3. klasse modtager undervisning ligesom i alle andre skoleklasser landet over. Men ikke alt er som andre steder. Bagerst i lokalet afskærmer flytbare vægge et pausehjørne, hvor eleverne kan trække sig tilbage, tage en pause og få ro. Der hænger høreværn, hvis det skulle være nødvendigt. Alt i klassen er tilpasset elevernes behov og til at understøtte klassens fire elever med autisme.

Vi er i en af nest-klasserne på Katrinebjergskolen i Aarhus. Klassen har i alt 16 elever og er en af de mellemformer, der etableres flere steder i landet og kombinerer special- og almenområdet. De fire elever med autismediagnoser var, før de startede i klassen, visiteret til andre specialtilbud i folkeskolen, men kom i stedet i en nest-klasse, hvor der er fokus på den fornødne støtte og de rette omgivelser.

De første nest-klasser startede på Katrinebjergskolen i 2016, hvor to 0. klasser blev oprettet efter inspiration fra New York, hvor metoden stammer fra og har vist gode resultater. Tilgangen er baseret på specialpædagogik, og grundfilosofien er, at ansvaret for, at barnet trives, ligger ved de voksne, der skal sørge for den rette støtte. Hjælpen justeres løbende efter barnets behov og situation, og eleverne med autisme kan spejle sig i de andre fra almenområdet.

Et lille ur ringer, og en elev kommer ud fra pausehjørnet klar til undervisning igen. Klasselokalet skiller sig ud fra andre klasserum. Udover afskærmningen i hjørnet har en elev en skærm i filt foran sig på bordet for at give ro. På væggen viser tavler alt, der sker i løbet af timen og dagen. En lille pil viser, hvor de er nået til, og et ur tæller ned til næste punkt. Formålet er at dele dagen op i mindre bidder og gøre det mere overskueligt.

Brugen af nest viste gode resultater i Aarhus, da kommunen sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet evaluerede indsatsen i 2019. Evalueringen viste, at eleverne med autisme trivedes bedre, klarede sig bedre fagligt og udviste færre symptomer på og mindre adfærd forbundet med autismespektrumforstyrrelse. Nest-klasserne er nu blevet gjort permanente og udvides.

Ikke en universel løsning

Målet med nest er at finde en ny vej, hvor de fysiske rammer sammen med co-teaching og opkvalificering af lærernes faglige kompetencer skal fremme trivsel, læring og udvikling for klassens elever. Målet med at blande eleverne er, at eleverne, der ellers skulle have været i specialtilbud, kommer ind i det store fællesskab. Al undervisning er fælles på nær tre lektioner om ugen, hvor eleverne med autisme undervises i social læring.

En elev går hen og hænger sit billede op under skiltet med toiletbesøg. Ovenover hænger et lignende skilt om, at man løber tre runder på gangen. De kan bare hænge deres billede op for at bevæge sig, ligesom der er indlagt bevægelsespauser i undervisningen. Eleverne er forskellige, og det er udgangspunktet for, at den enkeltes behov tilgodeses.

- Det er forskellige klasser, der skal ses forskelligt. Så ser vi på, hvad der er den bedste form for klassen, siger Sannie Ilona Leth, pædagogisk leder for nest- og specialklasser på Katrinebjergskolen.

I Skolelederforeningen ser man meget positivt på klasserne, men påpeger, at de ikke kan stå alene.

- Nest er for elever i den bedre ende af autismespektret og ikke nødvendigvis alle. Der er også brug for andre mellemformer eller tilbud, der kan hjælpe andre grupper af elever, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Mange kommuner afprøver mellemformer. På Katrinebjergskolen er der nest-klasser til og med 5. klasse, og der er jævnligt besøg udefra for at få inspiration. I Slagelse har man oprettet lignende klasser, og på Beder Skole er man ved at finde en nest-form og tilpasse pædagogikken efter adhd, ligesom mange andre steder tager elementer og lader sig inspirere af nest.