Godt 100 borgere er samlet i den oplyste rådhussal i Aarhus. Det er tilsyneladende primært pensionister og studerende, der kan afsætte en mørk hverdags eftermiddag i november til debat og workshop om ‘Doughnut Economics’. 

På scenen står repræsentanter for aktører inden for byggeri, detailhandel, affald, natur og det lokale erhvervsliv, der alle arbejder med den grønne omstilling. Her er der bred interesse for at arbejde med doughnut-modellen i den grønne omstilling.

For til forskel fra fx klimamålet om en håndfast 70 pct. CO₂-reduktion, har doughnut-modellen en bredere tilgang til, hvad det vil sige at være bæredygtig. Med en doughnut-model i Aarhus, håber aktørerne på scenen, at det kan blive lettere at samarbejde om at skubbe Aarhus i en grønnere retning på tværs af sektorer. 

De er ikke alene. En lokal borgergruppe har taget initiativ til dagens konference, men konceptet er allerede kendt fra flere byer i udlandet.

- Det er en meget klar og appellerende vision, som alle borgere kan forstå, selv helt ned i fem års alderen, fortæller Rob Shorter fra Doughnut Economics Action Lab (DEAL) på en skype-forbindelse. 

Han viser på storskærmen, hvordan byer som Glasgow, Barcelona, Amsterdam, Bruxelles og Leeds alle har taget modellen i brug, og har fået lavet ‘by-profiler’. I hver sit cirkelformet diagram, kan man se, hvor hver enkelt by har sine styrker, men også hvor de halter efter. 

Herhjemme står København som de første til at implementere ordningen på forsøgsbasis. 

- Det er et holistisk overblik, hvor man både tænker på sociale aspekter, såvel som natur og klima. Det er desuden en model, hvor det er tydeligt, hvor meget vi kan måle på, og hvor vi kan vise fremskridt på andet end bare BNP, siger Rob Shorter. 

Et nyt overblik

I Aarhus er fire medlemmer af byrådet mødt op til den efterfølgende debat. Debatten om den økonomiske model, bliver dog hurtigt skubbet til side og overtaget af indspark vedrørende grundvandparker og ikke mindst den kontroversielle havneudvidelse i byen. 

Efter debatten var det dog muligt at at vende tilbage til udgangspunktet: Skal også Aarhus til at gøre brug af doughnut-modellen? Liv Gro Jensen har SF er umiddelbart positivt stemt: 

- Det, som vi virkelig har brug for i Aarhus, er at sammentænke den viden, vi har på mange områder som natur, klima, byggeri og så videre. Vi mangler et forkromet overblik og en viden om, hvordan det spiller sammen, siger Liv Gro Jensen. 

Der er således brug for at tænke i mere end eksempelvis bare CO₂-reduktioner, ligesom der er brug for at finde ud af, hvordan de forskellige indsatser kan understøtte hinanden. Både af hensyn til politikernes eget arbejde, men også borgerinddragelse. 

I kommunen har man i forvejen en række indsatser med løbende status på, hvor langt man er nået, og hvor man skal stramme sig yderligere an. Men rapporterne er sjældent borgervenlige, og klimamål kan hurtigt blive noget, som kun byrådet arbejder med. 

- Vi har ikke været gode nok til at kommunikere vores arbejde. Her kan doughnut-modellen være lettere og mere intuitiv at forstå og se, hvad der er på spil, og hvornår vi overskrider vores del af jordens budget, siger hun og tilføjer: 

- Jeg tror, vi for alvor kan rykke på denne dagsorden, når vi kan begynde at se det hele i en større sammenhæng.

Statusrapport bliver til en doughnut

I København kom doughnut-modellen på budgettet i efteråret og skal implementeres på forsøgsbasis i de kommende tre år. 

Det glæder Christina Sade Olumeko (Å), der indtil for nylig sad i Københavns Borgerrepræsentation, men som nu sidder i Folketinget. Det var en af hendes og Alternativets mærkesager i København at få doughnut-modellen på bordet. Helt konkret betyder det, at den årlige statusrapport bliver til en ‘doughnut-rapport’.

- Det nye er, at statusrapporterne for doughnut-modellen blive decideret policy-anbefalinger. Tidligere er en del policy-anbefalinger endt i en skuffe, men de bliver nu en direkte del af budgetprocessen med udgangspunkt i doughnut-modellen. 

Hvorvidt partierne vil følge anbefalingerne vil fortsat være op til det enkelte parti.Det kræver derfor fortsat adfærdsændringer hos de enkelte partier, fortæller Christina Sade Olumeko. 

Hun håber dog, at den nye måde at gøre status for klimamålene kan sætte gang i nye tanker og overvejelser om kommunens indsats. 

- Jeg håber, det kan starte nye refleksioner, og at vi kan begynde at tænke vores indsats mere holistisk, siger Christina Sade Olumeko.

- Den nuværende statusrapport består af hundredvis af diagrammer og opgørelser, og det kan være svært at opsummere. Med doughnut-modellen bliver det lettere at se, hvor vi overskrider jordens grænser og fokusere vores kræfter derhen. 

Urealistisk at hæve ambitionsniveauet

Det er dog ikke alle, der er lige begejstret for modellen. Gert Bjerregaard (V) fra Aarhus byråd understreger, at der er nok af udfordringer at tage fat på – særligt i en tid med inflation og energikrise. 

- Jeg tror ikke, at doughnut-modellen er løsningen på de klima- og energiudfordringer, vi står med i Aarhus, siger Gert Bjerregaard. 

Han påpeger, at man i byrådet allerede har vedtaget en 2030-målsætning i Aarhus, som man i forvejen har svært ved at leve op til. 

- Doughnut-modellen er mere vidtgående end de planer, vi har lige nu, og som vi får kæmpeproblemer med at leve op til. Det er naivt at tro, at vi kan være endnu mere ambitiøse.

Gert Bjerregaards bekymringer går primært på, at et øget ambitionsniveau vil få konsekvenser for samfundets svageste:

- Jeg kan være bekymret for, at de svageste vil falde fra i iveren efter at sætte mere ambitiøse mål. For mig er det vigtigere, at vi husker, at vi står midt i en inflations- og økonomisk krise, end at vi taler om nye klimamål. 

Gert Bjerregaard advarer desuden om, at krisen langt fra er overstået, og at kommunerne risikerer, at der venter en stor regning fra en kommende regering i det nye år. 

- Uanset hvilken farve regeringen får tror jeg, at kommunerne står foran et voldsomt økonomisk pres. Når vi ved, at store økonomiske regninger venter på os, kan vi så tillade os at hæve ambitionerne på klima?  

Vækst eller ej

Gert Bjerregaards anden bekymring retter sig mod et mere fundamentalt grundsyn, som også er en del af diskussionen om Doughnut: økonomisk vækst eller ej.  

- Jeg mener stadig, at vækst er nødvendig. Min bekymring er, at det her værktøj fører mod nulvækst, siger Gert Bjerregaard: 

- Vi skal gennemføre den grønne omstilling som en investering og noget, vi kan tjene penge på. Der er mange gode elementer i doughnut-modellen. Det må bare ikke blive de socialistiske elementer, som bliver det bærende. 

Gert Bjerregaard frygter, at man vil lægge “en jernring” ned over Aarhus, der vil bremse udvikling og økonomisk vækst. 

- Hvis vi skal ud af den her krise, kræver det vækst, siger han.

For andre er det modsatte dog en central del af arbejdet med doughnut-økonomi. Christina Sade Olumeko håber, at det er det første skridt på en mere generel diskussion om økonomi og vækst. 

- Jeg håber, at det kan være med at videreføre noget af den BNP-kritik, der har været flere steder. Det kan være en lejlighed til at diskutere, hvorvidt økonomisk vækst egentlig er et ønske i sig selv, eller om vi i stedet skal fokusere på at leve i en mere bæredygtig balance, siger Christina Sade Olumeko.