70 pct. af Danmarks samlede udledning af kvælstof kommer fra landbrugets gødning, og det har enorme konsekvenser for havet - faktisk er udledningerne efter alt at dømme den primære årsag til iltsvind.

Derfor er det en bunden politisk opgave at reducere udledningerne. Men tilsynet med, om reduktionerne rent faktisk sker, er slet ikke god nok.

Det får Statsrevisorerne til at udtale skarp kritik af Fødevareministeriet.

Det er den næsthøjeste grad af kritik fra Statsrevisorerne, der repræsenterer Folketingets seks største partier og holder øje med, om skatteydernes penge bliver brugt effektivt og lovligt.

Eksempelvis baserer kontrollen med gødningen sig på landbrugenes egne indberetninger. Derfor er der risiko for fejl.

Et andet kritikpunkt er, at der ikke er foretaget fysiske kontroller på landbrugene, selv om der er mulighed for det.

Beretningen kommer, mens der foregår politiske forhandlinger om den grønne trepart.

Den skal grundlæggende omlægge fødevare- og landbrugsproduktionen i en grønnere retning, og faktisk var der forhandlingsmøde så sent som mandag.

Største iltsvind i 22 år

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, som er en del af den grønne trepart, bør kritikken få "store konsekvenser" for de igangværende politiske forhandlinger.

Det siger præsident Maria Reumert Gjerding.

- Vores fjorde og kystvande er ved at dø af iltsvind flere steder, udtaler Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar.

- Danmark er ramt af det største iltsvind i 22 år, og derfor er det åbenlyst, at der nu må sættes hårdt ind for at få nedbragt landbrugets kvælstofforurening.

De partier, der sidder med ved bordet om den politiske aftale om grøn trepart, reagerer også kraftigt på kritikken, der bygger på en undersøgelse fra Rigsrevisionen.

Mona Juul, formand for De Konservative, er i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet kan stole på de tal, der er lagt frem, og om de initiativer, regeringen har lagt på bordet, vil virke.

- Der er rigeligt med udfordringer i forhandlingerne. Det her bliver endnu en, skriver hun på det sociale medie X.

Mange muligheder, men det haster

Konklusionerne får vandmiljøprofessor på Aarhus Universitet Stiig Markager til at efterlyse en række akutte politiske tiltag, der - som han ser det - kan gribes til med det samme.

- Man skal her og nu reducere den mængde kvælstof, landmændene må bruge, med 25-30 pct. per 1. januar.

- Man kan genindføre randzoner, og man kan lægge afgifter på dræning. Der er en lang række forskellige muligheder, siger han.

Ifølge ham er bundlinjen, at forskellige landbrugspakker og lovgivning de sidste mange år ikke har virket. Der skal tænkes nyt.

Det er ifølge en politisk aftale fra 2021 meningen, at den årlige udledning af kvælstof fra landbruget skal reduceres med 20 procent inden 2027. Men grundlæggende er der altså ikke ordentligt styr på, om den mission lykkes:

- Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås, hedder det i beretningen fra Statsrevisorerne.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) siger i en pressemeddelelse om sagen, at det bliver en vigtig del af den nye politiske aftale om grøn trepart, at "ministeriet løbende orienterer om fremdriften og effekten af de igangsatte initiativer til aftaleparter og til Folketinget".

- Det er en alvorlig kritik, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kommer med. Det tager jeg som ny minister, som netop har fået overdraget ansvaret for området, meget seriøst siger ministeren.