- Vi står ved en korsvej, hvor vi skal træffe beslutninger med vidtrækkende betydning for vores velfærdssamfund. Vi skal sikre, at man kan have tillid til at få det, man har behov for, både hvis man har særligt behov, men også hvis man bare er en helt standard skoleelev i en folkeskoleklasse. 

Der er pres på kommunerne økonomi, opsummerer Jacob Bundsgaard (S), næstformand i KL og borgmester i Aarhus Kommune.  

Udgifterne til det specialiserede socialområde stiger, det samme gælder udgifterne til specialundervisning og inklusion i folkeskolen, mens der samtidig bliver flere ældre og færre til at tage sig af dem. 

Alt sammen imens borgernes forventninger til velfærden er ved at løbe fra den virkelighed, som kommunerne kan levere. 

Budskabet fra KL og formandskabet er klart: Det er tid til at investere i den brede velfærd. 

Til at illustrere udfordringen, har KL-formandskabet hevet en elastik frem fra køkkenskuffen, som de illustrativt spænder til bristepunktet på sociale medier. 

Det er ikke nok blot at dække den demografiske udvikling, det er nødvendigt med en reel investering i den brede velfærd. 

- Vi har i efterhånden en længere årrække haft en opgave med at få pengene til at strække, og det er vi lykkedes med. Men vi må konstatere, at der er sprækker i velfærdssamfundet, som kræver investering. 

Når borgmestrene står med hatten og elastikken i hånden, er det ikke bare spil for galleriet, understreger Jacob Bundsgaard. 

- Det er ikke bare et forhandlingstrick for at presse de sidste kroner ud af forhandlingslokalet. Det her handler om, at vi grundlæggende er bekymret for, om elastikken kan holde, siger han. 

Presset til det yderste

Presset på kommunernes økonomi har fået en lang række borgmestre til at råbe op. 

Der er ikke penge til noget som helst udover det helt basale, lyder det fx fra Karsten Längerich (V), borgmester i Allerød, mens Sisse Marie Welling (SF) siger, at “det er som om at Christiansborg ikke har forstået, hvem det er, der leverer velfærden til danskeren” og kommer med en advarsel: 

- Hvis ikke der kommer penge til bedre velfærd, går det kun én vej: En afvikling af det velfærdssamfund, vi har. 

ifølge Jacob Bundsgaard burde der være plads til at investere i velfærden i lyset af den gode form, dansk økonomi er i. Økonomiminister Stephanie Lose (V) har netop torsdag opjusteret forventningerne til dansk økonomi med vækst på 2,7 pct. i år og 1,8 pct.  næste år.

- Det er afgørende, at der kommer penge på bordet. Dansk økonomi har det også godt, så der er råderum til at prioritere kommunerne og velfærden, hvis man har lyst til det i regeringen, siger Jacob Bundsgaard. 

- Der er et stort behov for at investere i den nære velfærd. Det skal selvfølgelig være ansvarligt, men vi har råd til det. 

Han understreger i den forbindelse, at KL selvfølgelig er klar til at trække i håndbremsen og forlade forhandlingerne, hvis ikke regeringen går ind på præmissen. 

- Man skal altid være villig til at  forlade en forhandling, hvis ikke resultatet er godt. Men det vil altid være en asymmetrisk forhandling, da regeringen og folketinget i sidste ende bestemmer. Så er det vores opgave at gøre det klart, hvad konsekvenserne så bliver. 

Sparekniven skal vendes indad

Foruden penge til velfærd går Jacob Bundsgaard og KL også ind til forhandlingerne for endnu engang at tale om udgifterne til administration. 

Ved sidste års forhandlinger blev kommunerne pålagt at finde besparelser for 700 mio. kr. i administrationen.  Penge der ifølge regeringen skal bruges til at finansiere bedre løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte.

I år peger pilen dog tilbage på regeringen. 

Ifølge et folketingssvar fra midten af april, er statens egne udgifter til administration steget betragteligt over den seneste årrække. 

Det samlede antal administrativt ansatte og ledere er steget med ca. 16.200 årsværk (28 pct.) fra 2017 til 2023, herunder ca. 12.400 (20 pct.) alene siden 2019, fremgår det i folketingssvaret. 

Stigningen skyldes særligt vokseværk på Skatteministeriets område med ca. 4.300 ekstra årsværk (57 pct.), ca. 2.200 årsværk (28 pct.) på Justitsministeriets område, ca. 1.900 årsværk (50 pct.) på Forsvarsministeriets område og ca. 1.800 årsværk (15 pct.) på Uddannelse- og Forskningsministeriets område. 

Lønudgifterne er i samme periode steget med ca. 11 mia. kr. svarende til ca. 34 pct.

- Sidste år lavede vi en aftale om, at vi skulle reducere udgifterne i vores administration, men vi kan jo se, at administrationen for alvor vokser i staten. Det må derfor være oplagt, at vi får kigget nærmere på det og kanaliseret midler over i den nære velfærd i stedet.  

Gode forudsætninger for en aftale

Foruden den nære velfærd og statens administration, har KL længe haft stort fokus på det specialiserede socialområde. Her indgik regeringen og KL en delaftale om anbefalingerne fra Tranæs-udvalget som led i økonomiforhandlingerne. 

Jacob Bundsgaard har tidligere kaldt det for “et godt første skridt mod en mere balanceret udvikling på området.”

Og generelt er KL-næstformanden optimistisk omkring forhandlingerne, hvor KL også gerne ser, at anlægsloftet bliver sat fri, så kommunerne kan indhente en del af det efterslæb, man har stået med, efter at kommunerne har holdt igen under inflationen, ligesom KL ligeledes gerne ser klare rammer for investeringer i klimatilpasning. 

Og mens de seneste økonomiforhandlinger har stået i skyggen af krig og inflation, er Jacob Bundsgaard overbevist om, at parterne kan finde hinanden i en aftale, der kan give kommunerne og den nære velfærd et tiltrængt løft. 

- Inflation er faldet, det økonomiske råderum er blevet opjusteret flere gange. Det giver råderum til at kunne investere i kommunerne, og det har vi en oplevelse af, at regeringen også er optaget af.

- Det er alt i alt et godt afsæt for, at man kan finde hinanden og lande en god aftale.