Handicaporganisationen Lev vil beskytte beboere på bosteder bedre mod brodne kar blandt personalet.

Udmeldingen kommer, efter at en kvindelig pædagog “vandrede fra job til job”, mens en straffesag om vold mod en udviklingshæmmet beboer på bostedet Sødisbakke i Mariager blev ført mod hende, afdækkede Randers Amtsavis.

Anni Sørensen, der landsformand for handicaporganisationen Lev, mener, at sagen illustrerer en større problematik.

- Som samfund skal vi gøre alt for at beskytte vores sårbare borgere. Det skete ikke i sagen på Sødisbakke. Der er brug for en debat om, hvordan vi sikrer bosteder mod brodne kar, siger hun.

Idømt fængsel

Et overvågningskamera fangede den kvindelige pædagog, mens hun slog den udviklingshæmmede beboer, der i en hospitalsseng under en indlæggelse.

I februar sidste år blev pædagogen idømt 40 dages ubetinget fængsel og blev frataget retten til at arbejde i flere plejefunktioner i tre år. Kvinden ankede dommen, og i landsretten endte dommen med at blive skærpet til 60 dages ubetinget fængsel og et plejeforbud i fem år.

Men mens sagen verserede og under ankeperioden arbejdede kvinden i flere institutioner, hvor hun både har passet børn og udviklingshæmmede borgere, skriver Randers Amtsavis.

En midlertidig plet

Handicaporganisationen Lev mener, at man i de groveste sager om vold og overgreb, hvor anklagemyndigheden har rejst tiltale om rettighedsfrakendelse, skal have mulighed for at give en tiltalt en “midlertidig plet” på straffeattesten.

En plet med blyant, forklarer Anni Sørensen.

- Man skal selvfølgelig være uskyldig, indtil man er dømt. Men i de groveste sager er der brug for, at man vejer hensynet til beboerne tungere, end man gør i dag. En midlertidig plet, indtil sagen er afgjort, vil forhindre sager som den i Sødisbakke.

Anni Sørensen mener ikke, at der er tale om at skyde gråspurve med kanoner.

- En midlertidig plet er en alvorlig konsekvens, hvis den tiltalte ikke bliver dømt. Men omvendt kan det have endnu st rre konsekvens, hvis en ansat får nyt job og bliver ved med at slå på beboere eller begå overgreb mod dem.

- Vi har ikke en færdig model til at sikre mod brodne kar. Vi vil dog gerne udfordre den balance, hvor man i dag altid vægter den ansattes hensyn højere end hensynet til beskyttelsen af ekstremt sårbare mennesker.

Referencer som værn

I Aarhus har kommunen ikke nogen fast politik om indhentning af referencer. Det fremgår af et anonymiseret ‘10 dages spørgsmål' fra december, som ifølge Kommunen.dk’s informationer drejer sig om Sødisbakke-sagen.

”I MSB (Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse (red.)) opfordres ledere til at tage referencer fra tidligere arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, men der foreligger ikke en egentlig pligt til at indhente en reference.”

Det fremgår også, at en straffeattest med pletter ikke nødvendigvis udelukker en ansættelse. En leder skal i den konkrete situation vurdere om pletterne er ”uforenelige med ansættelse”.

DF ville sidste sommer nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge muligheden for at fratage retten midlertidigt til at “arbejde inden for socialområdet ved begrundet mistanke om grov forsømmelighed m.v”

Her blev forslaget nedstemt af alle partier bortset fra DF. Under behandlingen understregede indenrigsministeren, Astrid Krag (S), at brugen af referencer er vejen frem.

- Hvis en jobansøger ikke ønsker at opgive en reference, kan det jo i sig selv få alarmklokkerne til at ringe. Muligheden for at indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere, mener jeg langt hen ad vejen vil kunne fungere som et værn mod at ansætte de forkerte personer, særligt når de pågældende ikke er dømt for et strafbart forhold, som derved ikke vil kunne ses af straffeattesten, lød det i folketingssalen.

Anni Sørensen fra Lev tvivler på, at referencer alene kan holde uønskede medarbejdere ude. Hun påpeger, at det er uklart, hvorvidt botilbud på tværs af kommunegrænser har lov til at dele viden om verserende straffesager. Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti mener heller ikke, at det er nok.

- Det har jo tilsyneladende ikke virket i sagen fra Sødisbakke. Det er problematisk, at man trods begrundet mistanke kan fortsætte med at være i faget, mens en sag om grov vold er verserende, siger hun.

Et skridt foran

Men det specialiserede socialområde er i virkeligheden et skridt fremme i forhold til ældreområdet, når det gælder om undgå de uønskede medarbejdere allerede i ansættelsesprocessen.

Det er først inden for de seneste år, at det blev et lovkrav på socialområdet at skulle indhente straffeattester ved ansættelse af nye medarbejdere.

Et krav, som for eksempel ikke gælder på ældreområdet. Men det krav sikrer ikke beboerne i sager som den på Sødisbakke, hvor pædagogen fik nyt arbejde, inden straffeattesten blev plettet.

Anni Sørensen fra Lev håber derfor på, at tiltag, der vægter beboernes sikkerhed højere, kan blive indført i fremtiden.

- Beboerne har ikke mulighed for at forsvare sig selv. De er rigtigt dårligt stillet i retssystemet. Det skal der laves om på.