Niveauet af anlægsinvesteringer er et af de store stridspunkter i de igangværende forhandlinger mellem KL og regeringen om næste års økonomi. Foto: Polfoto
Niveauet af anlægsinvesteringer er et af de store stridspunkter i de igangværende forhandlinger mellem KL og regeringen om næste års økonomi. Foto: Polfoto

Hjort vil straffe for høje anlægsudgifter

Kommunerne er blevet for dårlige til at holde sig indenfor den aftalte anlægsramme, så nu skal der fastsættes et loft med sanktioner, mener finansministeren. KL’s formand kalder det en klar provokation.

detailstyring

Af Morten Munkholm | [email protected]

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger op til yderst stramme rammer om kommunernes investeringer i veje, skolebyggeri og andre anlægsprojekter i de kommende år.

De seneste to år er niveauet af anlægsudgifter blevet sænket fra 18 milliarder kroner i 2014 til 16,6 milliarder i år, og det skal længere ned, mener finansministeren.

- Efter en årrække med ekstraordinære fremrykninger af anlægsprojekter, er der med de seneste års økonomiaftaler taget de første skridt til en tilpasning af investeringerne. Den udvikling skal vi fortsætte, skriver Claus Hjort Frederiksen i en mail.

Og ikke alene skal der strammes op på anlægsniveauet – kommunerne vil også blive mødt med sanktioner ligesom på serviceområdet, hvis de ikke holder sig inden for de økonomiske rammer. Et tiltag, der kommer efter, at budgetterne for 2016 så ud til at ligge højere end aftalt, og de kommunale regnskaber samtidig har vist en overskridelse af anlægsbudgetterne på en milliard kroner i 2015.

- For at sikre, at det aftalte investeringsniveau afspejles i budgetterne, vil vi fastsætte et anlægsloft for næste år. Hvis vi ikke når i mål med tilpasningen, vil det én til én svække de offentlige finanser og mindske det økonomiske råderum, forklarer finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Damm: Hjort provokerer

Niveauet af anlægsinvesteringer er et af de store stridspunkter i de igangværende forhandlinger mellem KL og regeringen om næste års økonomi. En analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum viste tirsdag, at de kommunale økonomidirektører samlet vil bruge 18 milliarder kroner på området næste år, mens finansministeren altså vil skære. Udmeldingen om sanktioner er derfor en optrapning af konfliktniveauet, melder KL-formand Martin Damm.

- Jeg kunne forstå, hvis det var sådan, at vi i kommunerne ikke havde overholdt vores aftaler. Men det har vi gang på gang bevist, at vi gør, så det her opfatter jeg mest af alt som en provokation, siger han.

I efteråret vedtog Folketingets Finansudvalg et aktstykke, der skulle sikre, at finansministeren kunne bruge sanktioner over for kommunerne, hvis deres anlægsudgifter var højere end aftalt. Enhedslisten, Alternativet og SF stemte imod, og da de endelige kommunale budgetter lå klar i januar, viste det sig ikke at blive nødvendigt alligevel. Martin Damm mener, at staten bør holde igen med deres detailstyring af kommunerne.

- At lægge et loft på anlægsudgifterne er en voldsomt dårlig form for økonomistyring. Den slags udgifter kommer altid med en vis forsinkelse, og hvad skal vi så gøre for at stoppe dem? Bede håndværkerne om at lade være med at lægge tag på bygningerne? spørger han.

Parterne mødes i næste uge til et tredje forhandlingsmøde om næste års økonomi.

Hvorfor skære i anlægsudgifterne?

  • Finansministeren er presset af sit kasseeftersyn fra efteråret, der viste, at der mangler milliarder af kroner for at finansiere de anlægsprojekter, der er aftalt frem mod 2020.
  • Ifølge tallene fra september skal der alene i 2017 findes fire milliarder kroner inden for den offentlige anlægsøkonomi.

 

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet