Vi kunne afskaffe børnefattigdom, hvis vi satte os for det. 

Men så længe det ikke sker fra Christiansborgs side, er det kommunernes pligt at tage ansvaret på sig.

Så kort og kontant lyder det fra rådmand for børn og unge i Odense Susanne Crawley (R), da hun fortæller om Odenses nye plan om at bekæmpe børnefattigdom. 

Hun mener, at årtiers debat om ydelser har været “frustrerende” at være vidne til som lokalpolitiker. For der er penge nok til at ordne problemet, siger Susanne Crawley.

- Det er bare ikke en prioritet. Lige nu er der oplagte grunde og helt andre prioriteter såsom forsvaret. Men samtalen om fattigdom har været der længe. Christiansborg bør afskaffe børnefattigdommen, men så længe de ikke gør det, så synes jeg ikke, at man kan overlade det alene til NGO’erne at løfte, mener Susanne Crawley.  

- Det har taget lang tid at overbevise et flertal af mine kolleger om, at det faktisk godt kan være en kommunal opgave. Vi prøver jo at skelne mellem, hvad skal en kommune løse af opgaver, og hvad skal en stat løse. Og nogle gange kommer vi til at gå lidt ind over hinandens områder. Men der ligger en opgave, som man har pligt til at løse, hvis man kan. Og jeg tror, vi som kommune kan løse noget af den.

Nødvendigt at sætte ind

Alle kommuner arbejder på at hjælpe udsatte børn. Landet over findes et væld af indsatser. Indsatser til børn med diagnoser, børn i skolevægring, børn med vold i hjemmet. 

Alligevel er det en sjældenhed, at kommuner har tiltag målrettet de økonomisk udsatte børn. De fattige børn. 

Børnefattigdom har historisk været en debat, der har cirklet om Christiansborg og regeringsfastlagte ydelser. Kommunerne har hidtil ikke været frontlinjen i bekæmpelse af børnefattigdom. 

Men nu har Odense taget sagen i egen hånd og vil løfte kommunens børn ud af fattigdom. Det sker efter, at en ekspertgruppe af civilorganisationer, borgere og en forsker fra Vive har anbefalet kommunen 29 konkrete knapper at skrue på for at mindske problemet.

Ekspertgruppen blev nedsat af et flertal i byrådet i budget 2024. Året efter lød det i næste budgetforlig, at forligspartierne ville “forpligte hinanden på at bekæmpe børnefattigdom i Odense”, og man afsatte 15 mio. kr til arbejdet. 

Indtil videre har man i Børn- og Ungeudvalget peget på 14 anbefalinger, som nu er i høring hos andre udvalg. Initiativerne skal endeligt vedtages efter sommerferien. 

Over hele landet er der en vis grad af børnefattigdom. Men i Odense er det mere udtalt end i mange andre kommuner. Odense er nemlig den kommune med 11. mest børnefattigdom i landet.

I kommunen er det 6,2 pct. af alle børn, der i 2023 var under fattigdomsgrænsen. På landsplan er det 4,5 pct. 

Statistikken, der stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der hvert år monitorer børnefattigdommen, tydeliggør problemet og viser, hvorfor det er nødvendigt som kommune at sætte ind, mener Susanne Crawley.

- Der er få kilometer mellem de fattigste postnumre og områder, hvor husene koster tocifrede millionbeløb. Vi har områder, hvor der er rigtig mange børn, der vokser op i fattigdom, siger hun.

En øjenåbner

De overordnede spor, som Odense Kommune arbejder med, handler om at sikre, at alle børn kan deltage i fritidsaktiviteter, at unge og familier får mere viden og muligheder for rådgivning om privatøkonomi, at flere unge får og fastholder fritidsjob samt et større fokus på helhedsorienteret sagsbehandling og en familievenlig beskæftigelsesindsats. 

- Det katalog, vi har lavet med indsatser på baggrund af anbefalingerne, handler om at gå ad to veje. En vej, hvor man hjælper børn ud af fattigdom. At gøre dem stærke nok til, at de ikke selv skal blive fattige som voksne. 

Det handler ifølge rådmanden om indsatserne om fritidsjob, den økonomiske rådgivning såsom vejledning om familiers gæld samt en beskæftigelsesindsats, der får flere forældre i job.

Den anden vej handler om at kompensere for udgifter. At give de fattigste børn noget. 

Hun forklarer, at kommunen blandt andet kan kompensere udgifter til fritidsaktiviteter, men også at kommunen fremover vil have større fokus på de udgifter, der følger med kommunens ellers gratis institutioner. 

