Klimainvesteringer skal bedre kunne betale sig

De regnetekniske forudsætninger for at gøre investeringer i fremtidens klima og miljø mere rentabelt skal ændres. Men det er usikkert, hvor langt Finansministeriet vil gå

klima

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det kan synes tekniske, men reelt har den såkaldte diskonteringsrente stor betydning, når de samfundsøkonomiske konsekvenser af en offentlig investering skal klarlægges. Særlig stor er effekten for miljøbevarende og klimabeskyttende tiltag, som koster relativt store investeringer på kort sigt, mens gevinster først høstes på lang eller meget lang sigt.

Renten indgår i de cost-benefit analyser, som bruges til at afgøre den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed af en given investering, og dermed om man politisk kan give grønt lys. Formålet med renten er at omsætte værdien af de fremtidige investeringer og gevisnter i nutidskroner. Jo højere rente, jo lavere værdi har gevinster og udgifter i fremtiden målt i nutidens kroner.

Finansministeriet opererer med en diskonteringsrente, der de facto er på 5 pct. Det er betydeligt mere end eksempelvis England og Tyskland, hvor renten er på henholdsvis 3,5 og 2,9 pct. Og det er ifølge kritikerne en barriere for en grøn omstilling, fordi den høje rente i Danmark udgør en væsentlig stopklods for offentlige investeringer i særligt co2-reducerende tiltag.

Den lange bane
I en Finansministeriel optik giver det god mening at holde fast i en høj rente: På den måde kan man holde igen på de offentlige investeringer, fordi flere investeringer vil forkomme urentable. Men det er et stort problem, når den logik presses ned over miljøtiltag og klimaprojekter.

- Det er jo investeringer, som typisk er kendetegnet ved at have høje omkostninger her og nu, men lave driftsudgifter og gevinster, der først hentes ind på den lange bane, siger formand for Det Økologiske Råd, Christian Ege.

Rådet havde mandag inviteret til et seminar om diskonteringsrenten, eller kalkulationsrenten, som den også kaldes. Det Økologiske Råd anbefaler en rente nede omkring de tre pct. og får opbakning fra flere forskellige sider.

Blandt andet Jan Boom, der er økonom i De Økonomiske Råds sekretariat.

- Vi lander på en rente mellem 1,5 og 4 pct, siger han.

Finansministeriet har i udgangspunktet også en rente på 4 pct., men lægger et risikotillæg på 1 pct. oven i. En tilgang som hverken Jan Boom eller miljøøkonom for EU's Miljøagentur Mikael Skou Andersen mener, der er fuldt økonomisk belæg for.

Sætte stort spørgsmålstegn
Regeringen har i sit regeringsgrundlag gjort det klart, at man ønsker at sænke renten. Men ikke præcist med hvor meget udover, at den skal ned på samme niveau, som de lande vi normalt sammenligner os med. Da den nuværende regering sad i oppositionen fremsatte den sammen med Enhedslisten et beslutningsforslag om en rente på mellem 3 og 3,5 pct.

Ifølge Ingeniøren pønser man i Finansminister nu på en rente på 4,25 pct. Det svarer til 3,25 plus et risikotillæg på 1 pct. Det vil firkantet set gøre det muligt for regeringen at leve op til sit løfte fra oppositionstiden. Men den køber man ikke uden videre hos Enhedslisten.

- Nu må vi jo vente og se, hvad regeringen kommer med af forslag. Men hvis man lander et andet sted end de mellem 3 og 3,5 pct., som partierne jo selv har foreslået, så er det noget, vi vil sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, siger Per Clausen, Enhedslistens miljøordfører.

Klima

Tilmeld dig nyhedsbrevet