Billede
Mødet her med en gruppe medarbejdere holdes på det midlertidige rådhus i Farum, men Christine Brochdorf holder for tiden også møder med hvert enkelt byrådsmedlem et sted i Furesø Kommune. Foto: Iben Augustsen

Kommunaldirektøren kan også være kvinde under 45

Den gennemsnitlige kommunaldirektør er mand og 54 år. Men i løbet af de seneste par måneder er to ledige kommunaldirektør­stillinger blevet besat med kvinder på henholdsvis 40 og 44 år. Dermed er der nu 12 kvindelige kommunaldirektører i Danmark ud af 98.

interview

Af Iben Augustsen | [email protected]

 

De har flere ting til fælles, men kender ikke hinanden. De er kvinder, har været ansat i det private, har flere års cheferfaring fra kommunal forvaltning og er for nylig tiltrådt  deres første stilling som kommunaldirektør i hver sin ende af landet som nogle af de yngste på netop den post.

I Furesø Kommune blev Christine Brochdorf 1. august kommunaldirektør. Efter 11 år med direktørstillinger i først Københavns og dernæst Hvidovre Kommune søgte hun som 44-årig den ledige toppost og fik den.

- Det er anderledes at være for bordenden. Det er fantastisk, og jeg trives godt med det, siger hun her lidt over to måneder inde i ansættelsen.

”Når der er så mange dygtige kvindelige fagdirektører i kommunerne, er det på tide, at det smitter af på øverste plan.”

I Morsø Kommune har kommunaldirektøren siden 1. juli heddet Rikke Würtz. I det seneste år er det gået stærkt. For et år siden blev hun vicekommunaldirektør, siden maj har hun været konstitueret kommunaldirektør og fra 1. juli kommunaldirektør som 40-årig.

- Jeg skal ikke afvise, at der sidder en enkelt ronkedor et eller andet sted og undrer sig. Men jeg får umiddelbart kun positive tilbagemeldinger og oplever først og fremmest, at jeg bliver bedømt på mine kompetencer, siger Rikke Würtz.

I Kommunaldirektørforeningen i Danmark, hvis hovedbestyrelse kun består af mænd, glæder formand Henrik Kolind sig over, at der kommer flere kvinder på kommunaldirektørposterne.

- Når der er så mange dygtige kvindelige fagdirektører i kommunerne, er det på tide, at det smitter af på øverste plan, siger han.

Det er efterhånden nogle år siden, at foreningen sidst havde en diskussion om de få kvinder på den kommunale toppost, og dengang konstaterede foreningen, at den ikke kunne gøre andet end at prøve at inspirere kvinderne ved at tale jobbet op.

[caption id="attachment_61201" align="aligncenter" width="810"]Rikke Würtz er langtfra ene kvinde i Morsøs topledelse, hvor kønsfordelingen er fifty-fifty. Foto: Iben Augustsen Rikke Würtz er langtfra ene kvinde i Morsøs topledelse, hvor kønsfordelingen er fifty-fifty.
Foto: Iben Augustsen[/caption]

Erfaren og ny på én gang

Christine Brochdorf kendte stort set intet til Furesø, da hun tiltrådte. Så selvom budgettet har fyldt meget, har hun fundet tid til at tage på rundtur i kommunen med hvert enkelt byrådsmedlem for på tomandshånd at lære dem og området at kende. Indtil videre har hun blandt andet hørt om erhvervsvirksomheder, dyreliv på Flyvestationen, boligområder og politiske røverhistorier.

”Hos os er topledelsen fifty-fifty. I lagene under topledelsen er to tredjedele kvinder og en tredjedel mænd, og jeg tror, det skyldes, at mange af jobbene i kommunen er traditionelle kvindefag.”

- Jeg vælger at bruge meget tid på at lære kommunen at kende, og jeg har set og hørt en masse fortællinger, jeg ellers ikke ville have fået, fortæller hun i et spartansk indrettet mødelokale med kun bord, stole og stumtjener på det midlertidige rådhus i Farum.

Generelt er Christine Brochdorf meget optaget af de fortællinger, der skaber organisationen, og hvordan det kan være nødvendigt at ændre fortællingen. Lige nu fokuserer hun blandt andet på at forvandle skeptiske historier om, hvordan rådhusets ansatte kommer til at arbejde på skiftende fysiske pladser, når de flytter ind i et nyrenoveret rådhus og borgerhus i Værløse næste år. Allerede nu øver de sig i åbne kontorlandskaber, som kommunaldirektøren også selv sidder i.