For netop de udgifter har været lidt af en øjenåbner, forklarer hun. 

I forbindelse med det forberedende arbejde har kommunen fået hjælp af et borger-panel. Og her var det slående at høre, hvordan økonomiske barrierer afskærer familier fra fællesskaber såsom skoleture, fritidsliv og SFO.  

- Det er jo sådan helt banalt at sige, men vi har interesseret os meget for, hvor meget det koster at gå i skole. Forvaltningen har lavet en undersøgelse, der viser, at det koster 7.000 kr for forældrene at starte et barn i skole. 

Hun mener derfor, at kommunerne har en pligt til at se egne tilbud og institutioner i sømmene for at se, om der er strukturer, der indirekte lukker børn fra fattige familier ude af fællesskabet. 

Kommunal afmagt

At kommunerne særskilt bør behandle børnefattigdom og ikke bare udsathed generelt er ifølge Susanne Crawley også en vigtig pointe. 

For der er meget på spil, når det gælder konsekvenserne af børnefattigdom. 

- Med økonomisk fattigdom har man en rigtig svær gang på jord, hvis man ikke kommer ud af det. Der er masser af statistik, der viser, at der er stor risiko for, at man bliver fattig som voksen og dermed giver fattigdommen videre til sine børn, siger hun. 

- Næsten alle de andre typer af ulighed relaterer sig til økonomisk fattigdom. Hvis man vokser op i en familie med misbrug, psykisk sygdom eller kriminalitet, er det i sig selv faktorer på udsathed, men de er rigtig tit også kombineret med fattigdom. 

Men trods de store konsekvenser har der historisk set ikke været megen kommunal fokus på området, forklarer rådmanden.

- Der har været en afmagt og sådan en indirekte forståelse af, at det er ikke os, der skal løse det. Eller en forståelse af, at det ikke er os, der kan løse det.

- Vi kan jo ikke gøre noget ved ydelsesniveauet i Danmark, og vi kan ikke gøre noget ved omfordelingen. Det er Christiansborg, der kan omfordele. Så på den måde tror jeg, at kommunerne ikke har set det som deres opgave, men nok heller ikke har troet, at de kunne løse det.

Arbejdet fra ekspertgruppen og borgerpanelet viser ifølge hende, at det er tydeligt, at man som kommune kan rykke på en række områder for at forbedre vilkårene for børn i fattigdom.

Selv om kommunerne ikke har den magt til at omfordele, betyder det ikke, at kommunale indsatser bare bliver symptombehandling eller lappeløsninger. 

For kommunerne kan både søsætte tiltag om at afbøde konsekvenserne af fattigdom samt tiltag, der direkte kan løfte børn ud af den. Og netop det er et godt argument for, at afmagten har været ubegrundet, og at kommunerne bør tage fat i problemet, mener hun.

- Man kan gå rigtig langt, fordi for hver gang man får en forældre i et job, så ændrer man jo en familiesituation, og et barn er måske knap så fattigt, som det har været før, siger Susanne Crawley.

Lighed i kommunen

Projektet med børnefattigdom er dog kun midlertidigt. Pengene løber ud i 2027. Og hvad der sker derefter, er usikkert. 

Susanne Crawley håber på, at indsatserne vil være pengene værd og hjælpe børn ud af fattigdom. 

Hvor mange børn, der vil blive løftet af 15 mio. kr. over de tre år, ved hun ikke. 

- Jeg har været i politik så længe, at man ikke skal sætte tal på, fordi så risikerer man jo at blive en fiasko, selvom man i virkeligheden har hjulpet en masse børn. 

Hun håber dog, at indsatsen vil afspejle sig i børns trivsel, i hvor mange der får en uddannelse og måske endda i skatteindtægterne i kommunen, selvom det ikke er det primære formål. 

- Vores ultimative håb er, at vi ikke har fattige børn i Odense, siger hun.

Selv får hun ikke lov til at følge projektet til dørs. Hun genopstiller ikke til kommunalvalget efter nu godt 12 år som rådmand i kommunen. Hun håber, at det ikke bliver en midlertidig indsats. 

At den kommunale afmagt har været ubegrundet, er også en erkendelse, som hun håber spreder sig til andre kommuner. 

- Alle kommuner skal kæmpe mod uretfærdighed og for lighed i deres kommune. Der er ret mange ting, man kan gøre som kommune. Det håber jeg også, at de bliver inspireret til.