Kommunen.dk
MENU

Kommunale udbud inddraget i kartelsag

Udbud på skolerenoveringer og byggeri på Skovshoved Havn er under mistanke for at være udsat for aftalte priser, viser anklageskriftet i den første prøvesag mod et byggekartel. 

Kommunale udbud inddraget i kartelsag

Udbud på skolerenoveringer og byggeri på Skovshoved Havn er under mistanke for at være udsat for aftalte priser, viser anklageskriftet i den første prøvesag mod et byggekartel. 

En prøvesag mod et byggefirma og to personer, der er anklaget for at have udvekslet priser og vilkår på en række entrepriser, indeholder flere kommunale udbud. 

Det viser en aktindsigt, Kommunen har fået, i anklageskriftet fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Det største udbud er fra Gentofte Kommune, hvor der i forbindelse med renoveringen af Skovshoved Havn i 2008 ifølge anklagemyndigheden har været udvekslet oplysninger mellem to virksomheder.

Også byggeriet af en ny bevægelsessal på Dyssegårdsskolen er en del af anklageskriftet. Her fremgår det tilmed, at virksomheden, der vandt udbuddet, skulle betale et vederlag på 248.900 kroner for aftalen.

Udover de to udbud fra Gentofte Kommune er også Gladsaxe Kommunes udbud af asbestrenovering over på Høje Gladsaxe Skole i 2008 og 2009 under mistanke for at være udsat for kartelkriminalitet, mens Københavns Kommunes udbud af Plejcentret Ringbo og Svanemøllehallens Café ligeledes står nævnt.

Sagerne mod de tre tiltalte vil foregå i Retten i Lyngby. Bliver den vundet af anklagemyndigheden, kan flere sager være på vej i kartelsagen, som konstitueret statsadvokat Henrik Holm tidligere har karakteriseret som ’meget grov’.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR