Der bliver flere og flere lærere, der underviser i folkeskolen, uden at de har taget læreruddannelsen. Sidste skoleår var hver tredje nyansatte lærer i folkeskolen ikke uddannet lærer.

Det viser en analyse fra Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som dagbladet Politiken omtaler onsdag.

Det er bekymrende og betyder, at eleverne ikke lærer alt det, de skal, mener Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

- Mange af dem, der kommer ind og underviser uden en læreruddannelse, kommer direkte fra gymnasiet. De står så med ansvaret for ofte 26-27 elever, og nogle af dem har adhd, autismediagnoser eller sociale eller psykiske problemer.

- Der står man og skal løse en inklusions- og undervisningsopgave i en klasse med ganske store udfordringer. Det er en alt, alt for stor opgave for en, der ingen læreruddannelse har, siger Gordon Ørskov Madsen til Ritzau.

Han ser opgaven med at inkludere alle elever som hovedårsagen til, at der mangler uddannede lærere bag tavlen.

- Hvis vi skal ændre på det her, skal vi kunne løse inklusionsopgaven langt bedre end i dag. Det er hovedgrunden til, at mange lærere forlader folkeskolen, og at mange lærere med læreruddannelse lader være med at søge ind i folkeskolen.

36-38 pct. af de nyansatte i lærerstillinger i folkeskolen de seneste to år havde ikke læreruddannelse. Hovedparten af de nyansatte lærere uden en læreruddannelse havde en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse.

Analysen medtager også vikarer, som har arbejdet mindst 80 timer på en måned. 

Problemet vokser

Forskningschef ved Via University College Andreas Rasch Christensen har fulgt folkeskolens udvikling over en årrække og kan se, at andelen af ikke-uddannede lærere bare stiger.

- Alle fremskrivninger frem mod 2030 viser, at det her bliver et større og større problem, hvis der ikke sker noget.

- Det er en kombination af flere faktorer. Der kommer for få ind på læreruddannelsen, og der er for mange af dem, der kommer ind i folkeskolen, som forlader den ret hurtigt igen, siger han til Ritzau.

Op mod hver sjette lærer med en læreruddannelse bag sig forlader ifølge forskningschefen folkeskolen efter kort tid.

- Nogle af det, der presser lærerne, er at stå i en situation, hvor der er mange elever i klasserne, nogle af dem er måske udadreagerende.

- Som nyuddannet lærer kommer man ud med en forventning om at gøre en forskel, fagligt og socialt. Men så lander man nogle gange i situationer, hvor lærerne føler, at de kommer til kort, siger han.

Brug for statslig handleplan

De mange nyansatte uden læreruddannelse kalder på handling, mener formanden for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg.

- Vi synes, det er en skræmmende udvikling, vi er vidne til. Tidligere hørte man om sådanne niveauer af ikke-uddannede for en enkelt skole eller en enkelt kommune. Nu er det det nationale niveau, vi taler om, hvis man også tæller vikarer med, siger han til Ritzau.

Forældreformanden mener, at der skal ske noget for at gøre det mere attraktivt at tiltrække og fastholde uddannede lærere i folkeskolen.

- Det kalder på, at en kommende regering sætter sig ned og laver en faglig trivselsplan for skolen, siger han.

Da folketingsvalget blev udskrevet, var en analyse af inklusionsudfordringen i skolerne sat i gang. Den opgave fortsætter, når en ny regering er dannet, og nye ordførere er udpeget.

"Analyse er misvisende"

Analysen fra Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør selvsagt indtryk hos KL, hvor direktør Kristian Heunicke er enig i, at det er en relevant diskussion og problemstilling. Kristian Heunicke kritiserer dog analysen for at være misvisende, da analysen sidestiller lærervikarer og studerende på deltig med fastansatte folkeskolelærere. 

"Det betyder, at en vikar, der er ansat på deltid og kort tid (helt ned til en måned), tæller ligeså meget som en fastansat uddannet lærer, der bliver på skolen i længere tid," skriver Kristian Heunicke på Twitter. 

Dermed fremstår det i analysen som om, at andelen af ikke-uddannede er højere, end den reelt er, mener KL-direktøren. 

"Den misvisende metode understreges af, at hvis kommunerne bliver bedre til at fastholde fastansatte lærere, så vil korttidsansatte vikarer fylde relativt mere i statistikken," skriver han videre og tilføjer: 

"Vi er helt enige i, at lærernes uddannelse er et meget vigtigt emne. Netop derfor bør den foregå på et ordentligt faktuelt grundlag."

Der er i alt omkring 7.500 ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som er nyansatte i forhold til skoleåret året før og som har mindst 80 betalte timer pr. måned i mindst en måned.