Mens demonstranter vælter og vandaliserer statuer i udlandet, står den danske kolonihistorie stadig oprejst. Gamle gadenavne og statuer med bånd til slavehandlen pryder fortsat flere danske kommuner. Men det er nødvendigt, at kommunerne går i dialog med borgerne, hvis ikke fortiden skal splitte borgerne. 

Det mener historikeren Anders Juhl, der er administrerende direktør for CAMP og næstformand i Foreningen for Kolonihistorisk Center. 

-  Kommunerne risikerer, at borgerne polariseres, hvis ikke man tager fat i det. Der vil altid være nogen, der synes, at det er forkert at fjerne noget, og der er altid nogen, der vil synes, at det skal fjernes, siger han og fortsætter: 

- Det, at folk bliver forundrede over graffiti på Hans Egede statuen ved Marmorkirken, afspejler, at vi ikke har fået fortalt et kapitel i historien godt nok, siger han.

Borgmestre nægter at fjerne historien

Særligt de to kommuner Gentofte og Rudersdal har været i søgelyset. Her har de to borgmestre Hans Toft (K) og Jens Ive (V) nægtet at ændre kommunernes kontroversielle vejnavne. 

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi lærer af historien. Vi skal ikke prøve at skrive historien om, for det kan vi ikke. Det prøvede Mao med sin kulturrevolution. Det gik ikke særligt godt, sagde Jens Ive i sidste måned til Radio4. 

Gentofte og Rudersdal har begge kommunale veje opkaldt efter handelsmænd, der tjente penge på slaveriet. Særligt Schimmelmannsvej i Gentofte har været i søgelyset. Den er opkaldt efter plantageejeren Ernst Schimmelmann, der ejede i omegnen af 1.000 slaver i Dansk Vestindien. I Gentofte har borgmesteren Hans Toft helt nægtet at tage diskussionen.

- Jeg ønsker ikke at undertrykke den synliggørelse af lokalhistorien, der sker gennem navnene på kommunens vejskilte. Og jeg ønsker ikke at sætte dette emne på den politiske dagsorden, sagde han til lokalmediet Villabyerne. 

Oplysning, overmaling og omtale

Ifølge historikeren Anders Juhl er det oplagt, at andre kommuner undersøger, hvilke kontroversielle levn de ligger inde med og går i dialog med borgerne. 

- Hvis kommunerne vil undgå ballade, må kulturafdelingerne undersøge, hvad kommunen har af levn, der potentielt kunne give en udfordring. Så er det ikke graffitimalerne eller hærværksmændene, der starter debatten, men kommunen der har forspringet, siger han og fortsætter:

- Kommunerne bør invitere til dialogmøder med borgerne. Først og fremmest vil det sende et signal til dem, der er berørte som minoritet. Det er vigtigt at vise, at man tager alle borgere alvorligt.

Kommunerne løser ikke opgaven ved bare at overlade den til deres lokale vejnavnenævn eller teknik og miljø-forvaltningen, mener Anders Juhl. 

- Det er vigtigt, at kommunens forskellige afdelinger går sammen om opgaven. For problemstillingen går på tværs af forvaltningerne. Teknik- og miljøforvaltningen med vejnavne er jo nødt til at snakke med kulturforvaltningen og med skoleforvaltningen for at løse de her problematikker, så man kan imødekomme borgerne. 

Kommuner kan kigge hinanden over skuldrene

Erik Gøbel, der er tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet, har blandt andet forsket i den danske kolonitid og slavehandlen. Han mener også, kommunerne kunne få gavn af at afklare, hvilke levn de ligger inde med. 

- Det er en relevant opgave for de lokale arkiver, for det er vigtig folkeoplysning. Nu kan vi se, hvordan det har været diskuteret i en måned, og vi har lige haft afstemning i Nuuk. Det optager mange mennesker, siger han. 

Det er dog vigtigt, at man ikke ændrer vejnavne eller fjerner statuer, fordi de kan være kontroversielle, mener Erik Gøbel. I stedet skal man sikre, at borgerne oplyses om fortiden. Kommunerne kan ifølge ham godt kigge hinanden over skuldrene. 

- Man kan jo sætte en lille plakette eller gøre ligesom i Aarhus Kommune og skrive om menneskene bag navnene på vejskiltene. Og skrive at de handlede med slaver.

- Jeg synes, at det er forkert at feje noget ind under gulvtæppet ved at fjerne en statue eller ændre et vejnavn. Vi kan ikke lave historien om. Der har været slaver og slavehandlere. Det er i vores moderne øjne rædselsfuldt. Gadenavnene, statuerne og bygningerne må blive stående som en slags påmindelse om fortiden, siger han.

København og kulturministeren

I Københavns Kommune har man diskuteret, om man skal opkalde nye veje efter oprørsledere mod slaveriet. Her har blandt andet Enhedslisten og Socialdemokratiet været positive over for idéen, mens Konservative og Dansk Folkeparti er imod. 

Også kulturminister Joy Mogensen (S) har nægtet at fjerne stødende statuer. Hun har dog sagt, at hun gerne vil undersøge muligheden for at nedsætte en gruppe til at kigge på problematiske statuer landet over, hvis der bliver politisk flertal for det.