José Dam vil gøre en forskel
José Dam vil gøre en forskel
ned og sætte skatten op.
Kvægavler José Dam har taget bondens snusfornuft med ind i byrådet i den kriseramte kommune Tres Arroyos.
”Det er bedre at spare nu end at lave et stort underskud,” siger han.
Og ikke nok med det. Ejendomsskatten skal op med 30 procent. I dag betaler hvert hus 10 pesos (cirka 13 kroner) om måneden, uanset størrelse.
Men José Dam er ikke glad for det. Ikke fordi han er bange for at sætte skatten i vejret.
”Her er vi så vant til inflation,” som han siger.
”Men det var bedre at lave en social ejendomsskat, så de rige betaler mest.”
Den danske undtagelse
José Dam er valgt på lokallisten Nabobevægelsen, der har lagt sig et sted mellem de venstreorienterede peronister og de højreorienterede Radikale. Listen fik 62 procent af stemmerne ved valget sidste år.
”Tidligere vandt peronisterne altid. Men de er ikke så gode til at passe på pengene,” siger han.
At passe på pengene, vejene og de offentlige bygninger, det er hans mærkesager. Og han stillede op til byrådet, fordi han er god til at passe på – og fordi borgmesteren spurgte ham.
Som formand for lokale lodsejere med vejvedligeholdelsespligt har han gennem mange år vist sit værd og sin vilje til konstruktivt politisk samarbejde.
Det gør José Dam til en undtagelse blandt sine landsmænd. Dansk-argentinerne har taget den danske foreningstradition med til Argentina, men de tager sjældent det næste skridt og går ind i politik.
Den kritiske kæmner
Finanskrisen er kun et af tre onder. Den værste tørke i 100 år og en konflikt mellem bønderne og centralregeringen i Buenos Aires har sat økonomien på hold.
”Vi har ikke fået de skatteindtægter, vi har budgetteret med. Samtidig har en strukturreform betydet, at vi får 7-8 procent mindre i bloktilskud,” forklarer kommunens kæmner, Javier Esteban Kristensen, der i øvrigt selv er 4. generationsindvandrer af dansk herkomst – og ikke taler et ord dansk.
Kommunen får halvdelen af sine indtægter fra skatterne og halvdelen fra bloktilskud.
”Vi kan ikke realisere alt og må udskyde mange ting til næste år,” siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

























