Mange børn og forældre er godt tilfredse med deres børnehave. Mange familier sætter pris på de lokale fritidsfaciliteter. Mange ældre glæder sig til, at hjemmehjælperen ringer på døren, fordi de oplever at få kompetent hjælp af et sympatisk menneske. Faktisk er rigtig mange danskere rundt om i landet glade for den service og de ydelser, deres kommune leverer.

Men det er ikke altid det billede, der tegner sig, hvis man åbner avisen, tv eller kigger på de sociale medier. Bedømmes landets kommuner på de historier, man møder i mediebilledet, står det skidt til. Der møder man nærmest en tsunami af historier om kommunale svigt, dårlig service og inkompetent personale. Selvfølgelig kommer de historier ikke ud af det blå. Der er masser af ting, der kan gøres bedre i kommunerne.

Journalister går efter dårligt nyt
At det står noget bedre til i den virkelige verden end i medierne, er ikke et nyt paradoks. Og det hænger tæt sammen med, at journalister som regel kun kommer, når der er problemer. Det er ikke journalistens opgave at ringe til borgmesteren for at sige: ‘I dag har fru Hansen fået to timers hjemmehjælp, og hun er faktisk svært tilfreds. Hvordan hænger det sammen?’

Journalister banker for det meste på kommunens dør, når der er dårligt nyt, og borgerne ryger som regel mest til tasterne, når de har noget af brokke sig over. Derfor afspejler mediebilledet ikke altid de virkelige tilstande. Der ligger en stor udfordring i også at få fortalt nogle af de gode og positive historier fra den kommunale virkelighed. Og til lige netop den disciplin må det konstateres, at kommunerne er piv ringe!

Op på ledelsesniveau
Selvfølgelig er der en gang imellem historier, der kan posteres i den positive kategori, men langt hovedparten hører til i den negative afdeling. En af hovedårsagerne til, at det halter gevaldigt med at få skabt en mere positiv fortælling, er, at mange kommuner ikke tager kommunikationsdisciplinen alvorligt.

Det ses tydeligt ved, at kommunikationschefer stadig fylder for lidt på ledelsesniveau. Skal der træffes vigtige beslutninger i en kommune, skal kommunikationen omkring beslutningen selvfølgelig tages seriøst. Ligesom der tages økonomiske og politiske hensyn i beslutningsprocesserne, skal de kommunikative aspekter også indregnes.

Det nytter ikke bare at smutte ned i kommunikationsafdelingen og bede dem om at kommunikere beslutningen ud, når den er truffet. Der skal selvfølgelig tages højde for budskaber, målgrupper, mulighed for borgerinddragelse, negative vinkler, interessenter og meget mere, når beslutningen vedtages.

I nogle kommuner har man fanget dette. Men der er stadigvæk mange steder, hvor kommunikationsfolkene ikke er inddraget nok, og hvor borgmester og forvaltningschefer har for stor tiltro til egne kommunikative evner. At man har været politiker eller chef i mange år, er ikke ensbetydende med, at man har sort bælte i kommunikationsdisciplinen.

Mere end praktisk gris
Men de mange kommunikatører, der sidder rundt om i landets kommuner, må også blive langt mere offensivt og kreativt tænkende, når det handler om at få fortalt omverdenen de gode og positive historier. Det er ikke nogen nem opgave at udarbejde en fed rock'n'roll-fortælling om kommunen. Det er heller ikke en let opgave at arbejde strategisk med resultatkommunikation, så omverdenen også får indblik i de ting, der fungerer, og de mål, der er nået. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Kommunikationsfolkene i kommunerne må derfor ikke blot blive reduceret til en slags praktiske grise, der tager mødereferater, finder billeder til SoMe-indsatserne og opdaterer hjemmesider. De skal heller ikke finde sig i at lave en masse strategier, der ryger ned i skuffen frem for ud i virkeligheden. Der er brug for, at de kommunale kommunikatører ranker ryggen og begynder at kommunikere langt mere offensivt på de gode historier, der i øjeblikket er gemt godt væk fra offentligheden.

Gode muligheder lige nu
Den positive kommunale kommunikationsoffensiv skal ske både i de redaktionelle medier og på de sociale medier. For med det rigtige greb med den gode case og med den skæve ide er det ikke atomfysik at få lavet noget PR, der viser kommunens pæne sider frem. Den teknologiske udvikling og de nye medieplatforme giver tilmed kommunerne nogle gode muligheder for at kommunikere direkte til borgerne.

Muligheden for at inddrage og gå i dialog med modtagerne har heller aldrig været bedre, end de er i øjeblikket. Og netop den dialogorienterede og inddragende kommunikationsform er oplagt til at få spredt budskaber med flere nuancer end sort og gråt. Så mulighederne er gode, og behovet er stort. Det kræver bare, at de kommunale ledere og kommunikatører tager hinanden i hånden og kommer i sving!