Har I taget konsekvensen af digitaliseringen og ændret jeres borgerdialog i kommunen? Min påstand er, at hvis kommunen og lokalpolitikerne fravælger Facebook, så fravælger I samtidig en stor gruppe borgere. Faktum er, at læsertallet for de regionale dagblade og ugeaviser er faldet kraftigt de seneste 4 år samtidig med, at antallet af daglige Facebook-brugere er steget. Det samme er engagementet.

Siden 2010 er antallet af læsere af de regionale dagblade faldet med 27 procent, mens antallet af læsere af ugeaviserne er faldet med 14 procent ifølge Kulturstyrelsens medierapport fra 2016. Særlig stort er frafaldet blandt de erhvervsaktive, mens pensionisterne holder fast i de regionale og lokale aviser lidt endnu. Det er nok kun et spørgsmål om tid - for de ældre er den hurtigst voksende gruppe på Facebook.

Hele 60 procent af danskerne besøger Facebook daglig, og en tredjedel af danskerne peger nu på Facebook som deres vigtigste nyhedskilde ifølge en analyse fra DR. Og her taler vi om danskerne samlet set. Ser vi kun på de erhvervsaktive, er skiftet fra aviser til Facebook som nyhedskilde endnu mere markant. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om andre sociale medier endnu. Kun 29 procent af de 19-34-årige læser de lokale ugeaviser og kun 63 procent af de 35-54-årige. Blandt ældre over 71 år læser 85 procent dog heldigvis stadig ugeavisen, så pressemeddelelsen fra udvalgsformanden er ikke helt spildt – i hvert fald ikke i socialudvalget.

De nye digitale medievaner er med andre ord markante, så kun kommuner, der bevidst satser på 60 plus-segmentet, kan ignorere udviklingen, hvad enten vi kan lide det eller ej. Sociale medier er nødt til at være en lige så naturlig del af kommunikationsindsatsen som pressemeddelelsen; ellers fravælger kommunen kommunikation til en meget stor del af sin egne borgere. Alligevel viser en opgørelse fra KL i 2015, at ikke alle kommuner er kommet på Facebook endnu. Og tager vi Instagram, Twitter og Snapchat med, er det kommunale engagement endnu mindre, men det er altså her, de unge befinder sig i dag.

(Sø)forklaringen

I forbindelse med mit arbejde er jeg ofte i dialog med kommunerne om kommunikation. Her hører jeg , at inden vi går i gang med sociale medier, så skal vi lige samtænke eller afvente en politik for enten IT, borgerdialog, digitalisering, borgerservice, kommunikation, hjemmeside, you name it. Og ja, det er fornuftigt at samtænke. Problemet er bare, at mens kommunerne analyserer og lægger planer, så ændrer medievanerne sig med væsentlig større hastighed. For eksempel er Snapchat på få år blevet det næststørste sociale medie i Danmark med 15 procent daglige brugere. Så I må lægge skinnerne, mens I kører, når det gælder de sociale medier, og så er det vel heller ingen skade til at se på, hvad andre kommuner har gjort. I kan for eksempel skele til Ringsted Kommune, som for nylig er hoppet på. Og vi ved, at en række andre kommuner også får konkrete resultater af deres Facebook-indsats. Faaborg-Midtfyn Kommune gennemfører politikermøder med borgerne direkte på kanalen. Og Københavns Kommune bruger med succes Facebook til at udvikle og mangfoldiggøre deres kampagner, mens Vejle trækker deres erhvervsaktive borgere endnu tættere på sig i den daglige dialog om kommunens udvikling via Facebook.

Men ja, det er stadig nyt for mange kommuner, og ja, kommunerne taber kontrol, når de går fra information i avisen til dialog med borgerne på de sociale medier, men samtalen er vel stadig demokratiets grund-DNA. Så det er vel egentlig ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.

Desværre bruger alt for mange af de kommuner, som allerede er på Facebook, det, som om det var nyhedsfeedet på kommunens hjemmeside, og hvem gider ærlig talt læse med her om alt mellem himmel og jord uden relevans for den enkelte. Hvis ikke kommunen bruger Facebook og andre sociale medier på deres egne præmisser, kan I lige så godt lade være. Rene nyhedsopdateringer uden deltagelse fra følgerne øger ikke udbredelsen af kommunens budskaber; det sørger Facebooks algoritmer for. Social interaktion med likes, delinger og kommentarer er nødvendig for at være synlig i borgernes nyhedsflow på Facebook, så I kommer ikke udenom det. Eksperimentér med det og se, hvad borgerne reagerer på hos jer.

Næste skridt?

Du kunne jo starte med at finde ud af: 1) Hvilke sociale medier er din kommune aktiv på? 2) Om I har en plan for, hvilke målgrupper I vil nå med hvilke budskaber, og hvor stort ”læsertallet” er i den pågældende målgruppe for budskaberne – den såkaldte penetration i kommunen. 3) Du kan vurdere, om I er sociale og bruger Facebook og andre sociale medier som dialogredskab. Se på likes, kommentarer, delinger på siden og af de enkelte opslag - og 4) Hvis du er politiker, ja, så må du også hellere selv i gang inden valgkampen, men det er en anden pointe - de digitale medievaner er de samme. Spørgsmålet er bare, om du og din kommune tager konsekvensen.