Enhedslisten er klar til det årlige landsmøde her i weekenden. Men det bliver ikke bare endnu et landsmøde med røde flag, socialistiske sange og økologisk mad. Det bliver et landsmøde, der vil blive præget af partiets rolle som støtteparti for SRSF-regeringen, og som for første gang i partiets historie har stemt for en finanslov. En rolle, som på landsmødet ikke alene vil blive diskuteret blandt de delegerede på de bagerste rækker, men også langt ind i partiets hovedbestyrelse og blandt folketingsmedlemmerne. For efter syv måneder som parlamentarisk grundlag for regeringen tager venstrefløjspartiet nu bladet fra munden, sliber de retoriske knive og skærper tonen over for Vestager, Søvndal og ikke mindst Thorning-Schmidt.

 

Ikke blot sabelraslen og teatertorden

Der er langt fra tale om almindelig politisk sabelraslen, teatertorden eller løst krudt.

Der er tale om en alvorlig advarsel til regeringen, som den ikke kan sidde overhørig. Helle kan ikke længere tage Johanne for givet som en medgørlig søster, der accepterer en stram økonomisk kurs, der har sit afsæt i VK-regeringens politiske arvegods. For blot et par dage siden fik vi den første forsmag på en mere konfrontatorisk stil, hvor Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj taler og hendes kronik i Politiken sammen med Hardy Hansen indikerede, at partiet langtfra vil deponere deres stemmer til en blå økonomisk politik.

Regning uden vært

Som landet ligger nu, ser det ud til, at regeringen har tænkt sig at gennemføre store dele af sine reformer om førtidspension, kontanthjælp og skat med den borgerlige side af folketingssalen. Holder det stik, kan Enhedslisten reelt blive kørt ud på et sidespor og sat af på perronen, indtil efterårets finanslovsforhandlinger går i gang. Og i de forhandlinger vil det langtfra være tilstrækkeligt med små symbolske gaver og værdipolitiske lunser til venstrefløjspartiet. I givet fald har statsministeren gjort regning uden vært.

For det er langt fra et urealistisk scenarie, at regeringen kan komme i mindretal, hvis ikke Enhedslisten får langt større indrømmelser og indflydelse på det næste års politiske husholdningsbudget. Partiet vil ikke i længden kunne støtte en regering, som den samtidig – ikke mindst på det økonomiske område - er stærkt uenig med.

Det er der særligt to årsager til:

De kritiske røster fra baglandet

På den ene side har partiet nået en størrelse, der gør, at vi nu oplever en ulmende utilfredshed og kritiske røster fra baglandet, som allerede er trætte af kompromiser og store indrømmelser. Her er det ikke alene vigtigt, at folketingsgruppen gør det klart for baglandet, at partiets rolle som kritisk vagthund er intakt. Det er også helt afgørende, at der er handling bag ordene. Og at partiet ikke lader sig reducere til en bovlam skødehund, der for enhver pris støtter regeringen for at holde Løkke fra fadet.

 

Profilering af forhandlingerne

På den anden side er Enhedslisten dødeligt bevidst om, at udlægningen af partiets rolle og indflydelse på efterårets finanslovsforhandlinger kan have stor betydning for vælgernes opbakning til partiet. For bliver mantraet i medierne, at partiet takker nej til en ’blød’ finanslov, hvis stramningerne og reformerne er forhandlet på plads inden da, kan partiet meget vel blive udstillet som et parti, der ikke er sin opgave voksen som støtteparti. Her står partiet med en stor udfordring i forhold til vælgeropbakningen, som kan gå begge veje. Om Enhedslisten er parat til at vælte den siddende regering, bliver vi langt klogere på det næste halve år. Helt sikkert er det, at der venter benhårde forhandlinger forude, hvor fronterne bliver trukket hårdt op, og at partiet vil stille langt større krav, end vi så det sidste år.

Bolden ligger hos Helle

Enhedslisten var med til at skaffe Thorning-Schmidt nøglerne til statsministerkontoret i Prins Jørgens gård og sikre den kvindelige statsminister sin første finanslov uden de store sværdslag. Så smertefrit går det næppe til efteråret. Allerede her i weekenden vil Enhedslistens landsmøde lægge maksimalt pres på regeringen og spille bolden over til statsministeren. Hun må vælge side og sande, at hvedebrødsdagene for alvor er slut.