Ikke alt kan eller skal forebygges

Regeringens forslag til en ny kommunal medfinansiering af sundhedsområdet skal være langt mere målrettet, hvis det for alvor skal støtte op om kommunernes forebyggende indsats.

Det mener Karsten Vrangbæk, forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning (AKF). 

”Det her er ikke nødvendigvis en god vej at gå. For som det er skruet sammen nu, så gælder medfinansieringen på alle områder, også en række områder, som kommunerne reelt ikke kan forebygge sig ud af,” siger Karsten Vrangbæk.

De klassiske eksempler på områder kommunerne ikke kan eller bør forebygge, men som de alligevel skal medfinansiere er brækkede arme, blindtarmsbetændelser og fødsler.

Regeringen foreslår, at medfinansiering ændres for alle områder, så kommunerne fremover også kommer til at dække en større del af udgifterne til sådanne områder. Som Karsten Vrangbæk ser det, ville det være klogere at hæve kommunernes finansieringsansvar på de områder, hvor kommunerne rent faktisk kan og bør forebygge.

Regional kassetænkning

Det synspunkt deler Thomas Kastrup-Larsen (S), rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling i Aalborg.

”Det vil være bedre med en differentieret model, hvor vi betaler mere, hvor vi har en interesse og mulighed for at forebygge. Vi kan eksempelvis gøre meget mod rygerlunger og hjertekarsygdomme,” siger han.

Den embedsmandsrapport, der danner baggrunden for regeringens forslåede model, er kritisk over for en differentieret medfinansiering. 

”En differentiering vil (…) indebære risiko for en skæv­vridning af prioriteringen i det regionale sundhedsvæsen, fordi regionerne vil få særlig stor økonomisk tilskyndelse til at udvikle aktiviteten på de områder, hvor kommunen samtidig i særlig grad forsøger at forebygge borgernes træk på sundhedsydelser,” hedder det i rapporten, der er udarbejdet i samarbejde mellem Finans- og Indenrigsministerierne samt KL og Danske Regioner.