Nye øer er der strengt taget ikke noget nyt i, det er bare så længe siden at de var nye, at man i almindelighed ikke tænker over det. Det var før planlove og beskyttelseslinjer og den slags, men Københavns Havn og nærmeste omgivelser består for en stor del af kunstigt anlagt landjord. Fremtidige øer er sådan set bare mere af det samme.

De tidligste ansatser skriver sig helt tilbage til 1700-tallet (Trekroner), men 1800-tallet var storhedstiden med blandt andre Prøvestenen, Refshaleøen, Middelgrundsfortet og i starten af 1900-tallet Flakfortet som efternøler. Andetsteds i landet fik man undervejs også lige bygget Esbjerg Havn midt ude i ingenting, og i nutiden er Hanstholm Havn kommet til foruden adskillige udvidelser af eksisterende havne med opfyldning til nye kajanlæg langt ud i fx Vejle Fjord og Aarhusbugten.

Når bosætningsprojektet Lynetteholmen i København og erhvervsprojektet Holmene ud for Avedøre Holme i Hvidovre Kommune alligevel forekommer så spektakulære, skyldes det selvfølgelig dels størrelsen - 2 mio. kvadratmeter Lynetteholm og 4 mio. kvadratmeter til de ni øer ved Avedøre - dels at de er lanceret med så kort tid imellem. En grandios terraforming af hovedstadsområdets kystlinje over en stor del af dette århundrede.

Det er klart, at noget af den kaliber ikke kan passere uden syrlige bemærkninger.

Valggas er selvfølgelig klassikeren, og hovedstads-aflad for udflytningen af statslige arbejdspladser ligger også lige for. Erhvervsarealerne på Holmene har derudover påkaldt sig adskillige bemærkninger fra både nært- og fjernereliggende kommuner med erhvervskvarterer, der er mindst lige så gode som Hvidovres kommende, og som de gerne vil sælge allerede nu - men dog ikke er lykkedes med at gøre det.

Uofficiel rekord i surhed tegner Jyllands-Posten sig dog for i en leder, der harcellerer over at ‘København – landets største kommune – (er) ude af stand til at løfte disse opgaver på egen hånd’, og at det nok er fordi, at i ‘opgørelser af det lokale erhvervsklima rangerer Københavns Kommune altid blandt de ringeste’. ‘Forklaringen på det evige behov for altid at skulle involvere resten af landet i det, der burde være basale kommunale opgaver’, lød det vrissent.

Det sker jævnligt, at hovedstadsbaserede medier må finde sig i, at der bliver blæst #kbhalarm, når de fx skriver om Rådhuspladsen, som om der kun findes den ene, men i dette tilfælde gør Jyllands-Posten sig fortjent til en #jydealarm for ikke at have opfattet, at Hvidovre er en kommune for sig og ikke en del af Københavns Kommune eller for den sags skyld dens erhvervsklima.

Andre steder i verden er man ikke så blege for at tænke stort, når det gælder anlæg af nye øer eller andre landjordsudvidelser. De palmeformede ferieøer i vandkants-Dubai er velkendte eksempler, og i Det Sydkinesiske Hav udbygger Kina sit territorium med nye øer tæt på Filippinerne og Borneo.

Storskala, men ikke nødvendigvis principielt forskelligt fra situationen ved Avedøre Holme. Det var, som navnet siger, oprindeligt flere holme, som imidlertid blev efterfyldt med jord til et sammenhængende areal, og nu vil man så placere nogle nye holme længere ude i vandet. Hvad indad vindes, skal udad udvides.

Med tanke på hvor restriktivt man ellers herhjemme ser på indgreb i naturen, og i særdeleshed da ved kysterne, så kunne man godt for en overfladisk betragtning lade sig overraske af friskheden i simpelt hen at udvide kongeriget i den skala, som er på vej i hver ende af farvandet mellem Sjælland og Amager, men i virkeligheden er det nok nærmere i de helt små ting, det vil falde sværest at give los. Ejerne af et kystnært hus i Odsherred fik fx sidste år af Kystdirektoratet besked om, at en petanquebane var et utilbørligt indgreb i omgivelser lige så flade som banen selv, og først efter medieomtale kom direktoratet i tanker om, at man da vist havde begået en fodfejl, så banen kunne få lov at blive liggende uden krav om at lade sig overvokse med græs.

Den virkelige test af hvad der kan lade sig gøre, er ikke om man må anlægge en ø ud for København, men snarere om fx en jysk kolonihaveforening kan få lov at sætte en havebænk op ved en søbred. Det har vi stadig til gode at se.