”Her er der ingen kommunale projekter”

I Aabenraa bliver de ledige aktiveret på virksomheder i stedet for at komme i sociale projekter. Det er det bedste for næsten alle ledige, mener chefen for Aabenraa Jobcenter, Henrik Kærgaard Sahl.

interview

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

”Kommunale projekter har fyldt for meget. Jeg vil hellere fjerne alle de kommunale projekter og få de ledige ud i virksomhederne.”

Sådan siger jobcenterchef Henrik Kærgaard Sahl fra Aabenraa, der sender flere i virksomhedsrettet aktivering end noget andet jobcenter i landet. 

”Målet er altid en virksomhed. Målet er altid et job. Man kan godt have en intention om at løfte menneskers kompetencer ved et kommunalt projekt på et gartneri, men i mit hoved skaber det ikke andet end et socialt netværk.”

 

Hvad er det, der gør dig så stensikker på, at det er den rigtige vej frem mod arbejdsmarkedet?

Det kan jeg jo se af tallene. Det kan godt være, at nogle kommuner vil have en højere effekt end os, hvis man kigger på det i procent. Men når vi sender mange flere ud i virksomhederne, får vi også flere i arbejde. Og det er jo det, der er målet. Antallet af hoveder er mere interessant end procenten. Det virker at sende de ledige ud i virksomhederne. Det er derude, de kommer i arbejde. 

 

Hvorfor gør de det?

Jeg tror, mange bliver fastholdt i ledighed, fordi de efter tre måneder begynder at føle, at de ikke dur, og at deres kompetencer ikke kan bruges. Men hvis man kommer ud og får anerkendelse og viser, at man godt kan, så er det da nærliggende, at man får job, når virksomheden mangler en. 

 

Men er der ikke nogen, der ikke kan?

Jo, selvfølgelig er der det. 

 

Hvad skal man så stille op med dem?

Der er førtidspension. For så er man enten så langt ude, at de værktøjer skal tages i brug. Eller også må man finde ud af, hvad det er for sociale problemer, der gør, at det ikke kan lade sig gøre. Det kan være, at der skal mentor på i hjemmet. Altså hjælp til at løse dagligdagens udfordringer, fordi man ikke kan se sig ud af dem. 

 

Så der er ikke nogen af dine ledige, der ikke kan komme ud på en virksomhed?

Nej, og det vil du også kunne se af tallene for den nye match-kategorisering.  Udgangspunktet er, om du indenfor de næste tre måneder kan varetage et job, der gør dig i stand til at forsørge dig selv. Det kan godt være, du har svære sociale problemer. Men er de hindrende for, at du kan tage en avisrute? Nej! Ergo er du en kategori 1. Kan du arbejde og tjene mere, end du får i offentlig forsørgelse, så er du en 1’er – uagtet om du er alkoholiseret, eller hvad du nu er. Vi putter folk i kategori 1 først. Viser det sig så, at det ikke kan lade sig gøre at få folk ud i job, så rykker vi folk ned i kategori 2, men først når vi har afklaret, at folk ikke er 1’ere. 

 

Bliver du aldrig beskyldt for at være jubeloptimist?

Jo, eller hård. Men nogen gange er mennesker bedre tjent med et venligt ord om, at de godt kan. Jeg klientgør ikke dig. Jeg siger, at du sagtens kan bestride et arbejde, hvor du kan tjene det samme, som du får ved at være på offentlig forsørgelse. Hvad er det mest humane? 

 

Kan den hårde linje ikke give bagslag?

Det kan ikke undgås, at der ind imellem er en, der falder ned igennem. Men skal vi svigte de 99, som vi rent faktisk fik løftet tættere på arbejdsmarkedet, for at undgå, at en falder igennem? 

Nej!

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet