Når kritikken for alvor kradser i kommunen, resulterer det ofte i en advokatundersøgelse. Resultatet af undersøgelsen vil typisk enten være, at kritikken er berettiget eller uberettiget. Det kan medføre frifindelse eller en eventuel udtalt af kritik af fx. ledende ansatte eller bestyrelsesmedlemmer afhængigt af undersøgelsens tema. 

Der bør derfor gælde særlige krav til, hvem der skal forestå en sådan undersøgelse.  

Hvis det er teknikforvaltningen, der skal kulegraves, kan det så være teknikchefens netværk, der skal stå for undersøgelsen? 

For et par år tilbage gik en produktionsskole konkurs. Det efterlod skolen med en gæld på flere millioner kroner til en række små og store kreditorer, herunder skat og staten som to af de større kreditorer.  

Der blev nedsat en advokatundersøgelse med henblik på at afdække, om bestyrelsen var erstatningsansvarlig for manglende angivelser. Som advokat for undersøgelsen valgtes Kammeradvokaten, som i øvrigt er skatteministeriets faste advokat. Er det hensigtsmæssigt?  

Kritik skal frem i lyset

Undersøgelsen kom dog frem til, at der ikke kunne gøres et ansvar gældende over for bestyrelsen, men hvis nu undersøgelsen kom frem til det modsatte resultat, ville bestyrelsen så anfægte undersøgelsens ”objektivitet” og ”uvildighed”? Det spørgsmål rammer ned i såvel retssikkerheden for undersøgelsens hovedpersoner som for borgernes tillid til forvaltningen. 

Borgernes tillid kan svækkes, hvis de føler, at kritik bliver fejet under gulvtæppet. 

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal iværksættes en advokatundersøgelse, afføder således flere dilemmaer angående økonomi, tilliden til forvaltningen, retssikkerheden og valg af uvildige advokater, der er vigtige at have for øje.  

Hvis valg af advokat efterfølgende kan anfægtes, eksempelvis af habilitetsmæssige årsager, kan det medføre, at en ny advokatundersøgelse skal iværksættes, hvilket vil en svækkelse af tilliden, og det kan starte en ny kritik rettet mod ledelsens beslutning om valg af advokat(er). 

Advokatsamfundet har for nylig udstedt retningslinjer for, hvornår en advokatundersøgelse kan kaldes for uvildig. I hovedtræk gælder, at der skal være armslængde mellem advokaten og den, der har bestilt undersøgelsen. 

Tillid og retssikkerhed på spil

Det betyder bl.a. at advokaten ikke må have egne interesser i forhold til undersøgelsens tema, og at advokaten eller advokater i firmaet ikke må have et fast klientforhold til kommunen eller føre verserende sager for kommunen. 

Hvis dette ikke kan overholdes, må undersøgelsen ikke benævnes "uvildig advokatundersøgelse", men der er ikke noget til hinder for at kalde det for en advokatundersøgelse. 

Uvildighed sikrer tillid til undersøgelsens udfald, borgernes tillid og retssikkerhed. 

En uvildig advokatundersøgelse kan sammenlignes med et tandlægebesøg. At der findes huller hos patienten, er i sidste ende i patientens interesse.