- Vores fysiske rammer skal understøtte, at vi arbejder sammen på tværs af hele organisationen. Vi vil ikke indrette os typisk hierarkisk med streger i et organisationsdiagram eller krydser i et skema. Jeg har aldrig prøvet det før. Det glæder jeg mig til. Det bliver vildt sjovt.

Rikke Würtz er også ved at lægge planer for organisationen, men rådhuset bliver liggende ved fjorden i Nykøbing Mors.

Dagen efter hun blev udnævnt, blev medarbejderne kaldt sammen i kantinen, borgmesteren fortalte om valget, og hun kvitterede med en lille tale om sine visioner. Hun begyndte i kommunen for syv år siden som fagchef, så Limfjordsøen er langt fra ny for hende.

- Der er kæmpestor forskel på min position nu og som social- og sundhedschef. Nu er jeg med til at skabe de overordnede ideer og rammerne, forklarer hun.

Det har været vigtigt for hende at lægge lidt afstand til social- og sundhedsforvaltningen her i starten for at vise de andre forvaltninger, at hun også er deres nu. Derfor er det også en fordel, at hendes kontor fysisk ligger midt på rådhuset, hvor hun foruden at være nær borgerservice ved hovedindgangen også er nabo til teknik- og miljøforvaltningen.

Toppost var naturlig

For de to nye kvindelige kommunaldirektører har det været naturligt at søge chefstillinger tidligt i karrieren. De fik begge deres første chefstilling, da de var i tyverne.

Efter flere års erfaring som kommunale chefer finder de det også helt oplagt at gå efter den absolutte toppost i en kommune. Men ifølge statistikken er de et særsyn. Indtil juni i år var det kun ti ud af samtlige 98 kommunaldirektører, som var kvinder. Med deres tiltrædelse er der nu 12 kvinder på topposten, og ligeledes er de med til at trække gennemsnitsalderen på 54 nedad.

Henrik Kolind mener, at der kan være mange forskellige grunde til, at kvinderne holder sig tilbage fra at tage det sidste skridt, og peger på, at det i den sidste ende afhænger af byrådspolitikerne, der vælger, hvem de vil have på posten.

Christine Brochdorf har også tænkt over, om flere kvindelige borgmestre kan afføde flere kvindelige kommunaldirektører, og nævner Helsingør, Bornholm og Lejre som eksempler på kommuner, hvor både borgmester og kommunaldirektør p.t. er kvinder.

- Jeg synes ikke, der findes nogen god forklaring, andet end at man er tilbøjelig til at vælge nogen fra sit netværk og personer, man spejler sig i. Jeg kan se, at jeg selv kommer til at rekruttere en del kvindelige chefer, forklarer hun.

Hun har også en forventning om, at det allerede om fem til syv år vil se anderledes ud. Da vil vi ikke tale om, at der er for få kvindelige kommunaldirektører, men efterlyse personer med anden etnisk herkomst eller kulturel baggrund til posten.

Morsø Kommune har allerede en stor del kvindelige chefer, forklarer Rikke Würtz.

- Hos os er topledelsen fifty-fifty. I lagene under topledelsen er to tredjedele kvinder og en tredjedel mænd, og jeg tror, det skyldes, at mange af jobbene i kommunen er traditionelle kvindefag.

Hun har registreret en større bredde blandt jobansøgere og påpeger, at Morsø også forsøger bevidst at appellere til en bredere kreds via den måde, stillingsopslagene formuleres på.

- Det lykkes for os at få fat i de lidt utraditionelle profiler, når det er passende at afprøve en leder med en anden erfaringsbase eller uddannelse. Er det en stor ledelsesopgave, behøver det ikke altid være den fagligt dygtigste, men en med stor ledelseskompetence, forklarer kommunaldirektøren i Morsø Kommune.

Christine Brochdorf oplever også, at der sker ændringer med generationsskifte rundt–omkring.

- Man kan sige, at blandt dem, der har siddet som kommunaldirektør i rigtig mange år, er der flest mænd. Jeg tror nærmest kun, det er pilotfaget udover kommunaldirektør, som er så domineret af mænd, siger hun med et smil og fortsætter.

- Der, hvor der rekrutteres nu, begynder der at komme mange kvinder imellem, så det er en problemstilling, som eroderer sig selv.

