Hvor vejen slutter

I Dragør bor en gruppe mennesker, som ikke ved, hvor længe de bor netop her. Deres ophold kan slutte med en time til at pakke kufferten. De er vores mest sårbare asylansøgere. 

portræt: dragør kommune

Af Mia Tang | [email protected]

 

Der dufter af mad her i køkkenet hos Miloud Otman. Det er seks år siden, den nu 39-årige algerier flyttede ind på Asylcenter Kongelunden, som ligger i det fjerneste hjørne af kommunen. Selv om han synes godt om kommunen, er der langt herfra og til livet bag de mange ligusterhække. I Dragør bor de fleste i eget hus. Miloud Otman bor på et værelse på cirka 10 m2. 

”Vi bor jo meget isoleret herude. Min drøm er at få asyl og et almindeligt arbejde, så jeg kan lære en masse at kende,” siger Maloud Otman. Efter 11 år som politisk forfulgt asylansøger kender han danskerne som flinke, men også som meget reserverede. 

Det samme gør 21-årige Nabila Saidi fra Marokko, som kom til Danmark i håbet om at kunne leve tæt på sin biologiske far. Mens hun venter på en afklaring, ville hun ønske, at hun kunne møde nogle nye mennesker i lokalmiljøet. ”Det er jo de samme mennesker, man ser hver dag her på centeret. Mange har det meget dårligt psykisk, og jeg savner at kunne gøre nogle flere normale ting sammen med min 3-årige datter,” siger hun. 

Ønsker til kommunen 

De to asylansøgere er enige om, at Dragør Kommune virker som et rart sted, men også, at det ville være dejligt at kunne deltage i flere ting lokalt, for eksempel sport og andre fritidsaktiviteter. En forudsætning er dog, at det er gratis, og at frivillige kræfter vil hjælpe med blandt andet transport. Asylcenter Kongelunden er et såkaldt omsorgscenter, hvor asylansøgerne hverken har råd eller psykisk overskud til selv at være aktivt opsøgende. Der kommer en del frivillige på stedet, men der kunne sagtens gøres meget mere. 

Centerleder Michael Ehrenfels har dog først og fremmest ros til Dragør Kommune, som han oplever som langt mere handlekraftig end andre kommuner, hvor han tidligere har arbejdet. ”I flere sager har kommunen akut taget imod familier, som ingen andre ville have, når de endelig fik asyl,” fortæller han og fremhæver også børneområdet, hvor kommunen giver en række gratis tilbud og p.t. har tilbudt fire børn skolegang og fritidshjemsplads. 

Styrke til fremtiden

Et af de børn er 9-årige Nima, som går i 2. klasse. Hans forældre er flygtet fra Iran, og familien har boet fire og et halvt år på centeret. Faderen er psykisk syg, og den usikre fremtid har gjort Nima meget urolig. ”Men siden han begyndte i folkeskoleklassen, er han blevet meget mere glad, og så får vi det alle sammen bedre,” fortæller hans mor, 36-årige Shirin Sadeghiyani, som føler, at kommunen har været en stor hjælp. Nu kunne en yderligere hjælp være mere danskundervisning til de voksne. ”Og så er jeg gravid," siger Shirin Sadeghiyani med et forsigtigt smil, ”så tænk, hvis jeg kunne komme med i en mødregruppe i Dragør.”

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet