Kampen om de sidste sygehuse

Hvad var Nordborg på Als uden Danfoss og Struer uden B&O? Hvad er en kommune uden et sygehus? Der er kamp om de nye sygehuse, som kan bruges til at brande kommunerne.

tema: sygehuse

Af Redaktionen | [email protected]

 

De kæmper en brav kamp i Roskilde. På diskene i byens butikker ligger papirer fremme med plads på linjerne til en underskrift. De handlende er i gang med en underskriftsindsamling, som skal overbevise politikerne om, at Roskilde Sygehus skal gøres til regionens centrale hospital.

”Det er meget vigtigt for en kommune at have et sygehus. Dels på grund af arbejdspladserne, men man skal heller ikke underkende betydningen for kommunens selvforståelse, at man har et sygehus, der kan det meste,” siger Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen (S): ”Vi synes jo selv, det er fornuftigt at lægge sygehuset i Roskilde, hvor man har de fleste indbyggere i regionen i nærheden af sig.”

Men udsigterne ser ikke for lyse ud. Kort før nytår viste to rapporter, at det nok ville være smartere at gøre sygehuset i Køge eller Ringsted til det centrale. Blandt andet fordi det gennemsnitligt set ville være det sted, regionens borgere hurtigst kunne komme til.

Når så mange i Roskilde og andre kommuner netop nu arbejder intenst på som minimum at bevare det lokale sygehus og optimalt set opgradere det til regionens helt centrale sygehus, så skyldes det de intense forhandlinger, der føres i disse måneder om, hvor fremtidens sygehuse skal ligge. 

Og her er der store interesser på spil, siger direktør Bo Øksnebjerg fra kommunikationsbureauet Burson-Marsteller i Danmark.

”Det betyder utrolig meget for en kommune at have et sygehus. Det kan slet ikke undervurderes,” siger Bo Øksnebjerg.

De første er de sværeste

Sygehusene har betydning for den profil, kommunen får, og de er værdifulde i kommunens branding, mener han.  Og her er de første virksomheder de sværeste at hente hjem.

 ”Har de først fået dem, har de noget at bygge videre på. Se blot på, hvordan kommunerne agerede, da regeringen efter kommunalreformen sagde, den ville lægge nogle af de store statslige arbejdspladser uden for hovedstaden. Den melding startede jo et kæmpe slagsmål blandt kommunerne for at få gevinsten for at tiltrække arbejdskraft til kommunen. Folk identificerer ofte en kommune med de store virksomheder, der ligger i den. Eller det lokale sygehus,” siger Bo Øksnebjerg.

Forskningsleder i AKF, Karsten Vrangbæk, er enig.

”Det handler om prestige, for det betyder en del for en by at have et sygehus i nærheden. Og for lokalpolitikere kan det være et vigtigt kort i næste valgkamp, at de har ’sikret’ et nærsygehus,” siger han.

Der er penge i sygesenge

Et sygehus er ikke kun en fordel i forhold til kommunens ansigt til omverdenen. Det trækker også penge til.

”Økonomien i at have et sygehus i sin kommune er enorm - dels for infrastrukturen, men også for skattegrundlaget. Et sygehus og andre store private eller offentlige virksomheder skaber arbejdspladser og tiltrækker mindre virksomheder. Sammen kan de tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft,” siger Bo Øksnebjerg: 

”Højtuddannede gifter sig ofte med hinanden, og godt nok flytter de primært efter selve jobbet – men de flytter også efter de forventninger, de har til ­lokalområdet. Og hvis en ­ingeniør-mand nu får tilbudt et job i en udkantskommune, så kan han sige til sin læge-kone: Der vil også 

være arbejde til dig på det ­lokale sygehus,” siger Bo Øksnebjerg.

Det handler også om frygt

En af krumtapperne i fremtidens sygehusvæsen bliver de fælles akuthospitaler, hvor et team af speciallæger og andet sygehuspersonale står klar 24 timer i døgnet til at udrede og behandle patienter, hvis de for eksempel har fået en blodprop eller er kommet til skade i trafikken. 

Så når borgerne samler underskrifter ind til fordel for det lokale sygehus, så handler det også om frygt.

”Jeg tror, mange skriver under, fordi de er bange for, hvor lang afstanden bliver, hvis de skal på skadestuen,” siger Bo Øksnebjerg.

På budgettet står i alt 40 milliarder kroner. Pengene skal gå til både helt nye sygehuse og til renovering af nogle af de hospitaler, som allerede står. 

I alt skal der være godt 20 akutsygehuse. Ti byggeprojekter – plus et psykiatribyggeprojekt - har allerede lagt beslag på de første 25 milliarder. 

De næste ti vil inkludere fem såkaldte supersygehuse med akutfunktion.  

Ud over disse godt 20 sygehuse vil der være nogle lokale sygehuse tilbage der, hvor de vurderes at være nødvendige. Og det er her, Roskilde Sygehus og andre mindre eller mellemstore sygehuse kan få deres chance. De næste måneder vil vise, hvem der vinder patienterne, og hvem der taber dem. :

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet