Henning Jensen træder tilbage

Han har været den store stemmesluger i Næstved for Socialdemokraterne, men efter 22 år som kommunens spydspids trækker borgmester Henning Jensen sig fra sin post den 1. maj i år. Han vil fortsætte som menigt medlem af Næstved byråd valgperioden ud, ligesom han fortsætter som næstformand i Internationalt udvalg i KL og som medlem af EU's regionsudvalg. Borgmesterposten bliver overtaget af partifællen Carsten Rasmussen.

ugens uundgåelige

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Hvorfor har du valgt at træde af som borgmester midt i en valgperiode?

Jeg havde varslet, at det ville ske i løbet af perioden. Jeg er fyldt 65, og jeg føler, at nu er det tid til, at der kommer yngre kræfter til. Der er også nogle private ting, jeg skal klare, mens jeg har kræfterne. Det håber jeg, jeg har mange år endnu, men jeg vil også helst gå, inden folk begynder at tale om, hvornår jeg nu holder op.

Hvordan bliver det at tage lederkasketten af og indtræde som alment byrådsmedlem?

Det skal jeg øve mig på, det vil jeg blankt erkende. Jeg skal øve mig på at holde mund og lade være med at blande mig i borgmesterens dispositioner og være besserwisser. Men naturligvis vil jeg se, om jeg kan komme med nogle gode råd, hvis der er mulighed for det.

Har du et godt råd til Carsten Rasmussen, når han overtager din post?

Han skal være sig selv. Han skal ikke være en kopi af mig. Han har et meget friskt og ungdommeligt sind og et positivt livssyn. Det, tror jeg, han kommer rigtig langt med.  

Hvad er det største fingeraftryk, du har sat i din tid som borgmester?

Hele omstillingen til en moderne handels- og serviceby har været både stor og vigtig. Og den udvikling har kunnet give os stadige indtægter i form af både skatteindtægter og arbejdspladser. Men arbejdet er ikke færdigt endnu. Det er en proces, vi er i, ikke mindst i provinsen og i en by som Næstved, som ligger et stykke væk fra København – for det drypper ikke lige på os, når det regner på hovedstaden. 

Hvem er dit forbillede?

Dem, jeg respekterer mest, er dem, der ofrer sig selv for samfundet. De, der gør en forskel og tager ud til fattige lande og arbejder: Læger uden Grænser, ulandsfrivillige, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors. Det er sådan nogle folk, der er brug for. Hvis jeg skulle starte forfra igen, kunne jeg godt have tænkt mig at lave sådan noget. Men jeg fik så lejlighed til at lave noget andet, som jeg også har været meget glad for.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet