At ansvaret for at håndtere vandmængderne er fordelt på forskellige aktører er med til at komplicere arbejdet med de konkrete
løsninger. For en klimaløsning er ikke bare en klimaløsning.

Klimakoordinator i Randers Mia Rix fortæller, hvordan det fx nu skal beregnes, hvordan forsyningsselskabet Vandmiljø Randers kan dække en mindre del af udgifterne til en dæmning, der bliver en del af en ny klimabro, der er budgetteret til 552 mio. kr.

Udover trafikafvikling, sikring mod stormflod og byudvikling skal dæmningen nemlig også være sikring ved skybrud. Og da den kan være med til at forebygge skybrudsskader i midtbyen, forventer hun, at vandselskabet kan være med til at finansiere en lille del - forudsat at det kan godkendes i
det statslige Forsyningssekretariat.

Kerteminde måtte for et par år siden skrinlægge et storstilet sluseprojekt, fordi der ikke var flertal blandt de berørte borgere, der ville få nytte af det og
dermed også skulle betale et bidrag. Klimabroen og resten af den planlagte sikring mod stormflod i Randers er derimod en del af et byudviklingsprojekt og falder dermed under andre regler, hvor kommunen godt kan finansiere højvandsbeskyttelse.

Nyt samarbejde arbejder på sagen

Fire af de største vandselskaber forsøger at skære igennem forvirringen om, hvilke myndigheder der kan og må tage sig af de
forskellige vandtrusler, selv om lovgivningen endnu ikke er klar.

3Vand er et samarbejde mellem Hofor og Biofos i København, Aarhus Vand i Aarhus og VandCenter Syd i Odense. De har lavet en model for, hvordan
udfordringerne med de stigende vandmasser kan håndteres bedre.

De har erkendt, at de nuværende systemer, der håndterer vandkredsløbet, stammer fra en tid, hvor der var en betydeligt større afgrænsning af fagområder, mere silotænkning - og væsentligt mindre regnvand end i dag.

Løsningen fra 3Vand ligger i at se vandets kredsløb i et helhedsperspektiv, der udover at håndtere stigende vandmængder også satser på bedre
naturkvalitet, renere vandmiljø, mere bynatur og højere biodiversitet

Tid og plads til vandet

De fire selskaber lægger i en fælles udtalelse vægt på, at loven må ændres, så vandselskaberne også kan få ansvaret for at håndtere det såkaldt overfladenære grundvand - altså ikke de allerdybeste lag - men også må aflede drænvand og stå for at udvikle de nødvendige tekniske løsninger.

Og ligesom Danva har et krav om at få spulet effektivisering væk fra sine klimaløsninger - ikke mindst fra dem, der allerede har været i udbud - så forventer 3Vand økonomisk råderum til at investere i klimatilpasning.

3Vands kongstanke er at optimere samspillet mellem kloakrørs- og bassinløsninger med en helt ny infrastruktur på jordoverfladen, der kan håndtere
de øgede vandmængder, opmagasinere vandet og placere det, hvor det spiller sammen med kommunernes overordnede planer, og hvor det gør mindst skade.

Kort sagt skabe tid og plads til vandet.