Jurist kritiserer Dongs undtagelse fra aktindsigt
Borgere og journalister har ikke ret til indsigt i moderselskabet Dong Energy samt en række underselskaber ifølge både nuværende og ny offentlighedslov. Mediejurist Oluf Jørgensen er kritisk og frygter manglende indsigt i alvorlige sager
Ved årsskiftet træder den nye offentlighedslov i kraft, og selvom loven har været udsat for massiv kritik for at mørklægge oplysninger for offentligheden, er den også rost for at åbne op på visse punkter blandt andet ved at sikre aktindsigt i selskaber, hvor staten ejer mere end 75 procent.
Men ny research fra Jyllands-Posten viser, at flere ministerier nu vælger at undtage en række halvoffentlige selskaber fra aktindsigt ud fra konkurrencemæssige hensyn – heriblandt Finansministeriet, der undtager moderselskabet Dong Energy A/S samt en række underselskaber. Det lader sig gøre, fordi en minister 'efter forhandling' med justitsministeren kan udstede en bekendtgørelse om, at en given offentlig virksomhed ikke skal være dækket af offentlighedsloven, fordi den 'i altovervejende grad' er i direkte konkurrence med private virksomheder.
Og det er under al kritik, mener Oluf Jørgensen, mediejurist ved Danmarks- Medie og Journalisthøjskole samt tidligere medlem af Offentlighedskommissionen.
- Det er vigtigt med offentlighed omkring energiforsyning, og derfor kan det ikke være rigtigt, at man ved en koncernkonstruktion kan hindre offentlighed omkring så væsentlige forhold som dem i landets største energiforsyningsvirksomhed, siger han til dk-teknik.
Kigger man på listen over selskaber, der undtages fra aktindsigt med denne begrundelse, tæller den udover moderselskabet Dong Energy A/S 19 underselskaber.
Besynderlig undtagelse
Ifølge Oluf Jørgensen sikrer en paragraf i både nuværende og ny offentlighedslov, at større forsyningsvirksomheder er omfattet af offentlighed (§ 3, stk. 2), og derfor burde Dong også høre ind under denne bestemmelse.
Men det gør selskabet ikke, forlyder det i et juridisk tungt svar fra Finansministeriet til dk-teknik:
'Ingen af de selskaber i DONG Energy-koncernen, der i henhold til den bekendtgørelse om undtagelse af selskaber fra lov om offentlighed i forvaltningen, som Finansministeriet har sendt i høring, driver de nævnte typer af virksomheder, og de er dermed ikke omfattet af lovens § 3, stk. 2, ligesom de heller ikke har været omfattet af den gældende offentlighedslov, der indeholder en tilsvarende bestemmelse. Samtidig driver de pågældende selskaber konkurrenceudsat virksomhed, hvorfor Finansministeriet har ønsket dem undtaget i henhold til undtagelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 2.'
- Det forekommer mig besynderligt, hvis hovedkoncernen ikke er omfattet, og det er så spørgsmålet, om hvorvidt hovedkoncernen overhovedet kan undtages. Men det må Ombudsmanden så se på, siger Oluf Jørgensen.
Columbiansk eksempel
Oluf Jørgensen frygter flere sager, der ligner den fra 2010, hvor en journalist fra Danmarks Radio fik afslag på aktindsigt i en rapport hos Dong. Sagen tog sit udspring i en undersøgelse fra organisationen DanWatch, der kunne dokumentere farlige arbejdsforhold hos en af Dongs storleverandører: den colombianske Cerrejón-mine. Det fik Dong til at sende to mand til Columbia for at undersøge forholdene, hvorefter selskabet skrev en rapport, der konkluderede, at samarbejdet med minen kunne fortsætte uhindret.
En journalist fra P1 Dokumentar ønskede indsigt i Dong-rapporten, men det afslog Dong at give. Journalisten klagede derfor over afslaget til Ombudsmanden, som sendte sagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet) som først i 2012 – to år senere – gav DR ret til aktindsigt efter en helt anden lov, nemlig Miljøoplysningsloven.
Udover den yderst kritisabelt lange ventetid på at få indsigt i rapporten hos Dong, mener Oluf Jørgensen, at dét er et illustrativt eksempel på de risici, der ligger i, at moderselskabet ikke er omfattet af aktindsigt.
- Jeg mener netop, at der er sådan nogle sager, som offentligheden skal kunne få indsigt i, debattere og tage stilling til: Skal vores energiforsyning baseres på råstoffer fra en mine i Sydamerika, hvor der er muligvis er alvorlige problemer?, spørger han og understreger, at hvis sagen i stedet havde handlet om børnearbejde, havde Miljøoplysningsloven ikke kunne bruges, og offentlighedsloven ville i det tilfælde ikke kunne få indsigt.
