud, forrykke hele gennemsnitsbilledet, siger KTC’s formand Torben Nøhr, der er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune.

Det såkaldte Bygnings- og Boligregister (BBR) bliver hvert halve år opdateret på Energistyrelsens hjemmeside med nye tal over, hvor lang tid kommunerne er om at behandle byggesager i gennemsnit, og hvor høje byggesagsgebyrer de tager. Her kan bygherrer, borgere og kommuner så danne sig et overblik over, hvor det er billigst og hurtigst at bygge. Men i flere år har kommuner peget på, at særligt rangeringen af sagsbehandlingstider ikke giver et sandfærdigt billede, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at en bygherre vælger en kommune fra.

- Vi har hele tiden haft samme lave sagsbehandlingstid, statistikken har bare vist noget andet, beretter Jens Lemche, der er leder af byggesagsafdelingen i Egedal Kommune.

Et af problemerne er ifølge ham, at statistikken bygger på brutto- og ikke nettosagsbehandlingstider, hvilket betyder, at kommunerne kommer til at fremstå som langsomme, hvis en byggesag eksempelvis ligger længe og venter på godkendelse fra fredningsnævnet eller på en landzonetilladelse, eller hvis ansøgeren mangler at indberette alle nødvendige løsninger.

- Det kan ikke være rigtigt, at hvis en sag ligger et halvt år hos en anden myndighed, at vi så skal benchmarkes for det. De fleste problemer, vi har, er jo ikke at give byggetilladelse, men det er at fremskaffe det materiale, vi skal bruge til at give byggetilladelse, siger Jens Lemche.

Hos KL er konsulent Kristoffer Slottved enig.

- Det er jo ekstremt frustrerende for de kommunale medarbejdere, som arbejder hårdt og seriøst med det her, og som måske har gjort rigtig meget for at få deres sager behandlet korrekt og hurtigt, og så er der lige en håndfuld sager, der ikke er fyldestgørende, og så bliver de ranket nederst på listen.
 

Egedal hopper opad

Jens Lemche fortæller, at Egedal Kommune nu har lagt en ny strategi for sagshåndteringen, hvor kommunen simpelthen lukker en sag indenfor fire uger, hvis den mangler oplysninger. Når oplysningerne så er på plads, åbner kommunen sagen påny, og den ‘taktik’ har rykket Egedal fra en 91. plads op på 19. plads i statistikken.

Tidligere har også Esbjerg Kommune langet ud efter BBR-registeret, der i 2010 viste stigende behandlingstid i Esbjerg til trods for, at kommunen havde sat hårdt ind på at nedbringe tiderne og ifølge egne nettoberegninger havde forbedret sagsbehandlingstiden med 30 procent.

Statistikken har været ført siden år 2009, og allerede året efter, blev målingen mødt med hård kritik fra KL og KTC samt flere andre kommuner.

Hos Energistyrelsen er chefkonsulent Susanne Mikkelsen bekendt med kritikken og peger på, at de arbejder på at få kommunerne til at udfylde flere data i BBR-registeret end de i dag blot to obligatoriske felter om ansøgningens modtagelse og udstedelse af byggetilladelse.

- Der findes felter i BBR, hvor man kan se, hvornår kommunen har modtaget en fyldestgørende ansøgning, vores problem er bare, at vi ikke kan lave en opgørelse på det område, fordi ikke alle udfylder de her felter, forklarer Susanne Mikkelsen.  

Ifølge hende er styrelsen i dialog med KL om at gøre nettosagsbehandlings-data obligatoriske, hvilket hun også medgiver ‘giver det mest retvisende billede’.


98 forskellige måder

Men hos KL vurderer byggesagskonsulent Kristoffer Slottved ikke, at det vil afhjælpe det grundlæggende problem med, at styrelsen forsøger at lave statistik på ‘98 kommuners 98 forskellige måder at indberette data på’.

- Der er simpelthen så mange forskellige årsager til, at de indberettede data og statistikken ikke er retvisende, at KL ikke bare kan sætte sig ned sammen med Energistyrelsen og hurtigt rette op på enkelte dele i BBR, siger han og understreger, at KL ikke støtter en mere stram lovgivning for, hvad kommunerne skal udfylde omkring byggesagsbehandlingen.

Kristoffer Slottved peger på, at sagsbehandlingstiderne blot udgør et lille hjørne af byggesagsområdet, der i flere år har haft flere problemer at slås med. Blandt andet har der også været kritik af Energistyrelsens opgørelse over kommunernes byggegebyrer, der heller ikke opgøres ens i kommunerne.

Netop byggesagsgebyrerne kommer fremover til at undergå store ændringer, for de senere års stigende gebyrer og store prisspænd fik inden sommerferien klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) til at vedtage en lov om en timebaseret afregningsmodel, således at alle kommuner fremover skal opkræve gebyrer efter samme princip.


Nyt værktøj

Efter planen lancerer Kombit i foråret 2014 et nyt system kaldet Miljø og Byg, som er et værktøj til byggesagsansøgning, hvor hele fidusen er, at ansøgeren med det samme får at vide, hvis der mangler oplysninger før en sagsbehandling kan gå i gang. Ergo kan ansøgeren ikke ‘komme videre’ med sin byggeanmodning, før alle oplysninger er på plads. Og det ser Kristoffer Slottved frem mod.

- Miljø og Byg er en teknologisk løsning, som vil give en mere ensartet byggesagsbehandling i kommunerne, og som forhåbentlig vil løse en hel masse af de problemer, vi har slåsset med. Her kan der laves mulighed for at se, hvor lang tid sagsbehandlingstiden tager i den enkelte kommune på nuværende tidspunkt på reelle sager, siger han.

Ifølge Kristoffer Slottved har 96 kommuner indtil videre tilmeldt sig det nye værktøj, og han er sikker på, at de resterende to også springer til.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet