KL forventer korte forhandlinger
KL forventer korte forhandlinger
Der herskede ingen form for dramatik mellem KL og regeringen, da de klokken 10 mandag i sidste uge mødtes for at sætte rammerne for årets forhandlinger om kommunernes økonomi for 2012.
Efter mødet, der kun varede godt en time, sagde Jan Trøjborg, at der var aftalt en række emner.
”Det gælder først og fremmest at få skaffet kommunerne økonomisk råderum. Og så gælder det for eksempel at få fjernet en række udgiftsbyrder, yderligere afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet, at få turbo på digitaliseringen - både inden for administration og undervisningen i folkeskolen,” sagde Jan Trøjborg.
Fra regeringens side lød udmeldingerne efter mødet på nogenlunde det samme.
”Regeringen ønsker sig digitalisering, effektiviseringer, afbureaukratisering,” sagde sundheds- og indenrigsminister Bertel Haarder (V).
Næsten samme melding kom fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V):
”Vi ønsker øget digitalisering af kommunernes administration for at frigive ressourcer. Og regelforenkling.”
Jan Trøjborg sagde da også til dknyt, at han regner med et hurtigt forhandlingsforløb.
En del af mødet gik da også med at diskutere kommunernes brug af lukkedage, efter Benedikte Kiær (K) samme morgen havde langet hårdt ud efter kommunerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.


























