Normalt kan borgere klage til Ankestyrelsen over kommunale beslutninger, hvis de føler sig forkert behandlet. Men hvis man som udsat borger bliver smidt ud fra et botilbud for at bryde husorden, så har man reelt ikke mulighed for at klage over beslutningen.

Det står klart, efter at Ankestyrelsen i en principiel afgørelse har taget stilling til flere sager, der vedrører bortvisninger fra herberger, forsorgshjem og kvindekrisecentre. 

Ankestyrelsens vurdering er nemlig, at de reelt ikke har lovhjemmel til at behandle sådanne sager. 

Den afgørelse kolliderer med borgeres retssikkerhed, mener Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Sand, de hjemløses landsorganisation. 

- På alle andre områder i vores retssamfund har man mulighed for at klage over myndigheds-afgørelser. Men denne afgørelse fra Ankestyrelsen underminerer fuldstændig udsatte borgeres retslige sikkerhed for, at de kan få et retfærdigt ophold på et botilbud, siger han. 

‘Alt for lang sagsbehandling’ 

En af de sager, der er blevet berørt af Ankestyrelsens principielle afgørelse, begyndte for fire år siden. Dengang blev en hjemløs borger smidt ud af et kommunalt forsorgshjem efter angiveligt at have forsvaret sig mod en anden beboer, der angreb ham med kniv. 

Med hjælp fra organisationen Sand valgte borgeren at klage over bortvisningen. Sagsbehandlingen trak dog så langt ud, at den endte med at tage fire år. 

I afgørelsen af den konkrete sag beklager styrelsen den “alt for lange sagsbehandlingstid” og forklarer det med, at sagens spørgsmål var principielt. 

Selve afgørelsen var dog noget kortere end behandlingen. 

For efter at have ligget fire år på Ankestyrelsens bord endte sagen med at blive afvist. Ankestyrelsen ville ikke behandle den, fordi den ikke havde kompetencerne til det. Ankestyrelsen kan slet ikke med lovhjemmel vurdere sagen, lød det.  

Ikke vores bord

Beslutningen om en bortvisning blev blandt andet truffet, fordi borgeren var smidt ud på grund af truende adfærd og manglende efterlevelse af forsorgshjemmets anvisninger, lyder det i afgørelsen. 

Ask Svejstrup bestrider dog styrelsens udlægning til Kommunen.dk og fortæller, at styrelsen ikke har hørt borgeren, men blot taget stilling ud fra forsorgshjemmets oplysninger om sagen. Ifølge ham ville afgørelsen givetvis have været anderledes, hvis man havde hørt borgeren. 

Men ifølge Ankestyrelsen er årsagen til, at man ikke har hørt borgeren, at man helt har afvist sagen. 

Ifølge styrelsen hører bortvisninger på baggrund af brud på husordenen ikke under serviceloven. Der er i stedet tale om et såkaldt “anstaltsforhold”, hvor Ankestyrelsen ikke er klageinstans. Normalt, når Ankestyrelsen afviser sager, kan den henvise til en anden klagemyndighed. Men i dette tilfælde er der ikke henvist til en anden myndighed. 

Ankestyrelsen henviser samtidig til, at vejledningen til loven om botilbud ellers direkte nævner, at Ankestyrelsen er klageinstans i sager om bortvisninger. 

“Det bemærkes, at en bortvisning er en udskrivning og kan derfor efter samme regler påklages til Ankestyrelsen,” lyder det i vejledningen. Men styrelsen mener dog ikke, at vejledningen fører til en anden vurdering af spørgsmålet.

Ask Svejstrup finder afgørelsen dybt kritisabel.

- Det er absurd. Vi har en klageinstans, der er til for borgernes skyld. Men en klageinstans, der tager fire år om at behandle en sag, hjælper ikke borgerne, siger han. 

Men styrelsens afgørelse er dog endnu mere absurd end selve processen, forklarer Ask Svejstrup.

- Jeg mener, at afgørelsen er helt forkert. Ankestyrelsen har misforstået intentionen med loven. De pointerer selv, at de har læst vejledningen til loven, hvor der står, at hensigten er, at borgere kan klage over bortvisninger. Men de tilsidesætter fuldstændig vejledningen. 

-Reelt afskaffer styrelsen klagemuligheden for udsatte borgere, siger han.

Frygt for uretmæssige bortvisninger

To dage efter styrelsen afgørelse så Sand allerede den første bortvisning, hvor en borger blev smidt ud for at bryde husordenen uden mulighed for at klage til Ankestyrelsen. 

Ask Svejstrup frygter, at der vil ske flere uretfærdige bortvisninger. 

- Nu kan man bare smide borgere ud for hvad som helst, man skriver i sine husregler. Det er ikke rimeligt. Det er vilde-vesten forhold, siger han. 

Ask Svejstrup henviser til, at Ankestyrelsen i  lignende sager har vurderet bortvisninger, der er sket på baggrund af, at botilbuddet har vurderet, at borgeren ikke længere var i målgruppen. Denne slags bortvisning er Ankestyrelsen klageinstans i. Men styrelsens ageren i de sager får Ask Svejstrup til at frygte, at man reelt ikke har ordentlig klagemulighed. 

I de to principielle afgørelser skriver Ankestyrelsen begge gange direkte, at den ikke har evner at vurdere de forskellige hensyn og omstændigheder i sagerne bedre end botilbudene, der dagligt har med borgerne at gøre. 

“Ankestyrelsen har ikke en særlig fagkundskab eller i øvrigt særlige forudsætninger for at afveje de forskellige hensyn og omstændigheder i din sag på en anden og bedre måde end X Herberg, der beskæftiger sig med det pågældende sagsområde i det daglige,” lyder det i den ene sag. 

Ask frygter, at Ankestyrelsens praksis vil betyde, at botilbud altid vil få ret i klagesager. 

Ask Svejstrup fortæller, at Sand også har indbragt sagen hos Ombudsmanden som en klage, der vil blive afgjort ultimo august. Ask Svejstrup håber på, at Ombudsmanden vurderer konsekvenserne af principafgørelsen. 

- Botilbuddene kan nu gøre sig til dommer for lige, hvad de vil. De kan beslutte sig for at bortvise for brud på en husorden eller bortvise, fordi borgeren ikke længere er i målgruppen. Det første tilfælde kan man ikke klage over, og i det andet vil Ankestyrelsen altid give botilbuddet ret. Det er ikke rimeligt, mener han.