Det er begrænset, hvor meget kommunalpolitik har ændret sig de seneste 25 år. I hvert fald hvis man spørger Rødovres borgmester Erik Nielsen, som 1. januar har været borgmester i 25 år, og som næsten lige så længe har været aktiv i KL som blandt andet formand.

Landspolitik, derimod...

- Landspolitisk har det forandret sig helt vildt. Det er blevet en helt anden tid. Meget mere kortsigtet og med meget mere spin og signalpolitik, siger han.

Erik Nielsen er især træt af, at det er svært for kommunerne at planlægge økonomisk. Da han selv blev borgmester i 1994, var det en mærkesag, at kommunalpolitikere skulle tænke længere ud i fremtiden.

- Jeg tænker altid fem år frem, men det er næsten umuligt nu. Regeringernes aftaler om økonomi gør det rigtig svært at lave budgetter, siger han.

Debatten om at ændre udligningsordningen har ikke ligefrem hjulpet.

- Hele reformen af den kommunale udligning faldt jo til gulvet. Tidligere ville en regering være trådt tilbage, hvis en så stor reform glippede, men her lød det bare lakonisk fra ministeren, at han ikke kunne finde et flertal. Han kunne ikke tælle til 90, siger han og tilføjer:

- I dag har vi ministre, som går ud og giver plastre på såret. Men vi har ikke brug for plastre, men for at få helet sårene. Plaster, det dur ikke. Der mangler nogle voksne i Folketinget, det må jeg sige.  

Selv om han respekterer, at landspolitikerne har et overordnet ansvar, synes han, de kunne have større respekt for det kommunale selvstyre.

- Jeg har det altid værst, når de siger, at nu skal de rydde ud i reglerne. For det ender altid med flere. Man får lyst til at sige: Hold nu nallerne for jer selv og lad kommunalpolitikerne gøre det, der skal gøres. Svaret vil så være, at så må I også selv stå til ansvar. På den måde kører argumenterne i ring. Men vi må vise respekt for hinanden. Respekt og ordentlighed. Ordentlighed det bærende ord, hvis man skal have et samfund til at fungere, mener Erik Nielsen.

Bekymringer og ofre
En fælles tendens gør sig dog gældende både på landsplan og kommunalt, mener han: Bekymringsdanmark og offerkulturen trives alt for godt.

- Vi er havnet i en situation, hvor alt for mange er bekymrede. En del af medierne har et medansvar. De spørger hver gang: Bekymrer det dig ikke? Og mange er endt i en offerrolle, mener han.

- Så må man ikke synge om en ung blond pige, og så må det vel heller ikke hedde mandag. Jeg må sige: Jeg magter det ikke mere.

Han oplever stigende offerkultur både hos enkeltindivider og grupper, når for eksempel kommuner føler sig uretfærdigt behandlet og giver KL skylden, eller når enkeltpersoner kritiserer myndighederne.

- Man er hurtige til at stå op imod magten og søge sympati, men måske har man glemt selv at påtage sig et ansvar. Man skal hele tiden finde nogen, der har ansvar for, at man ikke lige selv fik lavet det, man skulle, siger han.

- Det kan lyde barsk, men de, der kender mig, ved, at jeg kæmper for de svage. De, der har brug for hjælp, skal fandme have den. Men for mange slår sig op på, at det hele er samfundets skyld. Vi skal hjælpe dem, der har det svært, men det kan godt være svært at gennemskue, hvem det er, mener Erik Nielsen.

Danmarks rendesten
Selv har borgmesteren fra barnsben oplevet, hvad det vil sige at blive født uden en guldske i munden. Han voksede op med en enlig mor og tre søskende i en toværelses lejlighed, indtil han som ung mand uddannede sig som maskinarbejder og flyttede ind på et værelse i Rødovre.

- Jeg er født i Danmarks rendesten på Vesterbro og opvokset i Husum, som dengang var beboet af proletarer. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle være borgmester, sidde som KL-formand, forhandle med regeringen og hilse på dronningen, erkender han.

For Erik Nielsen siger det noget om, at vi lever i et samfund, hvor der ikke er langt fra top til bund.

- Jeg har selv båret julepakker med flæskesteg og rødkål hjem som barn. For fem år siden sad jeg selv her - stor, fed og mægtig og tænkte, hvad kan vi gøre for dem, som ikke har for mange penge, og så indførte vi julepakker. At man kan være med til at gøre sådan noget, det har været min drivkraft. Jeg er gået ind i politik for at gøre en forskel. Jeg håber, at dem, jeg har gjort det for, også synes, at det er lykkedes.

23,5 år i KL
Han har aldrig følt det som et offer at bruge rigtig mange timer på det politiske arbejde. Heller ikke i de 23,5 år, han var aktiv i KL som udvalgsmedlem, bestyrelsesmedlem, næstformand og formand.

For halvandet år siden valgte han dog at forlade KL’s bestyrelse og hellige sig arbejdet i Rødovre, hvor der er nok at se til. Et hurtigt voksende indbyggertal kræver flere daginstitutioner og skoler, og så vil kommunen gerne gå i spidsen med nye tiltag.

Senest har man som den første kommune indført ret til et dagligt bad i ældreplejen, og et nyt projekt med blandt andet et 700 kvadratmeter stort teknologicenter skal lære de unge fra 6. klasse og opefter om teknologi og innovation.

- Det bliver det vigtigste, jeg har været med til at beslutte i Rødovre. Jeg er nervøs for demokratiets beståen, hvis ikke man forstår teknologien. Ungerne skal være fuldstændig klar over, hvordan det fungerer med algoritmer og spredning af holdninger, og lære at være kritiske, siger han.

Han glæder sig over at have fået bedre tid til at gå i dybden med vækst-scenarierne i Rødovre, som også omfatter en ny musikskole. Børnekulturen har altid været en mærkesag for Erik Nielsen.

Selv om han er 65 år og landets næstlængst siddende borgmester, kun overgået af Hans Toft (K) i Gentofte, har han ikke umiddelbare planer om at stoppe. Dog har han opgivet at overgå Kjeld Rasmussen (S), som var borgmester i Brøndby i 40 år.

- Jeg har engang truet ham med, at jeg ville blive siddende længere end ham, men så tog han lige otte år mere, så det kommer ikke til at ske, griner han.

Jubilæet fejres med en reception i Kulturhuset Viften fredag den 4. januar.