Kommunen.dk
MENU

Internationalt spot på Danmarks største biogasanlæg

Ni danske og udenlandske virksomheder har deltaget i prækvalifikation på Danmarks største biogasanlæg i Tønder

Internationalt spot på Danmarks største biogasanlæg

Ni danske og udenlandske virksomheder har deltaget i prækvalifikation på Danmarks største biogasanlæg i Tønder

Både herhjemme og i udlandet er der interesse for det kommende biogasanlæg i Tønder.

Anlægget bliver Danmarks største biogasanlæg, og både danske, tyske, svenske og norske virksomheder har ønsket at give tilbud på den store byggeopgave, oplyser direktør Bo Asmussen fra ENVO Group, der sammen med en argentinsk investor står bag etablering og drift af Biogas Tønder.

ENVO Group har netop gennemført en prækvalifikation på etablering af biogasanlægget i Tønder i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Grontmij, og her deltog i alt ni danske og udenlandske virksomheder.

Ved en prækvalifikation anmoder interesserede virksomheder om at komme i betragtning til at give konkrete tilbud på en byggeopgave.

- Vi er meget tilfredse med resultatet af prækvalifikationen på Biogas Tønder. Den store interesse for at få del i opgaven understeger omfanget og betydningen af det kommende anlæg i Tønder, siger Bo Asmussen.

Af de ni virksomheder er der nu udvalgt fire til at deltage i et egentlig udbud. De fire er valgt ud fra en vurdering af, at de har både den tilstrækkelige finansielle og tekniske kapacitet til at opfylde en så omfattende kontrakt.

 - Projektets fremdrift er rigtig god. Vi følger tidsplanen. Samtidig glæder vi os over den store interesse og opbakning fra lokalsamfundet, både fra landmændene, landbrugets organisationer, kommunens borgere og Tønder Kommune, siger Bo Asmussen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR