Hjørring: Betaling kan løse husdyr-problemer

Hjørring Kommune foreslår at indføre fuld brugerbetaling for miljøgodkendelser, så landbrug og virksomheder kan få afgjort deres sager hurtigt. DI og L&F afviser forslaget.

bureaukrati

Af Redaktionen | [email protected]

Betal mere, vent mindre. Hjørring Kommune foreslår nu at indføre fuld brugerbetaling på miljøgodkendelser og tilsyn for at løse problemerne med de lange sagsbehandlingstider, som betyder, at landmænd og virksomheder kan vente i månedsvis - nogle gange årevis - på deres godkendelser rundtom i kommunerne.

”Hvis man gennemførte fuld brugerbetaling, ville man kunne reducere kommunernes sagsbehandlingstid væsentligt. Kommunerne ville ikke kunne undskylde sig med, at de mangler ressourcer, så der ville ikke være nogen hindringer for at levere ydelserne til tiden,” siger Peter Risegaard Jakobsen, miljøchef i Hjørring Kommune.

I dag er der delvis brugerbetaling på området. Kommunen kan opkræve 288 kr. pr. time for udarbejdedelse af miljøgodkendelse (dog kun 230 kr. pr. time for landbrugsgodkendelser). Derudover modtager kommunerne penge til opgaven via DUT-midlerne. Men Peter Risegaard Jakobsen påpeger, at DUT-midlerne for det første ikke er øremærket til bestemte formål og derfor også kan anvendes til skoler og plejehjem, og for det andet fordeles efter kommunernes indbyggertal. Det betyder, at kommunerne med få indbyggere, men mange landbrug og virksomheder, kan komme i klemme.

Ventetid koster 

Peter Risegaard Jakobsen foreslår, at kommunerne får lov til at opkræve 600 kr. pr. time - et beløb, der også kan dække udgifter til eksterne konsulenter i spidsbelastede perioder. Han mener, at udgiften for landbruget eller virksomheden stadig vil udgøre en brøkdel af anlægsinvesteringen.

”Jeg kan godt forstå, hvis man principielt synes, at det er forkert med øget brugerbetaling, fordi man også betaler skat, men hvis man ser praktisk på det, så vil brugerbetaling betyde, at virksomhederne kan få deres godkendelser hurtigere,” siger han og fortsætter: 

”Når vi taler med virksomhederne, så siger de, at det er hastigheden, som er det afgørende. Det kan blive dyrere for dem, hvis de skal vente 1-2 år på deres godkendelse.”

Problemet med de lange sagsbehandlingstider gælder både miljøgodkendelser til virksomheder og godkendelser til landbruget efter husdyrloven. I efteråret udløb en særlig støtteordning til husdyrgodkendelser, som betød, at kommunerne fik afgjort rigtig mange sager, inden støtteordningen udløb. Men efterfølgende er sagerne igen begyndt at hobe sig op i kommunerne. 

”Det viser, at når der er økonomiske ressourcer, så kan kommunerne levere hurtigere afgørelser. Nu er ordningen stoppet, men hvorfor ikke lave en permanent økonomisk løsning en gang for alle,” spørger Peter Risegaard Jakobsen. 

DI kritisk 

DI er fuldstændig enig i, at de lange sagsbehandlingstider er et problem, men mener ikke, at løsningen er øget brugerbetaling.

”Det er godt, at kommunerne kommer med forslag til, hvordan det kan gøres bedre, for sagsbehandlingstiden er et stort problem, men vi mener ikke, at det er en god strategi at lægge øgede omkostninger over på erhvervslivet i øjeblikket, hvis vi vil skabe vækst,” siger Karin Klitgaard, chefkonsulent i DI.

Hun erkender, at kommunerne er i en stram økonomisk situation.

”Men i stedet for brugerbetaling mener vi, at man skal se på, om man ikke kan forenkle miljøgodkendelserne. Der burde vi kunne finde fælles fodslag med kommuner, for det ville også gøre det nemmere for kommunerne at honorere kravene,” siger hun. 

Se på loven

Heller ikke Landbrug & Fødevarer mener, at øget brugerbetaling er løsningen.

”Vi kan se, at brugerbetalingen i øjeblikket eksploderer, fordi kommunerne og Miljøstyrelsen bruger flere timer på sagerne, men den øgede betaling får ikke sagsbehandlingen til at gå hurtigere, så den model virker ikke,” siger miljøchef Anette Christiansen. 

Landbrug & Fødevarer er enig i, at de lange sagsbehandlingstider er et problem, men organisationen mener ligesom DI, at løsningen må være at forenkle loven.

”Der er behov for at tage grundlæggende fat på miljølovgivningen, som bliver mere og mere kompliceret. Man flytter rundt på en masse papirer, uden at det egentlig flytter noget miljø,” siger 

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet