Er man tidligt - eller sent - på færde i en af hovedstadens parker eller kirkegårde, kan man støde på medarbejderen i Københavns Kommune med den vel nok mest kuriøse jobtitel: flagermusrådgiver.

Bevæbnet med en ultralydsscanner holder Inger Kærgaard øje med træer, hvor hun i forvejen har noteret sig sprækker, løsnet bark eller huller efter spætter, som har hakket sig et redehul til. Træet kan gemme på større eller mindre kolonier af flagermus, som i dagslys kryber sammen musestille og ude af syne for forbipasserende mennesker og dyr. Men som i nattetimerne folder vingerne ud, slår radaren til og går på jagt efter føde blandt nat-insekter i revl og krat. Et enkelt træ kan gemme på flere end 100 flagermus. 

Inger Kærgaard er flagermusrådgiver. En jobtitel hun foretrækker fremfor konsulent. Danmarks 17 flagermusarter er en hjertesag for hende, og hendes primære opgave for Københavns Kommune er at identificere flagermusenes opholdssteder. 

- Jeg finder træer, hvor flagermusene opholder sig, og når kommunen ved, hvor de er, kommer de ikke til at fælde træet ved en tilfældighed, fortæller Inger Kærgaard.

Flagermusen er totalfredet, og derfor må kommunen ikke fælde et træ, som huser de bittesmå natdyr. Udover at fjerne flagermusenes logi og måske forårsage deres død koster det bøder at fælde det forkerte træ, og derfor kortlægger Københavns kommunale batwoman, hvor i parkerne de har hjemme.

Foretrækker usunde træer

Flagermusene letter på fødejagt i timen efter solnedgang og vender tilbage til gemmestedet, en time før solopgang. Her kredser de i sværme omkring træet, mens de afgiver pibelyde, som det menneskelige øre godt kan opfange. 

Men først og fremmest fanger flagermusdetektoren, Inger Kærgaard har med sig, de ekkolod-signaler dyrene afgiver via deres fintfølende radarsystem, som tillader dem at navigere ubesværet gennem mørket.

- Flagermusene er forunderlige og opfører sig ikke altid, som man venter det eller kunne ønske sig, og det er selvfølgelig med til at øge fascinationen. De foretrækker generelt usunde træer, hvor huller og sprækker er flest. Det er desværre også de træer, som er i størst fare for at blive fældet, og her skal jeg hjælpe kommunen, fortæller Inger Kærgaard.

Dødsulykke udløste massefældning

Kunsten er at bevare flagermusenes hjem uden at skabe fare for besøgende i parker og på kirkegårde. Under en storm knækkede en gren af et træ i Fælledparken så uheldigt, at en forbipasserende blev slået ihjel, og det udløste en større fældning af gamle og til tider skrøbelige træer. Men det destruerede samtidig potentielle opholdssteder for flagermus i 800 ældre træer.

- Når man fælder et 80 år gammelt træ, tager det jo 80 år at erstatte det. For mig vil det ideelle være at plante de ældre træer til med krat eller kristtjørn, så man holder sig på naturlig afstand, fortæller Inger Kærgaard. 

En stærkt tidsbegrænset stilling. Sidste år brugte hun 100 timer, i år lidt færre. Mellem oktober og april ligger flagermusene i vinterdvale, så sporings-sæsonen strækker sig ikke over et halvt år.

Misforstået dæmonisering

Natdyret har gennem tiderne måttet bære på udbredt dæmonisering og skræmmebilleder. Lige nu som forbindelsesled mellem coronavirus og pandemien blandt mennesker via et dyremarked i Kina, men Inger Kærgaard har et helt andet syn på flagermusens andel i menneskeskabt ulykke.

- Flagermusens immunforsvar er meget komplekst, og som andre immunforsvar reagerer  flagermus på stress, og det kan gøre den modtagelig for virus. Men ligefrem at foreslå verdensomspændende udryddelse af arten for at undgå pandemier er hen i vejret. Ironisk nok handler det lige nu om at undgå at overføre menneskecorona til flagermus,og derfor er anbefaler den europæiske flagermus organisation Eurobat, at al håndtering af flagermus udskydes, fortæller Inger Kærgaard, som heller ikke forstår, hvorfor mange har det lige så svært med flagermus som med rotter, slanger eller edderkopper.

- De er så nuttede, slår hun fast.