Forrige vinter blev rekordvåd, og de massive oversvømmelser, der i februar-marts i 2020 igen fik beredskaberne ud med pumper og watertubes, gjorde voldsomt indtryk også på lovgiverne.

Men corona stjal kort efter det politiske billede, så folk i kommuner og vandselskaber kom i anden række, mens de ventede på nye redskaber til at
bekæmpe vand fra alle sider:

Stadigt stigende grundvand nedefra, stormflod fra fjorde og bælter, bagvand fra vandløbenes afvandingsområder, som lumsk fortsætter med at strømme til byområderne i dagevis også efter, at skybruddene er dampet af igen, og ikke mindst e direkte følger af monsterregn.

Vandets naturlige kredsløb er uomgængeligt, men redskaberne til at håndtere udfordringerne er fordelt på et uoverskueligt misk-mask af forskellige aktører – kommuner, vandselskaber, beredskaber, politikere, tværkommunale samarbejder - og ikke mindst husejerne selv. Og
noget af ansvaret er slet ikke placeret - som håndteringen af grundvand.

I maj blev regeringen så enig med partierne bag vandsektorloven om at udstyre vandselskaberne med bedre værktøjer til klimatilpasning, i hvert fald når det gælder regnvand og såkaldt overfladevand.

Siden 2016 har en lov forhindret forsyningsselskaberne i selv fuldt ud at finansiere løsninger, der går ud på at lede vandet væk på overfladen, altså ved at grave fordybninger i parker og langs veje. Det må de nu igen.

En omstridt 25 procentsregel har i de fem år nemlig forpligtet kommunerne til at medfinansiere - og betale en fjerdedel af regnvandsprojekter som stenbede, kanaler og legepladser, der må oversvømmes. Men den slags mere bæredygtig form for vandafledning blev til alt for lidt. De traditionelle og ofte fire gange så dyre løsninger som kloakrør i jorden fortsatte med at dominere.

Kloakløsninger kunne nemlig uden krav om kommunal medfinansiering godt overtages fuldt ud af de takstfinansierede selskaber - “væltes over på forbrugerne”, som det kaldes i politikerlingo. Men med den nye lov er 25 procentsreglen droppet igen, og så skulle banen jo være klar for de bæredygtige løsninger.

Finansiering bremses

Men spørger man i vandselskabernes organisation, Danva, slår formand Carl-Emil Larsen koldt vand i blodet, for den nye lov stiller nu krav om løbende økonomisk effektivisering af regnvandsprojekter ligesom ved selskabernes almindelige drift. Og det regnes i vandkredse som en
decideret finansieringsbremse på projekterne, der typisk løber op i to- og trecifrede millionbeløb.

- Det kommer til at hæmme investeringer, fordi vandselskaberne bliver straffet med ikke at måtte opkræve den fulde betaling for udgifterne. Effektiviseringskravet kommer til at betyde, at vi kun kan få dækket 56 pct. af omkostningerne ved afskrivninger over 75 år til investeringer i bl.a. klimatilpasning, siger vand-formanden.

I Danva er holdningen, at løbende effektivisering på drift godt kan give mening, men ikke på anlægsinvesteringer.

- Man kan jo ikke effektivisere på anlæg, der er købt og lagt i jorden. Effektiviseringskravet medfører, at der ikke også er penge til at holde det eksisterende kloaknet ved lige. Den ansvarlige bestyrelse i et hvilket som helst andet selskab kan ikke forsvare at investere i noget, der giver økonomiske problemer. Vi er sat i verden for at tage os af drikkevand, spildevand og effekterne af klimaforandringer. Men i dag hæmmes
vi i at foretage investeringer, som løfter den opgave, siger Carl-Emil Larsen.

KL ønsker national fond

I lovprocessen var der delte meninger om de effektiviseringskrav, som Danva ønsker skyllet ud med badevandet. Klimaordfører Anne Paulin (S)
fandt kravene fornuftige for at beskytte forbrugerne mod for dyre løsninger, mens Signe Munk (SF) delte Danvas bekymring om, at klimaprojekter til
regnvand nu alligevel ikke får den nødvendige kickstart. Effektiviseringskravene i hele vandsektoren skal drøftes igen her i efteråret. Og samtidig har
KL listet en række ønsker op, der skal bringe mere klarhed i devåde oversvømmede realiteter - uanset hvor vandet kommer fra:
• Klare og ensartede regler. Tydelig fordeling af ansvaret - også for grundvand.
• Bedre lånemuligheder for både den enkelte borger og borgere organiseret i lag, hvor projekter ofte strander, når regningen skal betales.
• En national fond, som kan yde tilskud til relevante projekter med stor samfundsværdi.
• Undtagelse af klimaprojekter fra anlægsrammen. :