Parkerer man ulovligt, er forskellen mellem en kontrolafgift på privat grund og offentlig vej til at tage og føle på.

Mens private p-selskaber tager op til 900 kr. i afgift, koster det 510 kr., når kommunale p-kontrollører sætter en gul strimmel under vinduesviskeren.

Prisen er den samme som for 20 år siden, for mens det eksempelvis løbende er blevet dyrere at køre uden billet i tog og busser, er p-kontrollen ikke pristalsreguleret. Var den det, ville den i dag andrage 743 kr. men siden Anders Fogh Rasmussen (V) indførte sit skattestop i 2002, skal Folketinget vedtage en stigning i kontrolafgiften.

Og det har tinget ikke fundet anledning til.

Nick Zimmerman (DF) har bedt transportminister Thomas Danielsen (V) om en forklaring på den manglende regulering, men den får han ikke i ministerens skriftlige svar. 

Her gør Thomas Danielsen blot opmærksom på, at kontrolafgiften for ulovligt parkerede lastbiler og biler, som holder ulovligt på handicappladser, er sat op til det dobbelte efter reguleringer i henholdsvis 2018 og 2021.

- Jeg får sjældent et svar på mine spørgsmål, men jeg kommer til at stille det igen, fortæller Nick Zimmermann, som undrer sig over, hvorfor det specielt i større byer er muligt overtræde parkeringsforbud og frister gentagne gange tilsyneladende uden konsekvenser.

Skal vente tre dage og give høringsvarfrist

Forklaringen herpå er dog mere kompliceret end bødestørrelsen, forklarer Frode Nielsen, centerleder hos P-Nord, som administrerer p-kontrollen for 27 kommuner fordelt landet over.

- Vi oplever mange biler, som står ulovligt parkeret meget længe, men som reglerne er udformet, kan vi ikke gøre ret meget, siger han.

- Vi må maksimalt skrive tre bøder for den samme forseelse med et døgn imellem hver. Hvis vi efterfølgende skal fjerne bilen kræver det varsling af ejeren, frist til høringssvar, etc. Derfor har ingen kommune nået så langt, fortæller Frode Nielsen.

Politiet kan fjerne en parkeret bil, som er til gene for trafikken, men ifølge Frode Nielsen har ordensmagten for få ressourcer til at tage sig af forseelser i den størrelsesorden.

It-efterslæb omtrent indhentet

Til gengæld tror han på bedre muligheder for at stoppe langtids-ulovligheder af andre årsager.

- Skat har på grund af it-problemer haft et kæmpe efterslæb med at inddrive bøder, som ikke blev betalt. Det er man ved at komme efter nu, og det kan nok få flere til at reagere, når man ikke kan slippe afsted med bare at ignorere bøderne, siger Frode Nielsen, som ikke mener, bødetaksten bør hæves alene med henvisning til pristal og forskellen til private p-selskaber. Heller ikke selv om det på papiret ville sikre kommunerne større indtægter, som kunne anvendes til trafikforbedringer.

- Det handler jo om at finde en balance, hvor motivationen til at respektere p-reglerne og betale en bøde er tilpas høj. Det mener jeg, den er med den nuværende takst, siger han.

Ingen guldrandet forretning

Administration af offentlige parkeringspladser blev en underskudsforretning for mange kommuner under VLAK-regeringen, da daværende indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) hævede statens andel af indtægterne fra 30 til 50 pct.

Den fordeling fik mange kommuner til at helt at opgive p-kontrollen, som blev for dyr. Siden ændrede S-regeringen fordelingen med bl.a. Venstre som forligspartner  til 50/50 igen. 

Samtidig regulerede man fordelingen mellem stat og kommune for p-betaling, så kommunerne beholder hele beløbet, indtil det når 320 kr. per indbygger. Så højt når kun København og Frederiksberg, og det betød, at der igen kom balance mellem indtægter og udgifter.

P-Nord har fået gamle og nye kunder tilbage i folden efter ændringerne, men Frode Nielsen understreger, at det fortsat ikke er nogen guldrandet forretning at drive p-kontrol, heller ikke i store byer som Aalborg og Odense, som begge administreres af P-Nord.

- Det kan løbe rundt, men heller ikke mere. Den store udgift er administrationen, og den kører vi sammen for 27 kommuner. Ellers ville det være dyrt for den enkelte kommune, siger han.

I 2021 havde kommunerne en samlet omsætning på parkeringsområdet på 995 mio. kr. Heraf kom 265 mio. fra kontrolafgifter. Sidstnævnt beløb var i 2018 37 mio. kr. højere. 

Hvis bødepriserne havde fulgt det offentlige, ville kommunerne kunne have opkrævet 386 mio. kr. i stedet for 265 – en difference på 121 mio. kr., som så skulle være delt med staten. 

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen.