Højere produktivitet i den offentlige sektor kan frigøre adskillige mia. kr. til skattelettelser eller ansættelse af flere varme hænder. Det er et af budskaberne i regeringens Produktivitetskommissions første debatoplæg.

Kommissionen har regnet sig frem til, at en 10 pct. stigning i den offentlige sektors produktivitet kan frigøre 46 mia. kr. årligt, svarende til en skattebyrde på 10.500 kr. for hver en gennemsnits dansker eller lønnen til knap 75.000 offentligt ansatte.

Men det regnestykke overvurderer, hvad der er realistisk muligt inden for en overskuelig tidshorisont, vurderer Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- Det er nok lidt optimistisk at tro, at man inden for en overskuelig årrække skulle kunne hæve produktiviteten med 10 pct. Selv hvis man i den private sektor finder ud af, hvor guldægget er begravet, så regner man ikke med, at man kan forbedre produktivitetsvæksten med meget mere end en halv procent om året. Det er altså nogle processer, der tager lang tid, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Et illustrativt eksempel
Med en vækst i produktiviteten på 0,5 pct. om året tager det godt og vel 20 år at nå de 10 pct. Men for det offentlige vil det formentlig tager endnu længere tid, fordi det ifølge Bo Sandemann Rasmussen ikke er sandsynligt, at man her kan øge produktiviteten i samme grad som i det private erhvervsliv.

Produktivitetskommissionens formand, tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd, Peter Birch Sørensen erkender, at regnestykket med 10 pct. stigning i den offentlige sektors produktivitet ikke er udtryk for et umiddelbart realistisk scenarie.

- Det skal ses som et regneeksempel og ikke et bud på, hvad der er det reelle potentiale. Det ville i hvert fald kræve en præcisering af, hvad det er for en tidshorisont, der tænkes på. Men det er for at illustrere, at der er penge at hente, fordi den offentlige sektor er så stor., siger Peter Birch Sørensen.