Begge kvinder opdagede tidligt i egen karriere, at de havde ideer, som de ikke kunne bringe i spil, medmindre de blev leder, og så har de på forskellig vis fået støtte eller et skub i den retning.

Rikke Würtz har fået ledelse ind med modermælken, da hendes forældre driver egen virksomhed. Christine Brochdorf kom i sit allerførste job tæt på ledelsen i Dansk Socialrådgiverforening, hvor både formanden og sekretariatschefen var kvinder, som opfordrede hende til at gå ledelsesvejen.

- Når man først er blevet leder og trives med det, er det point of no return. Så har man hele tiden lyst til nye udfordringer og til at prøve nyt af, forklarer Furesøs nye kommunaldirektør.

Bundlinje og slikposer

Begge kommunaldirektører har hentet inspiration fra det private erhvervsliv og erkender samtidig, hvor anderledes vilkårene er i det offentlige.

Da Rikke Würtz sagde sit job som administrerende direktør på et privathospital op for at arbejde i det offentlige, mødte hun mange fordomme.

- Nå, nu skal du over til den evige hvile, var en af reaktionerne, fortæller hun.

- Jeg kan bare sige, at jeg aldrig nogensinde har haft så travlt som, efter jeg kom til Morsø Kommune, understreger hun.

Christine Brochdorf kan heller ikke forestille sig noget andet lige nu:

- Det er megasjovt at være offentligt ansat. Vi arbejder ikke bare i den offentlige sektor. Vi skaber en kommune hver eneste dag. Det handler ikke bare om bundlinje, eller hvor mange slikposer vi får solgt. Der er noget på spil for borgerne, forklarer hun samtidig med, at hun efter sit INSEAD-studium er blevet meget inspireret af, hvad private virksomhedsledere tænker om udvikling, innovation, den økonomiske fremtid, ledelse og organisation.

Rikke Würtz husker tydeligt første gang, hun som offentlig chef skulle fortælle, hvor mange millioner hendes social- og sundhedsforvaltning skulle spare:

- Jeg var nervøs for at overbringe beløbsstørrelsen, men mine medarbejdere sagde bare okay og smøgede ærmerne op, så vi kunne finde de bedste løsninger. Det var en fantastisk oplevelse. Men selvfølgelig opstår der også angst, når vi skal spare, og det arbejder vi meget med.

Begge kvinder er optaget af, at der er en mening med det, de laver, på en helt anden måde end i det private. Og så må man vænne sig til, at alt er til forhandling, når man kører en politisk styret forretning.

Nu sidder de for bordenden og indrømmer, at det er betydeligt anderledes at have topposten end at være fagchef. Men så er det jo en fordel at have samme tilgang som Pippi Langstrømpe, når hun siger: - Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt. Sådan har de det begge to.

Blå bog

Rikke Würtz, 40 år

Job

  • Kommunaldirektør, Morsø Kommune siden juli 2016
  • Konstitueret kommunaldirektør, Morsø Kommune 2016
  • Vicedirektør fra 2015
  • Trivsels- og sundhedschef, dernæst social- og sundhedschef, Morsø Kommune fra 2009
  • Administrerende direktør, Københavns Privathospital, januar 2008 - november 2009
  • Drifts- og servicechef, Lett Advokatfirma 2006-2008

Uddannelse

  • Cand. merc. strategi og ledelse Handelshøjskolen, Aarhus
  • HA – Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning
  • HHX – Silkeborg Handelsskole, herefter kontorelev i administration
  • Bor snart på Mors med sin mand, der er salgsdirektør, og har tre bonusbørn på 9, 13 og 15 år.

Christine Brochdorf, 44 år

Job

  • Kommunaldirektør i Furesø Kommune siden august 2016
  • Børne- og velfærdsdirektør, Hvidovre Kommune 2011-2016
  • Direktør Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2006-2011
  • Børn- og ungechef, Albertslund Kommune 2003-2006
  • Sektionsleder, Familieplejen Danmark 2001-2003
  • Konsulent, Dansk Socialrådgiverforening 1999-2001

Uddannelse

  • Strategic Management, INSEAD
  • Performance Management, CBS
  • Cand.scient.adm., RUC
  • Bor i København med sin samlever, der er kommunaldirektør i Vordingborg Kommune, og har to børn på 17 og 19 år.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet