Mistrivsel og psykiske problemer rammer et stigende antal børn og unge. Mere præcist har omkring 15 pct. af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år, viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen.

Men alt for mange venter for længe på hjælp, og derfor vil regeringen give børne- og ungdomspsykiatrien et løft, skriver Berlingske.

- Psykiatrien er blevet underprioriteret i alt for mange år. Vi har svigtet for mange. Men der må også være en grænse for, hvad kan vi byde børn og forældre, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Derfor vil vi nu levere en hel og fuld finansieret tiårsplan for psykiatriplan. Som den første regering nogensinde.

Regeringen har med dette års finanslov lagt op til, at der frem mod 2030 vil blive prioriteret 3,2 mia. kr. til en række indsatser i tiårsplanen for psykiatrien.

Det kommer oven i de midler, der allerede er afsat til området, så det samlede løft fra 2020 til 2030 bliver på 4,3 mia. kr.

Ud af de 3,2 mia. kr. reserveres 467 mio. kr. i 2024 til en række initiativer, som særligt er målrettet børne- og ungdomspsykiatrien. Beløbet gælder også årene frem.

Penge til landsdækkende tilbud, rekruttering og kortere ventetid

Pengene er tiltrængt, siger Mia Kristina Hansen, formand for Sind Landsforeningen for psykisk sundhed.

- Vi hører om børnepsykiatriske afdelinger, der bliver lukket, og unge på 17 år, der indlægges i voksenpsykiatrien, siger Mia Kristina Hansen.

Dertil kommer det store flertal af børn og unge, som ikke er så syge, at de skal indlægges, men som venter på at blive udredt og behandlet ambulant. De kan lide af angst, autisme, depression, spiseforstyrrelse eller tvangstanker.

- Det er utrolig hårdt for hele familien. Barndommen og ungdommen er kort, og det er skræmmende for forældrene at opleve, at deres børn i ventetiden ikke kan passe deres skole og mister fællesskaber med jævnaldrende, siger Mia Kristina Hansen.

Den halve milliard skal blandt andet bruges på et landsdækkende tilbud, der skal styrke rekrutteringen af personale og reducere ventetiden på udredning og behandling.

Desuden skal indsatsen i højere grad målrettes den enkelte sygdom, for eksempel autisme, og så skal der indføres en "basisbehandlings-pakke", så det er muligt at hjælpe børn og unge på samme tid, som de bliver udredt.

Samtidig er det i tiårsplanen, som et bredt flertal i Folketinget står bag, besluttet, at der i alle kommuner skal være et let tilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.

Hvis flere behandles i kommunen og dermed ikke i regionernes psykiatri, forventes det, at presset på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger falder.

Når de samtidig tilføres flere penge, kan det forhåbentlig betyde, at den samlede ventetid falder, siger Sinds formand.

- Gang på gang har vi fået at vide, at nu skal der ske noget. Men så er der alligevel ikke blevet afsat tilstrækkeligt med penge.

- Denne gang er jeg mere optimistisk. Men vi står stadig med den store udfordring, at det er svært at skaffe personale, siger Mia Kristina Hansen.